Skriv til astra@astra.dk
I dette forløb gør eleverne sig erfaringer med magnetiske egenskaber, kræfter og stoffer. Der er fokus på elevernes egne undersøgelser og på at kommunikere, diskutere og forklare egne undersøgelser og resultater. Forløbet er struktureret efter 5E-modellen.
H.C. Ørsted var en dansk kemiker og fysiker, der er verdensberømt for opdagelsen af elektromagnetismen. I 2020 fejrer vi 200-året for denne opdagelse, og dette forløb er en del af den samlede pakke med undervisningsforløb fra Astra.
Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb.
Med udgangspunkt i forundring eller problemstillinger opstiller eleverne små hypoteser, som de undersøger på forskellige måder. De indsamlede resultater registreres systematisk.
I Undersøg-fasen undersøger eleverne magneters kræfter og egenskaber ved selv at designe og udføre små undersøgelser.
Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan fx ske ved, at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.
Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager med at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.
I Forklar-fasen arbejder eleverne med deres naturfaglige forklaringer ved at koble deres undersøgelseserfaringer sammen med faglige begreber og sammenhænge for magnetisme.
Eleverne skal skrive/tegne deres egne naturfaglige forklaringer. Lidt forenklet kan man sige, at en naturfaglig forklaring benytter evidens til at understøtte en naturfaglig påstand. Første sætning skal være en påstand, der opsummerer, hvad forklaringen handler om. Resten af teksten giver evidens for det, som forklares.
Eleverne arbejder videre med deres problemstillinger og relaterer dem til andre sammenhænge. De kan lave nye undersøgelser, læse, se film osv. Læreren hjælper med at bygge bro til andre dele af faget.
I Udvid og bearbejd-fasen arbejder eleverne videre med magnetisme i andre sammenhænge.
Når eleverne arbejder med forløbet, kan de komme ind på følgende faglige områder:
Magnetfelt
Magnetiske materialer
Magneters styrke
Magnetiske egenskaber som at tiltrække og frastøde
At man bruger ‘sydpol’ og ‘nordpol’, når man taler om magnetisme.
Vær obs på, at en del af det, vi omgås i hverdagen, kan ødelægges af magneter, fx højtalere, mobiltelefoner, mikrobølgeovne, betalingskort m.v.
Det er vigtigt, at eleverne gennem deres undersøgelser indsamler data/evidens, får lov at tænke selv samt får mulighed for at diskutere og sammenligne fremgangsmåder og resultater med hinanden. Kommunikation og diskussion aktiverer adskillige tankeprocesser og bidrager til dybdelæring. Der må derfor ved planlægningen af undersøgelserne sættes tid af, så eleverne kan kommunikere og diskutere undervejs.
Støt og vejled eleverne undervejs i arbejdet med naturfaglige forklaringer og deres brug af fagord. Mind dem om nogle af de undersøgelser, de har udført. I den faglige forklaring ’Magneter kan tiltrække og frastøde’ kan deres erfaringer og refleksioner fra den indledende undersøgelse samt aktiviteten ‘Hvilke materialer tiltrækkes af magneter?’ fx bringes i spil.
Her er informationer du kan sætte ind i din læringsplatform
I dette forløb gør eleverne sig erfaringer med magnetiske egenskaber, kræfter og stoffer. Der er fokus på elevernes egne undersøgelser og på at kommunikere, diskutere og forklare egne undersøgelser og resultater. Forløbet er struktureret efter 5E-modellen og er udarbejdet i forbindelse med fejring af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.
Fælles mål for natur/teknologi
Disse er centrale:
Efter 4. klasse
Efter 6. klasse
Forløbet er struktureret efter 5E-modellen. 5E-modellen er en model for planlægning, gennemførelse og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. 5E-modellen skaber struktur omkring den undersøgelsesbaserede undervisning, hvor elevernes spørgsmål og forundring kommer i centrum. 5E-modellen er opdelt i fem faser: Engagér, Undersøg, Forklar, Udvid og bearbejd samt Evaluér.
https://astra.dk/didaktisk_ressource/5e-modellen/
Dette forløb kan anvendes som udgangspunkt for en faglig refleksion og diskussion i fagteamet. Det kunne være, hvordan arbejdet med 5E-modellen kan bidrage til at arbejde med undersøgelsesbaseret undervisning generelt. Det kunne også være, hvilke løft i elevernes naturfaglige arbejde der især er observeret i forbindelse med det konkrete forløb.
I dette forløb gør eleverne sig erfaringer med magnetiske egenskaber, kræfter og stoffer. Der er fokus på elevernes egne undersøgelser og på at kommunikere, diskutere og forklare egne undersøgelser og resultater. Forløbet er struktureret efter 5E-modellen.
Skriv til astra@astra.dk
I 2020 blev både elektromagnetismens, naturvidenskabens, teknologiens og nysgerrighedens betydning for vores samfund markeret under overskriften HCØ2020. Som det nationale naturfagscenter samlede Astra børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser over hele Danmark i fejringen.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)