De skide bakterier

Stil spørgsmål til teksten ‘Hvad er bakterier’, og find mere information om bakterier. Uddyb teksten, og find to illustrationer, I synes passer til. Se evt. også video om bakterier.

Hvad er bakterier?

Det allerførste liv på Jorden for omkring 4 mia. år siden var encellede mikroorganismer. Det var bakterier. Vi tænker tit på bakterier som noget, vi skal passe på og undgå. Det er også sandt, men det er kun en del af historien. Bakterier er nemlig også til nytte for os – ja, nogle kan ligefrem beskytte os imod sygdomme. Det kommer an på, hvilke bakterier vi taler om.
Vores krop består af en masse celler, der opbygger vores muskler, skelet mv., men den er også fyldt med bakterier.

I virkeligheden er der 90 procent bakterier og 10 procent menneskeceller. Men bakterierne er meget små, så derfor fylder de ikke så meget. De allerfleste af dem, vi har i kroppen, lever i tarmene. I afføring fra mennesker og dyr findes der ca. 100 mia. bakterier pr. gram. I spyt og i de øverste par centimeter i havejord findes der 10-12 mio. bakterier (pr. gram spyt eller jord). Du har ca. 2 kilo bakterier inde i dig – og på dig!

Ordet bakterie stammer fra ordet ’bakterion’, der betyder ’lille stav’. Bakterier findes overalt i naturen, og der er mange forskellige bakterier af forskellig størrelse og form. En bakterie er en éncellet organisme. Den har ingen hjerne eller nervesystem og ingen øjne eller mund.
Langt de fleste bakterier er uskadelige for os, men der findes en lang række bakterier, der kan fremkalde sygdom hos dyr og mennesker. For at holde mængden af bakterier nede, er det derfor vigtigt at sørge for god hygiejne.

Stil spørgsmål til teksten ‘Hvad er hygiejne’, og find mere information om hygiejne. Uddyb teksten, og find to illustrationer, I synes passer til.

Se også video om vigtigheden af håndvask fra Hygiejneugen 2011.

Faglig tekst 2 – Hvad er hygiejne?

Hygiejne er læren om renlighed. Begrebet dækker over metoder og rutiner, man kan anvende for at opretholde renhed og sundhed, fx ved at hindre spredning af bakterier og virus samt forurening med snavs og uønskede kemiske stoffer.

Når der er god hygiejne, kan man undgå at blive syg. Der findes mange former for hygiejne, men for alle gælder, at personlig hygiejne og køkkenhygiejne ved madlavning er meget vigtig.
Hygiejne er altså mere end håndhygiejne. Da det mest er med hænderne, der kommer i kontakt med uønskede mikroorganismer og stoffer, er god håndhygiejne særdeles vigtig. Det har faktisk vist sig, at god håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning på.

Når dårlig hygiejne og dårlig kloakering fører til sygdom
Hvis vi har en dårlig håndhygiejne, kan det medføre, at vi smitter hinanden med bl.a. forkølelser, infektioner og diarré. I vores del af verden giver det meget sygefravær; ca. 90 procent af alle sygemeldinger er korte perioder, hvor en del sikkert skyldes smitteoverførsel fra person til person. I andre dele af verden kan det gå værre. I Haiti er afføring i vandet den mest udbredte dødsårsag. Det har selvfølgelig ikke noget med håndhygiejnen at gøre, men er derimod et resultat af manglende kloakering.

Flere steder i Haiti må man skille sig af med afføring i vandløb. Fra nogle af de få toiletter, der er, skylles toiletaffaldet direkte ud i floder eller grundvand. Dette betyder, at afføringen kan havne i vandforsyningen. Det kan medføre, at sygdomme, der kan overføres via vand, kan udbredes. Det kan fx være kolera.

Stil spørgsmål til teksten, og find mere information om bakterier. Uddyb teksten, og find to illustrationer, I synes passer til.

Hent evt. inspiration her.

Se video om tarmbakterier, der kan flyve fra toilet til tandbørste her.

Bakterier på hænderne

Vi har en normal bakterieflora på hænderne. Dvs. ’gode’ bakterier. Bakteriefloraen skal forhindre, at bakterier, der kan fremkalde sygdomme, kommer i overtal. Hvis det sker, kan vi få infektioner og bringe smitten videre. Derfor er det så vigtigt at vaske hænder.
Omvendt er det ikke godt at vaske hænder hele tiden, for så fjerner man de naturlige bakterier, der skal beskytte os.

Folk, der er ‘bakterieforskrækkede’ og vasker hænder konstant, vil også ødelægge hudbarrieren og beskadige huden så meget, at der er risiko for eksem. Der er også risiko for, at den bakterielle flora ændrer sig, så mængden af andre sygdomsfremkaldende bakterier bliver større. På normal hud er der mellem 100 og 1.000 levedygtige kolonier pr. kvadratcentimeter, da vi konstant får tilført mikroorganismer fra omgivelserne.

Når man er på tur og ikke har adgang til håndvask, kan hånddesinficerende midler, der indeholder alkohol (for det meste sprit) være et godt alternativ til håndvask. Forskning viser, at det er lige så effektivt som håndvask med desinficerende sæbe og mere effektivt end håndvask med almindelig sæbe. Alkoholbaseret hånddesinfektion er desuden mindre hård ved huden (hvis den ikke indeholder parfume). Hånddesinfektion vasker ikke hænderne rene, men de desinficerer dem. Det betyder, at de uskadeliggør bakterier.

Gennem aktiviteten ‘Toiletter i verden’ sammenligner eleverne andre landes toiletforhold – hvilken betydning har toiletforhold for hygiejnen?