Elever laver gruppearbejde

Uddybende spørgsmål

Uddybende spørgsmål skal stilles

Undervejs i den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi stilles eleverne et antal uddybende spørgsmål. Disse spørgsmål har til formål at give eleverne mulighed for at vise deres naturfaglige kompetence. 

Prøvebekendtgørelsen slår fast, at der skal stilles uddybende spørgsmål til prøven. Formuleringen “et eller flere uddybende spørgsmål skal stilles” betyder, at det kan være de uddybende spørgsmål, der er udarbejdet på forhånd, men at det også kan være andre uddybende spørgsmål, som ender med at blive stillet. 

Det kan jo i praksis være sådan, at det ikke giver mening at stille netop de på forhånd udarbejdede uddybende spørgsmål til den enkelte gruppe/elev. Fx hvis eleverne allerede er kommet ind på det, de uddybende spørgsmål gik på. I så fald stilles der i stedet et eller flere andre uddybende spørgsmål.

astra girl

Didaktiske ressourcer

Brug denne skabelon når du skal formulere uddybende spørgsmål til fælles prøve. Skabelonen lægger op til, at du lader eleverne tage udgangspunkt i noget konkret som fx en figur eller et specifikt fysisk materiale.

Didaktiske ressourcer

Hvad siger bekendtgørelsen om uddybende spørgsmål?

I prøvebekendtgørelsen (Bekendtgørelse af 31. august 2022, bilag 1 - for Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi) kan man læse:

"4.8. Eksaminator/eksaminatorerne udarbejder på baggrund af elevens/gruppens naturfaglige problemstilling et antal for eleven ukendte og uddybende spørgsmål, inden for flere at de fire naturfaglige kompetenceområder. Et eller flere uddybende spørgsmål skal stilles til eleverne i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af elevens naturfaglige kompetence."

astra girl

Eksempler på uddybende spørgsmål

Nedenfor ses en række spørgsmål, der er opbygget på denne måde:

  • Til hver elev/gruppe er der tre spørgsmål: Et med fokus på undersøgelse, et med fokus på modellering og et med fokus på enten perspektivering eller kommunikation
  • Til hvert spørgsmål følger en figur, et artikeluddrag, et billede eller en infografik, så eleverne har noget konkret at gå ud fra.

Det eksplicitte fokus på kompetenceområderne udersøgelse, modellering og perspektivering eller kommunikation gør det let for eksaminator(er) og censor at konferere om, hvilke(t) uddybende spørgsmål, der skal gives i den aktuelle prøvesituation: De drøfter hvilket kompetenceområde, den enkelte elev eller gruppe har vist mindst indenfor - og vælger spørgsmålet, der har særligt fokus på netop det.

astra girl

Karakteristika for uddybende spørgsmål

Hvad betyder formuleringerne fra prøvevejledningen i praksis?

  • Der er ikke et bestemt antal uddybende spørgsmål, som skal udarbejdes på forhånd. En anbefaling kunne dog lyde som minimum at formulere ét uddybende spørgsmål for hvert kompetenceområde. På den måde er det let for eksaminator(er) og censor i fællesskab at finde frem til, hvilke(t) der i den aktuelle prøvesituation skal vælges: Mangler eleverne fx at vise tegn på modelleringskompetence, så stilles netop dét uddybende spørgsmål undervejs i prøven.

  • Det er ikke i orden at briefe eleverne om, hvilke uddybende spørgsmål man har tænkt sig at stille. Det hindrer dog ikke, at man i undervisningen (herunder vejledningen) har vist eleverne, hvilke slags uddybende spørgsmål, de generelt vil kunne komme til at møde.

  • Det kan være en hjælp for nogle elever, at der er noget konkret at tage udgangspunkt i fx modeller (grafer, vands kredsløb, datasæt m.m.),  fysiske materialer (fx en jordprøve) formulerede argumenter og hypoteser eller artikeluddrag, infografik eller lignende.  

  • Meningen med de uddybende spørgsmål er, at eleverne få lejlighed til at vise tegn på naturfaglige kompetence. Det betyder bl.a., at de sætter deres færdigheder og viden i spil på en reflekteret måde.

    På den måde kan det være relevant at give eleverne lejlighed til at demonstrere konkrete færdigheder og viden, men spørgsmålene bør stilles på en måde, så eleverne også får anledning til at vise deres refleksioner fx: Hvorfor har man undersøgt på netop den måde og ikke en anden? Hvad illustrerer den givne model, og hvad viser den ikke noget om? 

    Det er ikke i orden at stille uddybende spørgsmål til færdigheder og viden, der ikke relaterer til elevernes problemstilling eller ligger uden for de opgivelser, der knytter sig til det aktuelle fokusområde, eleverne har trukket.

Modtag Astras nyhedsbrev

Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.

𝗠𝗮𝗻𝗴𝗹𝗲𝗿 𝗱𝘂 𝗶𝗻𝘀𝗽𝗶𝗿𝗮𝘁𝗶𝗼𝗻 𝘁𝗶𝗹 𝗴𝗼𝗱𝗲 𝗻𝗮𝘁𝘂𝗿𝗳𝗮𝗴𝗹𝗶𝗴𝗲 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘀ø𝗴𝗲𝗹𝘀𝗲𝗿?

Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.

Du får:

Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!

(åbner bigbangkonferencen.dk)

Skip to content