Få overblik over fælles prøve i naturfag
Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi begynder allerede i foråret, når eleverne trækker det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i. Få overblik over prøvens forløb fra lodtrækning, som tidligst finder sted 1. april, til selve prøvedagen i maj eller juni måned.
Prøvens forløb
- Lodtrækning
- Arbejde med problemstilling og arbejdsspørgsmål
- Vejledning
- Prøvedagen
I sidemenuen kan du læse mere om de forskellige punkter.
OBS! Filmen i toppen viser en lodtrækningspraksis, som ikke længere er gældende.
Har du opdaget den nye prøvevejledning?
Den gældende prøvevejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi udkom i oktober 2024. Der er en række mindre justeringer bl.a.:
- Tilføjelse om AI-værktøjer, der ikke er tilladt til prøven (s. 13)
- Specificering af normalside som 1300 bogstaver (s. 8)
- Slankning og stringens i en masse afsnit og bilag.
Vigtig information om lodtrækning
Lodtrækning foregår med tilbagelægning, og det foregår således:
- Læg fire ark papir med hver sit fokusområde på et bord, og vend bagsiden op
- Lad eleven/gruppen trække
- Læg sedlen tilbage og bland eventuelt rundt
- Husk skoleleder ved sidelinjen
OBS! Filmen i toppen viser en lodtrækningspraksis, som ikke længere er gældende.
De officielle dokumenter om prøven
- Prøvebekendtgørelsen: Find information om den fælles prøve i naturfag i Afsnittet om den fælles prøve er i bilag 1 stk. 4.
- Prøvevejledningen
- 7 skarpe til naturfagslærerne: Undervisningsministeriets råd til naturfagslæreren om den fælles prøve.
Den fælles prøve - kort fortalt
Karakteristika
- Den fælles prøve i naturfag praktisk/mundtlig
- Op til seks elever er til prøve ad gangen i to timer inklusive karakterfastsættelse
- Eleverne kan vælge at gå op individuelt eller i grupper på 2-3 elever
Før selve prøvedagen
- Tidligst 1. april trækker eleven (individuelt eller i sin gruppe) ét fællesfagligt fokusområde blandt mindst fire opgivne, og inden for det lodtrukne fokusområde udarbejder eleven/elevgruppen en naturfaglig problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål fra alle tre fag: Biologi, fysik/kemi og geografi
- Arbejdet med at indkredse naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål foregår i den sidste del af undervisningen - fra lodtrækningen er foregået og frem mod prøven - med vejledning fra naturfagslærerne, som også godkender problemstilling og arbejdsspørgsmål, inden det sendes til censor senest 14 dage før prøven
- Når problemstilling og arbejdsspørgsmål er godkendt, udarbejder naturfagslærerne et antal uddybende spørgsmål, som er ukendte for eleverne, og som kan stilles til selve prøven
På prøvedagen
- Når prøven går i gang, afleverer eleven/elevgruppen en kort oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling vil blive belyst i løbet af prøven
- Elevernes naturfaglige kompetence inden for de fire kompetenceområder (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation) er omdrejningspunkt for prøven, og eleverne prøves i at belyse deres problemstillinger ved hjælp af færdigheder og viden i forbindelse med naturfaglige undersøgelser, modeller, fagterminologi og handlemuligheder
Opgivelser
- Til den fælles prøve i naturfag opgives mindst fire fokusområder fra den fællesfaglige naturfagsundervisning fra 9. klasse og eventuelt 8. klasse
- Der opgives tekster og mindst tre eksempler på andre udtryksformer end tekst. De samlede opgivelser på tværs af de valgte fokusområder skal være fordelt svarende til vejledende timetal for fagene - mest stof fra fysik/kemi, næstmest fra biologi og mindst fra geografi.
Modtag Astras nyhedsbrev
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.