Gå til hovedindhold

Sammensæt sund kost - hjemmefra

undervisningsforloeb-sammensaetning-sund-kost-hjemmefra

Eleverne undersøger energiindhold i fødevarer fra deres eget køkken og holder det op imod de officielle kostråd. Eleverne sammensætter kost, der kan dække kroppens energibehov og argumenterer naturfagligt for valgene.
Forløbet er designet til og afprøvet i en fjernundervisningssituation og drager fordel af det faktum, at eleverne har let adgang til deres egne køkkener i undervisningstiden. Således kan forløbet være med til at bygge bro mellem “skolenaturfag” og elevernes egen hverdag. 
 

Didaktisk deklaration

Forløbet skal bidrage til elevernes handleberedskab, så de kan træffe valg omkring kost på et oplyst grundlag.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og kommunikationskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, faghæftet for biologi beskriver særligt på to områder: 

Inden for færdigheds- og vidensområdet krop og sundhed i forbindelse med kompetenceområdet undersøgelse, knytter Fælles Mål an til at undersøge energiindhold i fødevarer ved hjælp af digitale databaser. 

Inden for færdigheds- og vidensområdet argumentation i forbindelse med kompetenceområdet kommunikation tydeliggør læseplanen bl.a., at eleverne skal begrunde med naturfaglig viden og diskutere fordele og ulemper ved forskellige typer argumenter.

Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte biologifagligt indhold i spil på en måde, der drager fordel af fjernundervisningens potentiale for at bygge bro til elevernes hverdag hjemme:

  • Biologifagligt er kodeordene for forløbet: Energigivende næringsstoffer, mikro- og makronæringsstoffer, varedeklarationer, energiindhold, energibehov, aktivitetsniveau og officielle kostråd.
  • Didaktisk er kodeordene for forløbet: Problembaseret undervisning og produktive spørgsmål.

Problembaseret undervisning

Problembaseret undervisning tager udgangspunkt i autentiske situationer, der pirrer nysgerrigheden og kalder på tilegnelse af naturfagligt indhold. Et problem skal ikke ses som en forhindring, men nærmere en udfordring i en bestemt naturfaglig sammenhæng. Problembaseret undervisning beskrives nærmere i faghæftet for biologi.

‘Sammensæt sund kost - hjemme’ er et kort forløb designet til en fjernundervisningssituation. Problemstillingen er afgrænset og enkel, og eleverne har i oplægget her ikke medindflydelse på denne. Deres medbestemmelse ligger i de valg, de træffer angående kostsammensætning, som de argumenterer naturfagligt for. 

Produktive spørgsmål

Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål, og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i visse af de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.

Tilpasning

Forløbet strækker sig over 6 gange à mellem 45 og 60 minutter og kan tilpasses den lektionslængde, fjernundervisningsskemaet byder. Tidsangivelsen tager ikke højde for “tjek ind og ud” af elever i fjernundervisningen, der skal lægges tid.

 

Centrale faglige pointer i forløbet

  • Energien i fødevarer kommer primært fra tre energigivende næringsstoffer: Fedt, protein og kulhydrat, som også kaldes makronæringsstoffer. 

  • Kostfibre og alkohol indeholder også energi.

  • Menneskekroppen har brug for både makronæringsstoffer (i større mængder) og mikronæringsstoffer (i mindre mængder).

  • Energiindhold i fødevarer angives i måleenhederne kilojoule (kJ), som er en international standard og kilokalorier (kcal), som er en ældre betegnelse, der ofte bruges i hverdagssproget.

  • Energi- og næringsindholdet i fødevarer kan aflæses af varedeklarationer og databaser.

  • En persons energibehov afhænger bl.a. af aktivitetsniveau, køn og alder og kan beregnes.

  • De officielle kostråd vejleder borgere til kost der er god for både sundhed og klima.

Evaluering

I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad læreren med fordel kan lægge mærke til de enkelte undervisningsgange (1-6). Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback undervejs i forløbet for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.

Udover at alle dele af forløbet således giver anledning til feedback, kan de to koblede aktiviteter ‘Sammensæt Ivans kost’ og ‘Giv feedback og byg ovenpå’ bruges med mere eksplicit evaluerende sigte. Her kan læreren danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet. 

I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer: 

  1. Eksplicitte kriterier fx baseret på målene for forløbet.
  2. Konkrete tegn fremkommet fx ved observation på stedet.
  3. Konkret vurdering af tegnene i forhold til kriterierne.

I aktivitetsvejledningen ‘Giv feedback og byg ovenpå’ præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn samt til, hvordan vurderingen kan foregå ved hjælp af et foreslået feedbackark.

Intro til forløbet

Fjernundervisningsforløbet er organiseret i dele, der varierer mellem ca. 45 og 60 minutters varighed, så der er mulighed for at tilpasse til den lektionslængde, fjernundervisningsskemaet byder. Tidsangivelsen tager ikke højde for “tjek ind og ud” af elever i fjernundervisningen, der skal lægges tid.

 

Forløbsplan

Del

Beskrivelse og varighed

1

Varighed 
Ca. 45 minutter, hvis der fx afsættes 15 til introduktion af forløb, mål, case og problemstilling og samlet 30 til arbejdet med varedeklarationer.

Efter en introduktion til formål og mål for forløbet slås casen med problemstillingen, som eleverne skal arbejde omkring i forløbet, an:

  • Præsentér casen om Ivan og problemstillingen Hvordan kan vi sammensætte Ivans kost, så han forbliver sund og har energi til at komme gennem dagen? som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Introducér casen’.

For at aktivere eleverne også rent fysisk, når de ellers sidder foran skærmen, sættes første aktivitet i gang som beskrevet nærmere i aktivitetsvejledningen ‘Tag billeder og analysér varedeklarationer’ og her gengivet i grove træk:

  • Send eleverne ud og tage et billede af varedeklarationen på en fødevare fra deres køkken og komme tilbage til skærmen igen.
  • Få eleverne til at lave et opslag på klassens fødevare-Padlet.
  • Foretag en fælles analyse af elevernes forskellige varedeklarationer. 

Læg mærke til

  • Hvilke tegn eleverne viser på, at de forstår de førfaglige begreber, som aktiviteten bygger på fx fødevare, varedeklaration, ingrediens og gram - eller det modsatte.
  • Hvordan eleverne bruger aktivitetens fagord fx energiindhold, kulhydrat, fedt, protein, kostfibre, sukkerarter m.m. samt måleenhederne kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal) aktivt i deres ordforråd.
2

Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der fx afsættes 10 til teoretisk input, 20 til den individuelle gæt & research-aktivitet og samlet 30 til gruppearbejdet med at sammenligne enkelte fødevarer med kostrådene.

For at give eleverne mulighed for at høre, hvordan læreren bruger forløbets centrale fagord aktivt gives et kort oplæg efterfulgt af en individuel aktivitet, der har til formål at aktivere elevernes forforståelse. Begge dele er beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Gæt og research om energigivende næringsstoffer’ og her kort gengivet:

  • Gennemgå dagens teoretiske input om energigivende næringsstoffer.
  • Igangsæt den individuelle aktivitet med at gætte på rangordningen af, hvilke energigivende næringsstoffer, der indeholder mest hhv. mindst energi pr. gram.

For at eleverne stifter bekendtskab med de nye officielle kostråd og for at give dem lejlighed til selv at bruge fagordene verbalt iværksættes en aktivitet, som eleverne gennemfører i grupper:

  • Sæt eleverne til at sammenligne de fødevarer, hvis varedeklarationer de hver især har taget billeder af med de officielle kostråd som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Sammenlign med officielle kostråd’

Læg mærke til

  • Hvordan eleverne bruger aktivitetens fagord fx energiindhold, kulhydrat, fedt, protein, kostfibre, sukkerarter m.m. samt måleenhederne kilojoule (kJ) og kilokalorier (kcal) aktivt i deres ordforråd.
  • Hvilke af de officielle kostråd, eleverne havde let hhv. svært ved at forholde deres fødevarer til. Brug eventuelt denne information til at komme ind på de kostråd, eleverne kun i lille grad forholdt sig til ved en senere lejlighed.
3

Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der fx afsættes 10 til forklaring af opgaven og 50 til gruppernes arbejde med at planlægge Ivans kost.

For at give eleverne anledning til at omsætte deres viden om energi i fødevarer til konkrete valg igangsættes en gruppebaseret aktivitet, som eleverne arbejder med denne og de to næstfølgende gange:

  • Genopfrisk casen og problemstillingen.
  • Præsentér opgaven som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Sammensæt Ivans kost’ (del A), der går ud på at planlægge én dags måltider til Ivan.
  • Gør det tydeligt for eleverne, at de ved udgangen af lektionen skal have lagt en plan for at få lavet hans mad og taget billeder af den frem mod næste gang.

Læg mærke til

  • Hvorvidt eleverne af sig selv finder anledning til at foretage research af fx energifordelingen i fødevarerne, kostrådenes ordlyd m.m. - eller om de har brug for en hånd i ryggen for at gå i gang med at dykke ned i det. I så fald se forslag til stilladsering i aktivitetsvejledningen.
4

Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der fx afsættes 15 til teoretisk input og introduktionen til hjemmesiderne, 10 til fødevarebingo og 35 til gruppernes arbejde med at sammensætte Ivans kost.

For at klæde eleverne på til at gå i dybden med deres begrundede sammensætning af Ivan kost gives først et oplæg som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Lyt og læs om fysisk aktivitet og energibehov’ her kort ridset op:

  • Introducér de hjemmesider, eleverne selv skal benytte sig af og forklar de to  måleenheder, der bruges om energi i fødevarer: Kilojoule og kilokalorier.
  • Vis hvordan fødevarer slås op i databasen Frida - fooddata.dk.

For at få et lille afbræk sættes en bevægelsesaktivitet i gang som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Leg fødevarebingo’. Herefter går elevernes gruppevise arbejde videre som beskrevet i ‘Sammensæt Ivans kost’ (del B)

  • Genopfrisk casen og problemstillingen.
  • Tydeliggør kravene til gruppernes arbejde.

Læg mærke til

  • Hvordan eleverne bruger aktivitetens fagord fx aktivitetsniveau, energibehov  energiindhold m.m. aktivt i deres ordforråd.
  • Hvordan eleverne ser ud til at benytte hjemmesiderne, de er blevet henvist til - om det synes dem let, svært, meningsfyldt m.m.
5

Varighed
Ca. 60 minutter, hvis der afsættes fx 10 til opsamling på fakta og fagord, 10 til introduktionen til naturfaglige begrundelser og 40 til gruppernes arbejde med at færdiggøre og aflevere præsentationerne af Ivans kost.

For at give alle elever mulighed for at komme til orde på samme tid og aktivt bruge forløbets fagord igangsættes en kort opsamlingsaktivitet som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Saml op på fakta og fagord’. Herefter hjælpes eleverne til at afslutte deres gruppevise arbejde med at sammensætte Ivans kost og begrunde valgene:

  • Genopfrisk atter casen og problemstillingen.
  • Præcisér hvad det vil sige at argumentere for valgene som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Guid til naturfaglige begrundelser’.
  • Gennemfør eventuelt en hurtig runde, hvor hver elev skriver en naturfaglig begrundelse i chatten i klassens fjernundervisningsmedie.
  • Bed eleverne færdiggøre og aflevere deres digitale præsentationer som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Sammensæt Ivans kost’ (del C).

Læg mærke til

  • Hvilke af forløbets fagord, eleverne synes at have vanskeligt ved at forstå - brug eventuelt denne viden til at komme med uddybende forklaringer.
  • Hvis en hurtig runde med naturfaglige begrundelser i chatten gennemføres: Hvilken kvalitet  elevernes naturfaglige begrundelser har, og hvordan den eventuelt kan styrkes.
6

Varighed
Ca. 45 minutter, hvis der fx afsættes 15 til feedback og 30 til at identificere de arbejdsspørgsmål, der er blevet arbejdet med i forløbet.

Med udgangspunkt i et feedback-ark får eleverne gruppevis en tilbagemelding på deres digitale præsentationer som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Giv feedback og byg ovenpå’

For som afslutning på forløbet at styrke sammenhængen mellem den fagopdelte og fællesfaglige naturfagsundervisning arbejdes der med i tilbageblik at identificere de arbejdsspørgsmål, der er blevet arbejdet med i elevernes arbejde med den fælles problemstilling som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Hvilke arbejdsspørgsmål ligger bag?’.

Læg mærke til

  • Hvilke tegn eleverne viser på at kunne “backtrack’e” de spørgsmål, der ligger bag det arbejde, de har lavet - individuelt, i grupper og fælles. Disse tegn kan rumme vigtig information til brug i klassens næste fællesfaglige forløb, hvori arbejde med at formulere problemstilling(er) og arbejdsspørgsmål finder sted.


Oplæg til didaktisk refleksion i naturfagsteamet

Efter at have anvendt forløbet ‘Sammensæt sund kost - hjemmefra’, vend så eventuelt dette i naturfagsteamet:

  • Fjernundervisningsforløbet forsøger at drage nytte af det faktum, at eleverne har let adgang til fødevarer og varedeklarationer, når de undervises hjemme.

    • Hvilke andre dele af biologifaget eller de andre naturfag kan drage en form for fordel af, at eleverne er hjemme - fx ved at være med til at bygge bro mellem “skolenaturfag” og elevernes hverdagsliv derhjemme?

    • Hvordan kan man eventuelt arbejde med at tydeliggøre denne “brobygning” for eleverne?

  • Faghæftet for biologi slår fast, at eleverne skal udvikle sig inden for færdigheds- og vidensområdet argumentation (i forbindelse med kompetenceområdet kommunikation). Fjernundervisningsforløbet lader eleverne arbejde med at begrunde deres valg af Ivans kost naturfagligt.

    • Hvilke forudsætninger, oplevede I, at eleverne havde for at begrunde naturfagligt?

    • Hvad, oplevede I, eleverne gik ud af forløbet med, hvad angår naturfaglig argumentation?

    • Hvilke oplagte næste skridt kan I få øje på i forhold til at styrke elevernes naturfaglige argumentation? Hvad kunne helt konkret være det næste, de skal “have bygget ovenpå”?

Informationer til læringsplatformene

Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:

Kort præsentation af forløbet 

Biologi og alt det derhjemme - har det noget med hinanden at gøre? Det har det! Vi undersøger varedeklarationer fra fødevarer, vi kan finde hjemme i køkkenet og ser på, hvordan kosten skal sættes sammen for at dække kroppens energibehov. Og så finder vi ud af, hvordan det hænger sammen med de splinternye kostråd.

Kompetenceområder samt færdigheds- og vidensområder

Fælles mål for biologi efter 9. klassetrin

Disse er centrale:

Undersøgelse

  • Krop og sundhed fase 1 og 3

Perspektivering

  • Krop og sundhed fase 3

Kommunikation

  • Argumentation fase 1

Mål for forløbet

Formålet med forløbet er, at du bliver klædt på til at vælge kost på et oplyst grundlag.

Det er meningen, at du skal kunne:

  • Undersøge energiindhold i fødevarer.
  • Vurdere fødevarer i forhold til de officielle kostråd.
  • Sammensætte en kost, der passer til en given persons energibehov - og argumentere naturfagligt for det.