Gå til hovedindhold

Uddybende spørgsmål

Undervejs i den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi stilles eleverne et antal uddybende spørgsmål. Disse spørgsmål har til formål at give eleverne mulighed for at vise deres naturfaglige kompetence. 

Hvad siger de officielle dokumenter?

I prøvebekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1090 af den 29. august 2018 - for Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi) kan man læse:

"4.7. Eksaminator/eksaminatorerne udarbejder på baggrund af elevens/gruppens naturfaglige problemstilling et antal for eleven ukendte og uddybende spørgsmål, som successivt kan stilles til eleverne i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af elevens naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster."

I forlængelse heraf beskriver prøvevejledningen (Vejledningen til folkeskolens prøver i fagene i fysik/kemi, biologi og geografi - 9. klasse) det på side 18 således: 

“De uddybende spørgsmål skal anvendes under prøven til at synliggøre omfanget af elevernes naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster med mindre, at det i prøveforløbet bliver aktuelt at stille andre uddybende spørgsmål.” 

Kan eller skal uddybende spørgsmål stilles? 

Den opmærksomme læser vil bemærke, at både ordlyden ‘kan’ og ‘skal’ findes i prøvebekendtgørelsen og prøvevejledningen, som det ses i boksen ovenfor. Det har skabt tvivl om, hvordan teksten skal udlægges. ‘Kan’ forstås i denne sammenhæng som et ‘skal’: Der skal stilles uddybende spørgsmål undervejs i prøven. Men man kan naturligvis komme i den situation, at gruppen/eleven har svaret på et givent uddybende spørgsmål, før det er blevet stillet, og i den sammenhæng giver det ikke mening, at netop det på forhånd formulerede uddybende spørgsmål stilles. I så fald finder eksaminatorer og censor i fællesskab frem til et alternativt uddybende spørgsmål.

Karakteristika for uddybende spørgsmål

Af prøvevejledningen side 18-19 ses det, at:

  • Der til hver gruppe udarbejdes et antal uddybende spørgsmål 
  • De uddybende spørgsmål skal være ukendte for eleverne
  • Et eller flere af de uddybende spørgsmål bør lægge op til undersøgende aktiviteter
  • Nogle af de uddybende spørgsmål med fordel kan formuleres med udgangspunkt i et konkret materiale, der sammen med spørgsmålet udleveres til gruppen/eleven: Fx modeller (to- eller tredimensionelle), grafer, datasæt, formulerede argumenter og hypoteser, konkrete fysiske materialer m.m.
  • De uddybende spørgsmål formuleres i forhold til gruppens/elevens naturfaglige problemstilling og inden for opgivelserne af det fokusområde, gruppen/eleven har trukket.
     

Hvad betyder prøvevejledningens formuleringer i praksis? 

De ord, der ovenfor er fremhævet af Astra, betyder, at: 

  • Der således ikke er et bestemt antal uddybende spørgsmål, der skal udarbejdes på forhånd. En anbefaling kunne dog lyde, som minimum at formulere ét uddybende spørgsmål inden for hvert kompetenceområde. På den måde er det let for eksaminatorer og censor i fællesskab at finde frem til, hvilke(t) der i den aktuelle prøvesituation skal stilles: Mangler eleverne fx at vise tegn på modelleringskompetence, så stilles netop dét uddybende spørgsmål undervejs i prøven
  • Det er ikke i orden at briefe eleverne om, hvilke uddybende spørgsmål man har tænkt sig at stille. Det hindrer dog ikke, at man i undervisningen (herunder vejledningen) har vist eleverne, hvilke slags uddybende spørgsmål, de generelt vil kunne komme til at møde. 
  • Det kan være en hjælp for nogle elever, at der er noget konkret at tage udgangspunkt i fx en model (eksempelvis vands kredsløb) eller et fysisk materiale (fx en jordprøve). Samtidig får eleverne mulighed for at demonstrere flere facetter af deres undersøgelseskompetence, hvis det uddybende spørgsmål giver anledning til undersøgende arbejde på stedet
  • Meningen med de uddybende spørgsmål er, at eleverne får lejlighed til at vise tegn på naturfaglig kompetence. Det betyder bl.a. at de sætter deres færdigheder og viden i spil på en reflekteret måde. På den måde kan det være relevant at give eleverne lejlighed for at demonstrere både konkrete færdigheder og viden, men spørgsmålene bør stilles på en måde, så eleverne også får anledning til at vise deres refleksioner om det fx: Hvorfor man har undersøget på netop denne måde og ikke en anden, hvad den givne model illustrerer, og hvad den ikke viser noget om osv. Det er ikke i orden at stille uddybende spørgsmål til færdigheder og viden, der ikke kan relateres til elevernes problemstilling eller ligger langt uden for de opgivelser, der knytter sig til det aktuelle fokusområde, eleverne har trukket.