Naturvidenskabelige kampagner skal være med til at skabe interesse for naturvidenskab hos børn og unge. Derfor har NEUC gennemført en foranalyse for Undervisningsministeriet, der skal danne grundlag for nationale naturvidenskabelige kampagner, som et led i udmøntningen af den nationale naturvidenskabsstrategi.
NEUC’s foranalyse indeholder seks anbefalinger til naturvidenskabelige kampagner, der skal skabe interesse for naturvidenskab hos børn og unge. Anbefalingerne peger på, at der skal være flere indsatser, der arbejder for at bearbejde fordomme og antagelser om naturvidenskab, STEM og om de personer, der arbejder inden for naturvidenskab og STEM.
Det skal altsammen tage udgangspunkt i fortællinger, som sætter fokus på naturvidenskabens spændende og forunderlige verden. Flere af disse fortællinger kan for eksempel tage udgangspunkt i anbefalingerne, således at de unge bliver mødt der, hvor de er, og at de samtidig oplever, at deres interessefællesskaber understøttes – også uden for skoletiden og i familiesammenhænge.