- Undervisning
- >
- Emneuger og fagdage
- >
- Emneuge: Igen og igen
Emneuge: Igen og igen
Holdt. Stop. Vent. Har vi ikke set det før? Kan vi ikke bruge det på en ny måde? Kan vi ikke gøre det endnu vildere, hvis vi gør det igen?
Dette tema hylder verdens vidunderlige gentagelser. Vi opsøger magien, der opstår, når vi gentænker verden og ser nye muligheder. Vi giver plads til at fordybe os i cirkulære processer, der gentages og gentages. Vi hylder tidligere generationers store tanker og geniale påfund og giver dem nyt liv. Vi hylder naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
Undervisningsmateriale til temaet ‘Igen og igen’ har fokus på undringer og undersøgelser. Det er bygget op som et ugeskema, og du kan sætte elementerne sammen præcis, som det passer dig.
Hver dag er bygget op på samme måde og indeholder:
- en daglig undren
- et praksisfagligt element
- et dilemma, som eleverne kan diskutere med kammerater eller over aftensmaden
- moduler til fordybelse i et gennemgående undervisningsforløb
Naturens gentagelser: årstider, vejr og dage
Hvordan ville det være for træerne, hvis det altid var sommer? Sæt gang i elevernes undren og brug det som refleksionerne som udgangspunkt for en temadag eller -uge med de yngste elever.
Sæt spot på det, der går igen i naturen – årstider, vejr og dage – og skab nysgerrighed og undren gennem grundige observationer. Forløbet er bygget op over en uge med en fuld dagsplan for alle dage, men du kan let tilpasse det til jeres behov.
Forløbet tager afsæt i Mikroforskermetoden
Mikroforskermetoden er en forenkling af den klassiske hypotetisk deduktive naturvidenskabelige metode. Eleverne undrer sig, stiller spørgsmål, undersøger og konkluderer, og de får trænet undersøgelseskompetencer og formidling. Foruden forslag til undersøgelser, findes der et praksisfagligt element, hvor eleverne aktivt skal arbejde produktorienteret med de undersøgelser, de laver.
Hent ugeskema
På ugeskemaet kan du se, hvordan et forløb kan bygges op om temaet ‘Igen og igen’. Skemaet linker til forskellige elevark, som du også kan hente som en samlet zipfil.
Genopdag skoven gennem elevernes undren
Hvorfor ser blade forskellige ud, og vil et egern egentlig helst bo i et træ med mange blade eller mange kogler? Giv nysgerrigheden et boost med en skovtur og lav jeres egne undersøgelser.
Tag på en ‘undringsrejse’ ind i skoven og tag fat i emner som fotosyntese, fødekæder og fødenet samt nedbrydere. Skoven er fuld af cirkulære processer, som eleverne kan dykke ned i og styrke deres undersøgelseskompetencer gennem praktisk naturfagsundervisning.
Forløbet er bygget op om ‘Undringsmodellen’
‘Undringsmodellen’ er en didaktisk metode hvor du som lærer arbejder med elevundring ud fra fire trin. Fokus på at undres, stille spørgsmål og lave hypoteser i en simpel proces.
- Eleverne undrer sig
- Eleverne laver hypoteser
- Eleverne designer deres egne undersøgelser
- Eleverne deler deres viden
Materialet er udviklet i samarbejde med naturfagskonsulent og formidler Mette Lindorff Hejn. Læs mere på mettehejn.dk.
Hent ugeskema
På ugeskemaet kan du se, hvordan et forløb kan bygges op om temaet ‘Igen og igen’. Skemaet linker til forskellige elevark, som du også kan hente som en samlet zipfil.
Bæredygtigt design
Hvordan ville du designe en bæredygtig taske, en bæredygtig emballage eller en hel bæredygtig by? Sådan kan i arbejde med bæredygtighed og cirkulær økonomi ud fra engineering design-modellen.
Undervisningen tager afsæt i en undersøgelse af, hvad der kan genbruges og genanvendes, men også i de økonomiske og biologiske systemer, som vi er nødt til at kende til og forstå. Fx hvorfor det er vigtigt at affaldssortere eller stille krav til designet på de ting, som vi som forbrugere køber i det daglige.
Forløbet trækker på ‘engineering proces-modellen’
Eleverne arbejder med designprocesser med afsæt i ‘engineering design-modellen’, hvor eleverne arbejder med at skabe et produkt, der kan løse en konkret autentisk udfordring. Gennem designprocessen laver de løbende undersøgelser, tests og forbedringer af deres produkt.
Hent ugeskema
På ugeskemaet kan du se, hvordan et forløb kan bygges op om temaet ‘Igen og igen’. Skemaet linker til forskellige elevark, som du også kan hente som en samlet zipfil.
Emneuger og fagdage
Find inspiration og ugeplanerEmneuge: Igen og igen
Gentænk, gentag og genopdagEmneuge: 200 år med elektromagnetisme
HC Ørsteds store opdagelseEmneuge: Gådefulde verden
Gå i forskernes fodsporEmneuge: Helt vildt!
Biodiversitet og naturgrundlagEmneuge: Ud i universet
Tag på en rejse ud i universet
Har du spørgsmål
Skriv til astra@astra.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.