For at understøtte den systematiske samtale om naturfagene på skoler og institutioner har Astra i samarbejde med Undervisningsministeriet udviklet en skabelon til en lokal naturfagshandleplan. En lokal naturfagshandleplan er et redskab, der kan sikre en systematisk og strategisk samtale mellem skoleledelsen, naturfagsvejlederen og naturfagslærerne.
Brug skabelonen til at understøtte en samtale om, hvordan I arbejder strategisk med at understøtte og udvikle den naturfaglige kultur på jeres skole eller uddannelsesinstitution. Det kan fx være forventningsafstemning om prioritering af området, kompetenceudvikling, deltagelse i kommunale aktiviteter som fx netværk og events mv. og koordinering af særlige begivenheder lokalt, som fx skole/virksomhedssamarbejde eller åben skole i naturfagene. Modellen lægger op til, at I har fokus på den naturfaglige kultur i hele barnets liv og på sammenhængene mellem nationale, kommunale og lokale mål.
Vær opmærksom på, at modellen ikke skal udfyldes i læseretningen. Der er for nemheds skyld sat tal på i alle felter for at angive, hvilken rækkefølge, det er hensigtsmæssigt at udfylde planen i. Når planen læses, så sker det med almindelig læseretning fra venstre mod højre.
Sådan kan felterne udfyldes
| Felt | Det kan I gøre… |
| Fundament | Indled samtalen med en kort drøftelse af jeres fundament for naturfagshandleplanen. Hvad er jeres særlige styrker, og hvad, synes I, fungerer særlig godt på skolen? Drøft også kort rammerne for arbejdet med naturfagshandleplanen. |
| 1. Udfordringer | Lav en kort brainstorm over udfordringer på naturfagsområdet for jeres skole. Både “nu og her-udfordringer” og udfordringer på længere sigt. Lad jer evt. inspirere af de nationale udfordringer på området. Beslut, hvilke udfordringer, I vil tage fat på – flyt evt. resten ned på parkeringspladsen. |
| 2. Mål | Formuler de mål, I gerne vil nå. Det kan både være mål for eleverne, for lærerne og for ledelsen. Vær realistiske, men også ambitiøse. |
| 3. Tegn | Aftal, hvad I vil se efter, når I skal finde ud af, om I er på vej mod jeres mål. Der kan være tale om konkrete tegn, fx undervisningsforløb, der er gennemført, elevprodukter, der lever op til bestemte kriterier eller møder, der har haft bestemte punkter på dagsordenen. Der kan også være tale om abstrakte tegn, altså jeres eller elevernes oplevelse af, at I er på vej et bestemt sted hen. |
| 4. Virksomme indsatser | Notér hvad I allerede gør, som hjælper jer imod jeres formulerede mål. |
| 5. Nye indsatser | Notér hvad I vil sætte gang i af nye indsatser. Det kan være indsatser for eleverne, lærerne, lederne eller en kombination af flere. Det kan også være indsatser i samarbejde med andre, fx ungdomsuddannelserne eller en virksomhed. |
| Tandhjulene | I tandhjulene kan I notere deadlines og hvem der har ansvar for dem. |
| Parkeringspladsen | På parkeringspladsen kan I notere det, I bliver inspireret af, men som ikke kan blive en del af jeres lokale naturfagshandleplan lige nu. |
Samarbejde mellem skoleleder, fagteam og ressourceperson
Arbejdet med en lokal naturfagshandleplan bør ske i en samskabende proces mellem naturfagslærere (typisk i form af et fagteam), en ressourceperson inden for naturfagene, fx en naturfagsvejleder, og skoleledelsen.
Det er skoleledelsen, der er ansvarlig for undervisningens kvalitet og tilrettelægger arbejdet for personalet. En skoleleder eller en pædagogisk leder har imidlertid ikke nødvendigvis indblik i de udfordringer og potentialer, der er inden for naturfagsområdet. I praksis er opgaven med at sikre undervisningens kvalitet i høj grad uddelegeret til lærerne, mens naturfagsområdet på mange skoler koordineres af fx en naturfagsvejleder eller en tilsvarende ressourceperson.
Det gør, at arbejdet med naturfagshandleplanen kan støde på dilemmaer ift., hvem der skal deltage i arbejdet med at formulere naturfagshandleplanen, hvem der er ejer af forandringerne, og hvem der er udførende. Erfaringer fra kommunerne viser, at fagteam af naturfagslærere samt en ressourceperson/naturfagsvejleder med systematisk samarbejde med skoleledelsen er vigtige hjørnesten i at imødekomme disse dilemmaer.
Processen kan følge et årshjul, der ser således ud
| Forår (fx april) | Punkt på naturfagsteammøde om det kommende års arbejde i fagteamet. Udgangspunktet kan være en evaluering af årets arbejde og årets handleplan. Herefter kan forslag til mål, indsatser osv. formuleres. Skoleledelsen deltager i dette møde. |
| Forår (fx maj) | Skoleleder og naturfagsvejleder/ressourceperson formulerer den lokale naturfagshandleplan for det kommende år på baggrund af inputs på fagteammødet. |
| Efterår-vinter- forår | 3 fagteammøder, hvor naturfagsvejleder/ressourceperson faciliterer årets arbejde afhængig af de mål, der er formuleret. |
| Efterår-vinter- forår | Muligheder for yderligere aktiviteter med naturfagslærerne, fx kompetenceudvikling, planlægning af konkrete aktiviteter, deltagelse i events el. lign afhængig af de mål, der er formuleret. |
| Efterår-vinter- forår | Skoleledelsen har løbende dialog med naturfagsvejlederen/ressourcepersonen om arbejdet i naturfagsteamet og evt. yderligere vejlederopgaver, fx i de enkelte klasser, med de enkelte årgangsteams el. lign. Dialogen kan med fordel foregå på fastsatte møder, fx 1-2 gange om måneden, enten i hele vejledergruppen på tværs af skolens fag eller udelukkende med naturfagsvejlederen. |
| Forår (fx april) | Evaluering af årets arbejde og igangsættelse af næste års arbejde. |
| Løbende | Naturfagsvejlederen/ressourcepersonen og skoleledelsen sikrer relationer og synergier til kommunale indsatser, mål osv. igennem fx kommunale netværk, skoleledergruppen samt relationer til en eventuel kommunal naturfagskoordinator. |
