Gå til hovedindhold

Bi-rig natur

Blomst og bi - Naturvidenskabens ABC

Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der på mellemtrinnet kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.

Didaktisk deklaration

Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at de kan handle konkret for at øge biodiversiteten. Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at naturen er rig på biodiversitet, som ordlyden af erkendelse 4 i Naturvidenskabens ABC er.

I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og kommunikationskompetencer. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanen for natur/teknologi beskriver på 5.-6. klassetrin: Inden for ‘undersøgelse’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne stifter bekendtskab med eksperiment med inddragelse af hypoteser, samt at de videreudvikler deres observationsevne. Inden for kommunikation udfordres eleverne til at argumentere med inddragelse af naturfaglig viden og at gå fra det beskrivende til det stadig mere forklarende.

Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil:
  • Naturfagligt er kodeordene for forløbet: Biodiversitet, art, levested, fødegrundlag, redested, argumentation, eksperiment og observation.
  • Didaktisk er kodeordene for forløbet: Problembaseret undervisning, undersøgelsesbaseret undervisning (via 5E-modellen) og produktive spørgsmål.

Dette forløb er stilladseret på den måde, man kan kalde guidet, dvs. at eleverne har en række frihedsgrader fx i valg af bi-arter, måder at være præsentere deres sag på m.m. Man kan vælge at justere på frihedsgraderne og således gøre forløbet mere struktureret eller åbent alt efter elevgruppen.

Naturvidenskabens ABC

Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.

Erkendelse 4 lyder: ‘Naturen er rig på biodiversitet’. På mellemtrinsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen: 

  • Der er mange forskellige arter af levende organismer, og de påvirker hinanden.
  • Menneskers aktivitet påvirker ofte antallet af arter i et område, og nogle arter er i dag truede og risikerer at uddø.

Problembaseret undervisning

Forløbet er problembaseret, i det der tages udgangspunkt i en problemstilling: Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole? I forløbet iscenesættes problemstillingen ved, at eleverne skal agere ambassadører for en selvvalgt art af bier. Dette skal pirre elevernes nysgerrighed og kalde på tilegnelse af naturfagligt indhold. At eleverne skal handle konkret for at øge biodiversiteten på skolen kan bidrage til  autenticitet og være med til at gøre indholdet meningsfuldt for eleverne samtidig med, at et ejerskab for sagen kan gro frem. Forløbet kan bruges som en introduktion til at arbejde problembaseret, som læseplanen lægger op til, skal finde sted på 5.-6. klassetrin.

    Undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning 

    Forløbet er struktureret ud fra 5E-modellen for undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, som fremhæves i faghæfterne for både natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Således illustreres det, hvordan der på mellemtrinnet kan arbejdes med udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser for at fremme både nysgerrighed og undersøgelseskompetence. Læs eventuelt mere om 5E-modellen

    Produktive spørgsmål

    Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes problembaserede og undersøgende arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål, og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.

    Centrale faglige pointer i forløbet

    Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:

    • Kategorien ‘bi’ dækker over mange arter af bier. Der er 293 bi-arter i Danmark: Honningbien og 292 vilde bier.
    • Leveforholdene bestemmer: De vilde bier er kun til stede i et område, hvis de har mulighed for at finde føde og yngle.
    • Den største trussel for biodiversiteten er mangel på levesteder, og det skyldes menneskets påvirkning.
    • Brug af specifik viden om en bi-art kan gøre en forskel for biodiversiteten.
    • Selv børn kan udføre handlinger, der har stor betydning: Hvis ikke eleverne taler deres bi-arts sag i deres lokalområde, er det ikke sandsynligt, at nogen gør det. 
    • Naturen kan undersøges bl.a. ved at observere og udføre eksperimenter.

    Note om specialiseret viden om bi-arter

    I dette forløb lærer eleverne at skelne mellem forskellige bi-arter, hvis artsnavne de tilmed bliver dus med. Det er nok ikke ofte, elever beskæftiger sig med artsnavne, men det er netop en pædagogisk pointe i forløbet, at vi skal have navn på tingene i naturen for at have et forhold til dem.

    Eleverne udvikler en ret specialiseret viden om bi-arter. Det er netop denne specifikke viden om de enkelte bi-arter, der gør det muligt at vælge de handlinger, som rent faktisk gavner biodiversiteten lokalt: at bygge de rette levesteder og vælge de rette frøblandinger til såning. En lægmandsbetragtning kunne være: “Vi skal have flere bier, så vi bygger nogle bistader.” Men det kunne ikke være mere forkert, hvis det drejer sig om at øge mulighederne for vilde bier. Der skal specifik viden om vilde bi-arter til, for at man aktivt kan handle for at gavne biodiversiteten.

     

    Forløbsplan - struktureret efter 5E-modellen

    Forløbet strækker sig over fem moduler à 90 minutter og er velegnet til et par fagdage eller til at indgå i en emneuge. Forløbet placeres bedst i biernes flyveperiode fra marts til september.

    Engagér

     

    Om Engagér-fasen: Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb.

     

    Styrk elevernes nysgerrighed og spor dem ind på emnet med fx aktiviteten ‘Kan I gætte, hvem jeg er’, og brug her en bi (billede af en bi).


    Engagér eleverne i problemstillingen ‘Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole’, fx med udgangspunkt i ’Zoom ind på problemet’. 


    Skærp elevernes iagttagelsesevne, og aktivér deres forforståelse:

    Introducér eleverne for, hvad det indebærer at være en artsambassadør:

    • Lad eleverne arbejde med deres artsambassadørrolle fx med udgangspunkt i 'Vær naturens stemme’ del 1 og ved brug af elevarket  ‘PDF iconBliv artsambassadør'.
    • Giv eleverne medbestemmelse ved at lade eleverne vælge, hvilken bi-art de vil være ambassadør for, fx fra ‘Bi-bliotek’.

    Læg mærke til i engagér-fasen:

    • hvordan eleverne engageres af problemstillingen, og hvad der ser ud til at motivere dem
    • hvilke forforståelser de enkelte elever har, og hvordan de kan bringes i spil i det videre forløb.

    Undersøg

     

    Om Undersøg-fasen: Med udgangspunkt i forundringer undersøger eleverne på forskellige måder og registrerer deres resultater systematisk. Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan for eksempel ske ved, at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne. 


    Skærp elevernes observationsevne: 

    • Lad eleverne gøre sig erfaringer med undersøgelsesmetoden ‘observation’, fx med aktiviteten ‘Observér én bi’.

    Lad eleverne gå i gang med at belyse problemstillingen ved at blive klogere på deres bier:

    • Lad eleverne se små videofilm med deres bi-art, fx fra Bi-bliotek.   
    • Lad eleverne søge viden om bier og deres levesteder, fx med aktiviteten’ Viden om bier og blomster’.

    Lad eleverne udføre feltstudier med udgangspunkt i deres viden som et naturligt næste skridt i det problembaserede arbejde:

    Understøt elevernes nysgerrighed og interesse for problemstillingen ved for eksempel at udfylde ‘PDF iconKan I finde alle bier’. Opfordr eleverne til at fortsætte med at kigge efter bier henover en periode, så alle bier kan registreres. Det kan for eksempel være hjemme eller i andre naturområder i nærmiljøet.

     

    Læg mærke til i undersøg-fasen:
    • hvordan fokus bevares på problemstillingen
    • hvordan eleverne observerer og registrerer
    • hvordan eleverne konkluderer på deres undersøgelser.
    Forklar

    Om Forklar-fasen: Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager ved at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.


    Giv eleverne lejlighed til at formidle deres viden og dermed handle i forhold til problemstillingen: 

    • Lad eleverne arbejde med deres rolle som artsambassadør, fx med udgangspunkt i ‘Vær naturens stemme i ‘Del 2: Spred kendskab til en bi-art’.

    Læg mærke til i forklar-fasen:

    • hvordan elevernes formidling er forklarende - frem for alene beskrivende.
    • hvordan elevernes forklaringer bygger på viden om biers livsbetingelser og levevilkår
    • hvordan elevernes forklaringer udtrykker en forståelse af biodiversitet
    • hvordan elevernes forklaringer inddrager relevante fagord.
    Udvid og bearbejd

    Om Udvid og bearbejd-fasen: Eleverne arbejder videre med deres undersøgelser og relaterer dem til andre sammenhænge. De kan lave nye undersøgelser, læse, se film osv. Læreren hjælper med at bygge bro til andre dele af faget.


    Lad eleverne få perspektiv på deres forståelse af begrebet biodiversitet:

    Giv eleverne mulighed for at udvide og bearbejde den specialiserede viden, de har opnået om deres bi-art som helt konkrete handlinger, der følger problemstillingen til dørs: 

    • Giv eleverne medansvar for at designe et eksperiment, der skaber fødegrundlag og redesteder for bier og andre insekter, fx med udgangspunkt i aktiviteten ‘Byg levesteder til blomster og bier’. 

    Saml op på elevernes erfaringer og lad dem sørge for, at kendskabet til deres bi-arter fortsat spredes:

    • Lad eleverne arbejde med, hvordan de kan videregive budskaber, fx med udgangspunkt i ‘Vær naturens stemme’ i ‘Del 3: Giv den videre’.

    Genbesøg elevernes eksperimenter efterfølgende med jævne mellemrum, så fokus på problemstillingen fortsættes. 
     

    Læg mærke til i Udvid og bearbejd-fasen:
    • hvordan eleverne anvender det, de har lært - herunder fagord - når de designer eksperimentet, bygger levesteder og videregiver budskaber.
    Evaluér

    Om Evaluér-fasen: Eleverne får gennem hele forløbet formativ feedback på deres arbejde gennem lærerens spørgsmål og de andre elevers arbejde, der kan støtte deres læring i forhold til de opsatte mål. Læreren får feedback på, hvor eleverne er, og hvilke faglige udfordringer eleverne har, så undervisningen løbende kan tilpasses. Evaluering er integreret i alle faser under ‘Læg mærke til’. 


    Følgende aktiviteter kan særligt bruges med evaluerende sigte, som det fremgår af aktivitetsvejledningen: 

    Læg mærke til:
    ‘Læg mærke til’ er integreret i alle faser og understøtter formativ evaluering løbende gennem forløbet ved at komme med forslag til, hvad det konkret er, læreren kan fokusere sin opmærksomhed på.
     

    Evaluering

    I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad læreren med fordel kan lægge mærke til. Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særligt relevant i den enkelte fase af forløbet, for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.

    Udover at alle faser af forløbet således giver anledning til feedback, kan aktiviteten ‘Vær naturens stemme’ del 2 bruges med mere eksplicit evaluerende sigte. Her kan læreren danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet.

    I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer: ​​​
    1. Eksplicitte kriterier fx baseret på målene for forløbet

    2. Konkrete tegn fremkommet fx ved observation på stedet

    3. Konkret vurdering af tegnene i forhold til kriterierne.

    I aktivitetsvejledningen til ‘Vær naturens stemme’ præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn, samt til hvordan vurderingen kan foregå.

    Tilpasning af forløbet

    Forløbet egner sig bedst til at blive gennemført i biernes flyveperiode, som er fra marts til september. Undervejs igangsættes et eksperiment, der med fordel kan genbesøges med jævne mellemrum. Så hvis man lægger forløbet før sommerferien, kan det genbesøges efter sommerferien og i september. Dele af forløbet egner sig bedst til at foregå på skolens matrikel eller på omkringliggende naturområder, hvis der ikke har andre muligheder.

    Det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation for eksempel ved at strække forløbet over flere lektioner og således give tid til at fordybe sig yderligere i undersøgelserne og/eller formidlingen. 

    Oplæg til didaktisk refleksion i naturfagsteamet

    Efter at have anvendt forløbet ‘Bi-rig natur’ kan naturfagsteamet eventuelt vende dette:
    • Naturvidenskabens ABC lægger op til progression gennem hele elevernes skoleforløb inden for hver af de ti erkendelser. I dette forløb er omdrejningspunktet biodiversitet. 
      • Hvilke forudsætninger for at arbejde med dette oplevede I, at eleverne havde, da I begyndte forløbet? 
      • Hvad, vurderer I, kommer naturligt efter i udskolingen? Hvordan kan forløbet indgå i overgangen til især biologi? 
      • Hvad, vurderer I, kommer naturligt før i indskolingen?
      • Hvordan er I/kan I komme i dialog med hinanden på jeres skole om progressionen både konkret inden for biodiversitet, men også mere generelt om det, eleverne skal lære i naturfagene?
    • Faghæftet for natur/teknologi slår fast, at det er vigtigt for eleverne at komme udenfor og undersøge. 
      • Hvad er jeres erfaring nu med at lade eleverne undersøge udenfor? 
      • Hvor lidt/hvor meget skal der til, for at dette kan lade sig gøre? 
      • Hvilken type klasseledelse kræver det, at undervisningen foregår udenfor?

    Informationer til læringsplatformene

    Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:

    Kort præsentation af forløbet 

    Vi undersøger naturens mangfoldighed ved at kigge nærmere på bier og deres levesteder. De er nemlig truet! Men af hvad? Hvad lever bier overhovedet af - og hvor? Og hvad kan vi selv gøre for at forbedre forholdene for bier på vores skole

    Kompetenceområder samt færdigheds- og vidensområder

    Fælles mål for natur/teknologi efter 6. klasse

    Disse er centrale:

    Undersøgelse

    • Natur og miljø, fase 1 og 2

    Perspektivering

    • Natur og miljø, fase 2

    Kommunikation

    • Formidling, fase 1 og 2 

    Mål for forløbet

    Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at naturen er rig på biodiversitet (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 4). 

    Mål for eleverne

    Du skal kunne: 

    • kende forskel på forskellige slags bier
    • observere insekter og skabe system i det, du ser
    • finde og skabe gode levesteder til bier
    • sprede kendskab til bier og deres levesteder
    • være med til at øge biodiversiteten på skolen.

    I en lærerversion kunne målene lyde således:

    Eleverne skal kunne:

    • skelne mellem forskellige arter af bier 
    • observere levende organismer og systematisere data
    • identificere og designe egnede levesteder til bier 
    • argumentere for muligheder for at øge biodiversiteten ud fra viden om biers livsbetingelser
    • udføre konkrete handlinger som kan øge biodiversiteten på skolen.