Uddybende spørgsmål

Karakteristika for uddybende spørgsmål

• I bestemmer selv antallet

  Der er ikke et bestemt antal uddybende spørgsmål, som skal udarbejdes på forhånd. En anbefaling kunne dog lyde som minimum at formulere ét uddybende spørgsmål for hvert kompetenceområde. På den måde er det let for eksaminator(er) og censor i fællesskab at finde frem til, hvilke(t) der i den aktuelle prøvesituation skal vælges: Mangler eleverne fx at vise tegn på modelleringskompetence, så stilles netop dét uddybende spørgsmål undervejs i prøven.

• Eleverne må ikke kende spørgsmålene

  Det er ikke i orden at briefe eleverne om, hvilke uddybende spørgsmål man har tænkt sig at stille. Det hindrer dog ikke, at man i undervisningen (herunder vejledningen) har vist eleverne, hvilke slags uddybende spørgsmål, de generelt vil kunne komme til at møde.

• Giv gerne eleverne noget konkret, der giver anledning til undersøgelse

  Det kan være en hjælp for nogle elever, at der er noget konkret at tage udgangspunkt i fx modeller (grafer, vands kredsløb, datasæt m.m.),  fysiske materialer (fx en jordprøve) formulerede argumenter og hypoteser eller artikeluddrag, infografik eller lignende.  

• Formuler spørgsmålene, så eleverne kan vise deres refleksioner

  Meningen med de uddybende spørgsmål er, at eleverne få lejlighed til at vise tegn på naturfaglige kompetence. Det betyder bl.a., at de sætter deres færdigheder og viden i spil på en reflekteret måde.

  På den måde kan det være relevant at give eleverne lejlighed til at demonstrere konkrete færdigheder og viden, men spørgsmålene bør stilles på en måde, så eleverne også får anledning til at vise deres refleksioner fx: Hvorfor har man undersøgt på netop den måde og ikke en anden? Hvad illustrerer den givne model, og hvad viser den ikke noget om? 

  Det er ikke i orden at stille uddybende spørgsmål til færdigheder og viden, der ikke relaterer til elevernes problemstilling eller ligger uden for de opgivelser, der knytter sig til det aktuelle fokusområde, eleverne har trukket.