Hvad lærer eleverne, når undervisningen i de naturvidenskabelige fag er undersøgelsesbaseret, og hvordan virker undervisningsformen på deres motivation? Dette notat formidler forskningen på området og giver konkrete eksempler.
Undersøgelsesbaseret undervisning har potentiale som undervisningsform i gymnasiet. Det viser klare tendenser i forskningen, og med dette vidensnotat kan du blive klogere på, hvordan en undersøgelsesbaseret undervisning kan tage sig ud, hvis eleverne skal profitere af den.
Notatet er for dig, der er underviser eller uddannelsesleder på det gymnasiale område og gerne vil have et lettilgængeligt overblik over viden og resultater fra forskning om undersøgelsesbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Den forskningsbaserede viden suppleres af en række beskrivelser og små eksempler, der giver dig et billede på undervisningsformen. Eksemplerne er fiktive og udarbejdet med inspiration fra praktikere og online tilgængelige undervisnings forløb.