Organisering af vejledning

Omkring fællesfaglige fokusområder

Vejledning af elevernes gruppearbejde:

Inden gruppearbejdet er blevet sat i gang, har I lavet en kollektiv vejledning, hvor I også har rammesat elevernes mulighed for at modtage gruppevis vejledning undervejs i processen. Da I ofte er forskellige lærere, der deler vejlederrollen, kan en log være et godt redskab. Loggen kan fx se sådan ud:

 

Gruppe Vejleder Dato Status Aftaler
Gruppe 2 NN dd Er godt igang. Arbejder godt sammen. Har struktur på opgaven. Vil gerne have hjælp til undersøgelse af …….. Spørger FF om hjælp til undersøgelse af ……

Overvejer om det er den bedste model, de er kommet frem til

 

Mange af de spørgsmål, der findes på hjælpearket Hjælpeark – Spørgsmål til postersession med naturfagspostere kan også stilles i vejledningssituationen.

Det er ikke sikkert, at I vejleder på samme måde, og det kan være en fordel at have talt sammen i teamet om, hvordan I opfatter vejlederrollen, og hvor I placerer jer:

Som vejviser skal du være god til at give feedback

Effektiv feedback er en formativ evalueringsform, der handler om at understøtte gruppernes besvarelse af følgende tre spørgsmål:

  1. Hvor er vi på vej hen (feed up)?
  2. Hvordan klarer vi os (feedback)?
  3. Hvor skal vi gå hen herfra (feed forward)?

Feedback skal sigte mod, at grupperne gradvist kan overtage mere ansvar for læreprocessen og deltage mere fuldgyldigt i et fagligt fællesskab. Det understøttes ved at knytte feedbackspørgsmålene til tre niveauer:

  1. Opgaveniveauet 
    1. Har I undersøgt noget om strømforholdene i Østersøen? 
  2. Procesniveauet 
    1. Hvordan er den undersøgelse med til at besvare problemstillingen?
  3. Selvreguleringsniveauet
    1. Hvor vurderer I, at I er med opgaven lige nu? Hvad mangler I, og hvad er det næste, I gør?

 

Som vejsøger skal du være god til at holde igen med dine egne ideer og i stedet understøtte gruppernes egne refleksioner over opgaven

  1. Lyt og stil nysgerrige spørgsmål til de fagord eleverne bruger – hvordan forstår de dem?
  2. Stil lineære spørgsmål til problemstillingen – hvilken situation, oplevelse, interesse udspringer den af?
  3. Stil nysgerrige cirkulære spørgsmål til undersøgelserne/modellerne – er der andre undersøgelser/modeller, der kunne svare på arbejdsspørgsmålene/problemstillingen? Er der noget af det, I har fundet, der peger i andre retninger?
  4. Stil refleksive spørgsmål til de perspektiver, som gruppen har fundet på problemstillingen – er der andre perspektiver end dem, I har fundet nu?
  5. Stil handlingsafklarende spørgsmål – hvad er det vigtigste for jer at gå videre med nu? Er der dele af problemstillingen, som I vil sætte fokus på eller er der noget, som I gerne vil undersøge yderligere/på en anden måde?
Skip to content