120 grundskoler og 50 gymnasier er med i en storskalaundersøgelse, der begyndte lige efter efterårsferien. Forskningsprojektet SCOPE kortlægger netop nu børn og unges science-kapital. Science-kapital handler om, hvad børn og unge har med sig i rygsækken fra mange forskellige arenaer. Børn og unge lærer og dannes mange steder, og her er skole og uddannelse vigtige arenaer, men det er fritidsinteresser og hjemmet også. SCOPE interesserer sig for denne sammenhæng, som kan tænkes at påvirke børn og unges interesse for og indstilling til naturfag i en bred forstand – deres science-kapital.
SCOPE skal blandt andet kunne give svar på, hvad det er, som påvirker til, at nogle elever fravælger naturfagene og ikke ser naturvidenskab som ‘noget for dem’, fortæller projektleder for SCOPE, Hanne Søndergård Pedersen: “Vi vil gerne undersøge, hvordan det står til med danske børn og unges viden og interesse for naturfag både i og udenfor skolen. Vi vil gerne kunne forstå, hvad det er, der påvirker de forskelle, der er mellem, hvordan børn har det omkring naturfag, og hvad tænker de om det. Er det noget, de kan se sig selv i? Er det noget, de har en interesse i? Det er det, vi gerne vil kunne sige noget om. Det er det, vi kan gøre, når vi måler på den måde, vi gør over tid. Så kan vi se, om der er en udvikling. Og når vi måler med et valideret redskab, som er det, vi har lavet, så får vi også et solidt mål at kigge på”.
Lige muligheder i uddannelsesvalg
På alle danske skoler kan man finde børn og unge, der elsker natur, teknologi og sundhed, og børn og unge, der synes, det er kedeligt og helt uden sammenhæng til deres hverdag. Og megen forskning peger på, at forskellene ikke er tilfældige. Piger, børn fra ressourcesvage hjem og børn af anden etnisk herkomst føler oftere end andre, at science-fagene ”ikke er noget for mig”. Den viden, der indsamles gennem SCOPE, kan bruges til at udligne forskellene i børn og unges forhold til science-området, forklarer Hanne Søndergård Pedersen: “Men for at vide, hvordan man kan gå ind og arbejde med børn og unges science-kapital og styrke den sådan, at det bliver noget, som flere børn og unge tænker ‘det kunne godt være noget for mig’, så er man også nødt til at forstå, hvad det er, der skaber det modsatte. Indtrykket fra engelsk forskning er, at der er nogle børn, for hvem det næsten per automatik, ikke er i science-retningen, man kigger. Det er synd og en skam for det enkelte unge menneske, som muligvis automatisk afskærer sig fra nogle ting, som vedkommende måske havde gode evner inden for og kunne have glæde og gavn af at vide noget om”.
Mens vi venter på forskningsresultaterne
De første delresultater af den kvantitative undersøgelse forventes færdige i efteråret 2023. Dermed er der endnu et stykke vej til, at datagrundlaget for nye indsatser er på plads. SCOPE kan ikke ændre noget i sig selv – det afhænger fuldstændigt af de skoler og gymnasier, som har tilmeldt sig, pointerer Hanne Søndergård Pedersen: “Vi har fået skoler og gymnasier med ombord, og nu skal de svare på undersøgelsen. Det er svarene på de her spørgeskemaer, der skaber værdi. Det er vigtigt, at skolerne bruger den tid, der skal til for at få deres elever til at svare efter alle kunstens regler. I første omgang skal vi samle nogle data ind, for det er det, det handler om – nu skal vi vide, hvordan det her ser ud. Det er hele grundlaget for, at vi kan få den positive værdi, som det her projekt kan skabe. Nu kaster vi bolden”.
SCOPE – Kortlægning af danske børn og unges science-kapital
SCOPE-projektet er et nyt, stort projekt, som over en tiårig periode skal forsøge at indkredse børn og unges science-kapital. Projektet skal blandt andet være med til at fastslå, hvordan naturfaglig dannelse opstår og udvikler sig hos børn og unge. SCOPE består af en kvantitativ og en kvalitativ del. Spørgeskemaerne er en del af den kvantitative undersøgelse og udsendes til gymnasieelever, erhvervsskoleelever og grundskoleelever. Den kvalitative del af projektet følger tre årgange på fem forskellige skoler i Danmark gennem etnografisk feltarbejde, interviews med eleverne samt interviews med deres familier.
120 skoler deltager, herunder 3., 6. og 9. klassetrin på disse skoler og hele årgangen på skolerne. 50 gymnasier deltager. Erhvervsskoler vælges ud på en anden måde blandt elever på grundforløb 2. Kommer ud til lærerne på erhvervsskoler. Her kommer vi ud på mange erhvervsskoler.
Måltal: 7500 elever – stor population. Der er også et datagrundlag, hvor vi kan lave analyser på, opdele og sekventere på data.
Baseline – nu. Derefter vil næste nedslag ske efter 3 år med en forventning om nedslag efter 3 år mere. SCOPE kommer flere gange ud til de samme elever.