Gå til hovedindhold

Når undervisningen handler mere om spørgsmål og mindre om svar

- det undersøgende arbejde i naturfag

Undersøgelsesbaseret undervisning handler i højere grad om elevernes spørgsmål og undren frem for lærerens svar.

I alle naturfagene er det et krav, at eleverne skal arbejde undersøgelsesbaseret. Det fremgår af fagformålene for de enkelte naturfag og “undersøgelse” udgør et af de fire kompetenceområder, som er fælles for alle naturfagene i grundskolen.

Ligeledes er en undersøgelsesbaseret tilgang centralt i dagtilbuddenes læreplanstema “Natur og naturfænomener”, ligesom ungdomsuddannelserne arbejder ud fra denne tilgang i deres naturvidenskabelige fag.

Under dette tema på astra.dk kan du finde konkrete aktiviteter og modeller, som kan understøtte og stilladsere elevernes undersøgende arbejde i naturfagene. Du vil også kunne finde links til baggrundslitteratur og materialer fra astras regionale temadage i foråret 2017 om undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning i natur/teknologi.