Mærkelige magneter

I dette forløb gør eleverne sig erfaringer med magnetiske egenskaber, kræfter og stoffer. Der er fokus på elevernes egne undersøgelser og på at kommunikere, diskutere og forklare egne undersøgelser og resultater. Forløbet er struktureret efter 5E-modellen.

H.C. Ørsted var en dansk kemiker og fysiker, der er verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen. I 2020 fejrer vi 200-året for denne opdagelse, og dette forløb er en del af den samlede pakke med undervisningsforløb fra Astra.

Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb.

• Tag afsæt i elevernes forforståelse.
  • Snak med eleverne om, hvad de ved om magneter, fx hvor de har set magneter, hvor de kender magneter fra, og hvor mange der har prøvet at bruge en magnet. Lad dem forklare med deres egne ord.
• Lad eleverne to og to undersøge, hvad der sker, når to stangmagneter føres mod hinanden, når de røde ender mødes, når de hvide ender mødes, eller når rød og hvid ende mødes.
• • • Saml op med eleverne ved at lade dem fortælle deres erfaringer med egne ord.
    • Knyt fagbegreberne frastøde og tiltrække på.
    • Forklar eleverne, at man kalder enderne ‘poler’, og at den ene ende kaldes ‘nordpol’, og den anden ende kaldes ‘sydpol’ (rød er som regel nordpol).

• hvad der fanger de enkelte elevers nysgerrighed, og hvad der motiverer dem
• hvilke forforståelser/hverdagsforestillinger eleverne har, og hvordan de kan bringes i spil i det videre forløb
• hvilken viden og kompetencer der må tilgodeses i forløbet.

Med udgangspunkt i forundring eller problemstillinger opstiller eleverne små hypoteser, som de undersøger på forskellige måder. De indsamlede resultater registreres systematisk.

I Undersøg-fasen undersøger eleverne magneters kræfter og egenskaber ved selv at designe og udføre små undersøgelser.

Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan fx ske ved, at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.

• Præsenter problemstillinger for eleverne og lad dem selv designe og udføre deres undersøgelse.
  • Problemstillinger kunne være: Hvor stærk er en magnet? Hvor stærke er to magneter? Virker magneten alle steder? Hvor er magneten stærkest?

• Lad eleverne gøre sig erfaringer med, hvor stærk én magnet er.
  • Snak med eleverne om, hvordan man kan måle, hvor stærk en magnet er.
  • Lad dem komme med forskellige forslag til at undersøge dette, og prøv dem sammen med eleverne.
  • Undersøg fx dette ved at se, hvor mange papirklips den kan løfte.

• Lad eleverne gøre sig erfaringer med, hvor stærke to magneter er.
  • Snak med eleverne om, hvor mange klips de tror to magneter kan løfte, hvordan de vil undersøge dette, og hvor mange forskellige måder man kan holde to magneter på.
  • Lad eleverne selv lave et forsøgsdesign (de kan arbejde både med stangmagneter og med runde ferromagneter).
  • Lad eleverne præsentere og diskutere deres forsøgsdesign for hinanden, inden de går i gang. De kan også dele deres resultater med hinanden bagefter.

Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager med at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.

I Forklar-fasen arbejder eleverne med deres naturfaglige forklaringer ved at koble deres undersøgelseserfaringer sammen med faglige begreber og sammenhænge for magnetisme.

• elevernes forklaringer og forståelser og giv dem tilbagemeldinger
• elevernes argumentation, fx omkring egne resultater sammenlignet med klassens samlede resultater og giv dem tilbagemeldinger på deres faglige argumentation og forklaringer
• hvordan eleverne bruger deres resultater til at konkludere og diskutér med eleverne om ligheder og forskelle mellem det de præsenterer og andre løsninger
• elevernes brug af fagbegreber – introducér fagbegreber med afsæt i elevernes forståelse.

• Evaluering forstås både som elevernes og lærerens løbende og afsluttende evaluering. Evaluering er derfor integreret i alle faser af undervisningen. Hensigten er, at eleverne får feedback, som støtter deres læring i forhold til de opsatte mål.
• Evaluering er integreret i de enkelte faser under ‘Læg mærke til’.