- Grundskole
Eleverne undersøger, hvordan de kan skelne de forskellige plasttyper fra hinanden, og efterfølgende udarbejder eleverne en algoritme, de kan bruge til at bestemme, hvilke plastyper de arbejder med.
Alle aktiviteter skal foregå under udsugning, dog ikke densitetøvelserne.
Eleverne afprøver forskellige metoder til at skelne de forskellige plasttyper fra hinanden. Metoderne er kendt fra Plastindustriens “Plast Lab”. Det er vigtigt, at eleverne arbejde med de forskellige metoder separat, da de til sidst skal sammensætte dem på den måde, som de mener er mest hensigtsmæssig.
Plastindustriens forslag er IKKE facitlisten, da algoritmen kan udformes på flere forskellige måder, alt efter hvad eleverne finder hensigtsmæssigt.
Eleverne bør, inden de begynder at undersøge plast, have en generel introduktion til, hvad plast er. Dette kan være fra deres egne bøger/portaler, eller det kan være fra Plast.dk. Det er vigtigt, at eleven kender de 6 forskellige typer plast, PP,LDPE,HDPE,PS,PVC og PET. Da det er disse seks typer plast, de skal kategorisere.
Generelt er undervisningens fokus på hvilke plasttyper findes der, og hvordan genanvendes de.
Eleverne kan også starte med at lave den algoritme, der er i Plast Lab og derefter forbedre algoritmen. Det er også en mulighed, at eleverne selv finder på løsninger til at kunne skelne de forskellige plasttyper fra hinanden.
Da eleverne skal lave deres egen algoritme til at genkende de forskellige plasttyper, er det vigtigt, at de først arbejder med kendte granulattyper, og efterfølgende får lov til at identificere forskellige typer plast efter deres algoritme.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)