Viden om toiletforhold i verden, aktiviteter med billeder, toiletkrav samt toiletlåg.
Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘Skolens fremtidige toiletter’.
Se billedserien om toiletforhold rundtomkring i verden. Find stederne på et kort. Husk, at toiletter i hvert land kan se meget forskellige ud, men de er dog realistiske bud på nutidige toiletter. Undersøg eventuelt, hvordan toiletter andre steder i verden kan være indrettet. Overvej, og tal med hinanden om, hvorfor de mon ser sådan ud?
Verdenssundhedsorganisationen WHO har gjort opmærksom på, at dårlige toiletforhold koster mange menneskeliv. Derfor har FN har udnævnt 19. november til at være Verdens Toiletdag, på engelsk World Toilet Day.
Find ud af, hvad formålet med en sådan dag er. Hvor i verden er problemet størst?
Hvad kan man gøre? Hvordan kan jeres klasse være med på World Toilet Day?
Se videoen om de 2,5 milliarder mennesker, der ikke har adgang til et toilet
Undersøg, hvilke krav er der til toiletforhold på:
Fx antal toiletter, indretning, hygiejne og rengøring. I kan dele det op mellem jer i klassen, så I undersøger nogle forskellige områder og fortæller hinanden om det bagefter.
Se videoen om tarmbakterier, der kan flyve fra toilet til tandbørste.
Undersøg, hvor mange der bruger toiletlåget.
Vi har ikke altid haft toiletter, som vi kender i dag. I gamle dage på landet klarede man toiletbesøget i stalden mellem dyrene. Mange byhuse havde også stalde, hvor man gjorde det samme. Ellers gravede man bare et hul i baggården og lagde et par brædder over møget. Efterhånden som byerne blev større, var der brug for latringruber, som var primitive toiletter. Man gravede et hul i jorden og satte et skur op omkring det. Så kunne man gå ind i det. Alle mennesker i en ejendom (fx 50 mennesker) delte sådan et skur. De fleste latringruber blev aldrig tømt. Man flyttede bare skuret og gravede et nyt hul.
De rige havde toiletstole med en potte nedenunder. Dem skulle tjenestepigen tømme og hælde i latringruben. Nogle gange hældte de det bare i rendestenen, som var en slags åbne kloakker. Dem brugte mange mennesker i forvejen som toilet. Andre kunne finde på at besørge fra en bro, så urin og afføring plumpede direkte ned i vandløbet.
Der må have lugtet ganske forfærdeligt i byen dengang. Der var ingen, der tænkte på, at alt møget blev skyllet rundt i gaderne, hvor rotterne levede godt. Så langsomt blev sygdomme som salmonella, tyfus, pest og kolera spredt, og drikkevandet blev forurenet.
Efterhånden som der kom flere og flere mennesker, begyndte man at tømme gruberne. Det var ’natmandens’ opgave. Han blev også kaldt chokolademanden! Han fragtede møget i hestevogn ud af byen om natten. I København blev det hele i mange år hældt ud ved Gammel Strand. Senere samlede man afføringen op i tønder. I løbet af 1800-tallet blev tøndesystemet indført overalt i København. Tønderne blev i starten hentet af landmænd på Amager, hvor det hele blev hældt ud. Senere blev tønderne kørt med tog til omegnskommunerne. Man kaldte det ’kongetogene’, og de kørte helt frem til 1944.
Fra omkring år 1800 blev der bygget toiletter i offentlige bygninger. Det første wc med vand, som skyllede møget ud, (wc står for water closet) blev opfundet i England i 1775. Det var først i 1863, at det første wc kom til Danmark – nærmere betegnet til Kommunehospitalet i København. Først i slutningen af 1800-tallet var der bygget et egentligt kloaknet med rindende vand og pumpestationer, som man kunne kobles på.
Det varede dog længe, før almindelige mennesker havde råd til toilet med rindende vand, wc. I år 1900 var der kun et par tusinde toiletter med vand i København.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)