Hjemmelavet yoghurt
Hjemmelavet yoghurt
- 1-2 lektioner
- Mellemtrin og udskoling
Yoghurt laves ved at tilsætte nogle særlige bakterier – mælkesyrebakterier – til mælk. Det er nogle af de gode bakterier, vi gerne vil have i vores mad og i vores krop. I denne aktivitet får eleverne lov til at lave deres egen yoghurt.
Bemærkning til underviseren:
Man kan købe starterkulturer til yoghurt, dvs. tørrede bakteriekulturer, som tilsættes den forberedte mælk, men man kan også fremstille yoghurt uden disse bare ved at bruge noget yoghurt naturel – det er lidt det samme, som når man bager med surdej: Man gemmer altid lidt af dejen til næste portion! Køber man starterkulturer, er det som regel den mælkesyrebakterie, der hedder Bifidobacterium bifidum, man modtager, men der findes andre bakterier, fx Lactobacillus bulgaricus (hvor mon den stammer fra?), som er fuldt ud lige så gode. I kan jo prøve begge.
Materialer, du skal bruge
- 1 liter økologisk mælk
- 2-4 kapsler/1 tsk. mælkesyrebakterier, der indeholder Lactobacillus bulgaricus og/eller Streptococcus thermophilus (kan bl.a. købes i helsekostbutikker) eller 1 dl økologisk yoghurt naturel.
Aktivitetsvejledning
- Varm mælken op til lige under kogepunktet i en gryde, og tag gryden af varmen.
- Lad mælken køle af, til den er fingervarm. Det vil sige, at du kan holde din finger i mælken i 10 sekunder uden at sige av … eller have lyst til det.
- Pisk mælkesyrebakterierne eller yoghurt naturel ud i mælken.
- Nu er hemmeligheden at holde mælken ved kropstemperatur (omkring 37°C) de næste 12-24 timer, mens mælkesyrebakterierne syrner den.
- Sæt den i varmeskab (hvis I har sådan et), eller stil gryden ind i en ovn ved allerlaveste varme med ovndøren på klem natten over.
Udviklet i forbindelse med
Aktiviteten er udviklet til Masseeksperiment 2018 – Jagten på de gode bakterier.
