Skabelon til naturfagsstrategi

Et effektivt “værktøj” i konkretiseringen af naturfagsstrategien er skriftliggørelsen. Selve det at få udarbejdet en nedskreven naturfagsstrategi er med til at stadfæste beslutninger, tydeliggøre indsatser og skabe fælles fodslag i hele kommunen.

Herunder har vi samlet en række centrale punkter, som kan indgå i konkretiseringen af jeres kommunes naturfagsstrategi. Under hvert punkt er der en vejledende tekst, der kan bruges som inspiration og tjekliste. Til højre i skærmbilledet kan du downloade skabelonen i word-format.

Få alle med i processen

Det er vigtigt at strategien ikke bliver til ved et enmands-skrivebord, men at de relevante parter inddrages så tidligt som muligt i processen.

1. Vision
En vision er en overordnet fælles drøm, en retning og et mål som alle i den nye kommune, der beskæftiger sig med undervisning i naturfag og naturvidenskab vil stræbe efter at opfylde. En effektiv vision for naturfagsområdet forbinder nutid med fremtid – og den nye kommunes værdier med dens måde at handle på – altså hvordan strategi, politikker og planer bliver til virkelighed. En vision er per definition langsigtet og skal fortælle om, hvad din kommune ønsker at opnå på naturfagsområdet.

3. Anbefalinger
Anbefalinger er i virkeligheden konklusionen på naturfagsstrategien! Hvilke indsatser skal sættes i gang, hvis vi vil opfylde visionen? Hvem skal gøre det? Hvor skal indsatsen finde sted? Kunsten er at være konkret, og får nævnt eksakte, skoler, firmaer, indsatser og events.

4. Baggrund for naturfagsstrategien
Her beskrives udgangspunktet for naturfagsstrategien. Hvilke kommunale, nationale og internationale tendenser bekræfter vigtigheden af en naturfagsstrategi. Hvad er lovgrundlaget, både i forhold til undervisningsområdet og i forhold til vækstinitiativer.

5. Ressourcer og muligheder
Grundlaget for udfoldningen af naturfagsstrategien vil oftest bygge på allerede eksisterende indsatser og erfaringer i kommunen. Det kan derfor anbefales at lave en struktureret afdækning af tiltag på skoler, virksomheder og ressourcepersoner i kommunen. Evt. kan man benytte en såkaldt SWAT-analyse (styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger) eller et tilsvarende redskab til at få synliggjort ressourcer, der kan danne grundlag for et naturfagsløft i kommunen.

6. Formål
Naturfagsstrategiens formål er en konkret udmøntning af visionen. Fx “at skabe en inspirerende og engagerende naturfagsundervisning, der kan give et samlet naturfagsløft til hele kommunen”.

7. Mål
Kan med fordel udformes meget konkret. “Målet er at eleverne oplever undervisningen i naturfag som spændende og engagerende”. “Målet er at der er indgået et konkret samarbejde mellem virksomhederne xxx og skolerne xxx.” Man kan også vælge at udforme målene som resultatmål med målbare indikatorer. “Målet er at mindst 25 klasser besøger Økolariet i uge 39…..”

8. Målgruppe
For de fleste naturfagsstrategier som udgangspunkt elever i grundskolerne. Men brobygningsperspektivet står ofte centralt i naturfagsløft med inddragelse af førskole og ungdomsuddannelser. Specifikke indsatser vil ofte arbejde med andre målgrupper. Fx undervisere, formidlere, virksomheder, etc.

9. Indsatsområder
Indsatsområder er alle de specifikke institutioner og/eller samarbejder mellem institutioner, foreninger, organisationer eller lignende, hvor der skal laves en målrettet indsats på naturfagsområdet. Det kunne fx være “samarbejde mellem læreruddannelsen og xxscience-center”

10. Handlingsplaner
Sidst men ikke mindst. Udarbejdelse af konkrete handlingsplaner med realistiske milepæle og tydelig ansvarsfordeling er et brugbart og nyttigt værktøj, der kan lette det daglige arbejde og gøre små resultater til synlige successer. Se værktøj til udarbejdelse af handlingsplan (link følger).

Emneord