Inspiration til at arbejde med teknologiindsatser

Af Majbrit Keinicke og Esben Eriksen, konsulenter i Astra

Der er de seneste år igangsat en række initiativer inden for undervisning i teknologi i grundskolen, og disse projekter efterspørges også ude i kommunerne. Teknologiforståelsesforsøget, læringsindsatsen ultra:bit og Play@Heart er tre ud af mange eksempler på, at det har været muligt for skoler at kompetenceudvikle lærere eller erhverve sig gratis teknologi ved deltagelse i indsatserne.

slutevalueringen fra Børne- og Undervisningsministeriets forsøg med Teknologiforståelse i den obligatoriske undervisning i folkeskolen peger hovedparten af de adspurgte på, at teknologifagligheden bidrager med nye og vigtige aspekter til elevernes almendannelse. Den samme gruppe af fagpersoner fremhæver desuden, at digitale teknologier og konsekvenserne heraf fylder mere og mere i elevernes hverdag, og at det derfor opleves som nødvendigt og relevant, at eleverne klædes på til at indgå i denne udvikling.

Se også artiklen om netværk og organiserings betydning for teknologiindsatser

Styredokumenters betydning for forankring af indsatser

De kommunale konsulenter betoner betydningen af at have en kommunal strategi på området, men hvor langt kommunerne er på området er forskelligt. Kommunal konsulent Maria Skov Pedersen siger om de: “I 2018 fik Jammerbugt Kommune en digitaliseringsstrategi, hvor vi har fokus på digital dannelse samt digitale færdigheder. Det skal give digitale kompetencer hos vores børn og unge mennesker. Strategien omhandler dagtilbudsområdet til og med grundskoleområdet, og den blev startskuddet på vores udvikling”. Maria Skov Pedersen fremhæver betydningen af, at strategien og især skolepolitikken er med til at skabe en rød tråd, og at lærerne skal opleve, at alle tiltag står på skuldrene af hinanden, og at der er synergier mellem tiltagene som fx makerspace, engineering i skolen og Teknologiforståelsesforsøget.

I Svendborg er der endnu ikke en strategi for området, men kommunen peger på en række indsatser, som skolerne kan profitere af at deltage i. Søren Rasmussen, it-pædagogisk konsulent i Svendborg Kommune, siger: “Vi kommer ikke udenom, at vi skal have en strategi på teknologiforståelsesområdet. Skolerne får langt hen ad vejen lov til selv at bestemme, hvor meget de byder ind. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig en masse ting, som vi gerne vil pege på og lægge op til, at skolerne deltager i”. Det bekræftes af lærer Ulrik Rosenberg på Tåsingeskolen, der betoner, at de projekter, som skolen er en aktiv del af, som fx etablering af makerspaces, Play@Heart og ultra:bit, alle er projekter, der er sket på anbefaling af og i dialog med Søren Rasmussen på forvaltningen.
Det samme gør sig gældende i Vejen Kommune, hvor der heller ikke findes en strategi for de mange tiltag, de har gang i på området. Skolerne er dog begyndt at efterspørge en rød tråd for at skabe sammenhæng mellem de mange aktiviteter.

I Hillerød Kommune har de en strategi for læring og digitalisering, som er på tværs af 0-18 års-området. Som Rasmus Frederiksen, pædagogisk konsulent i Hillerød Kommune , siger: “Strategien sætter i høj grad retning for, hvordan vi arbejder med digitalisering, didaktik og pædagogik på forskellige områder […] vi skal lave nogle didaktiske indsatser som gør en forskel for børn. Der er alle mulige andre spor i strategien, men lige det her står forholdsvis centralt”. Strategien foreskriver endvidere, at alle skoler skal udarbejde en handleplan med udgangspunkt i skolens eget ståsted, der bl.a. omhandler mål og indsatser på forskellige niveauer (elever, lærere og skoleledelse). Rasmus Frederiksen følger op på handleplanerne ved en samtale med skoleledelsen på den enkelte skole, hvor de både taler om indsatser på den korte bane og kompetenceudvikling og behov for hardware. Det er i de samtaler, at han som konsulent får værdifuld viden om skolernes praksis og forskellighed, og han mener, at det er i de refleksioner, at både forvaltning og skoleledelser i fællesskab bliver klogere på indsatsen. Han understreger, at dialogen med skolerne er vigtig.

Værdien af bottom-up processer

I de interviewede kommuner er der generelt en bred enighed om, at det er vigtigt at få de fagprofessionelle (lærere og skoleledere) engageret i indsatsen, uanset om man har styredokumenter eller ej.

I Vejen Kommune kommer det til udtryk ved, at nogle lærere har dyrket de særligt interesserede elevers lyst til at arbejde med teknologi i deres årlige “Nørdbølling Camp” på tværs af skolerne. Det har smittet af på lysten til at arbejde med teknologi lokalt på egen skole, og således medvirket til at udvikle lærernes teknologikompetencer i takt med deltagelse i forskellige indsatser såsom ultra:bit og Teksperimentet. Konsulent Jette Hildebrandt Andersen fortæller, at der efter de mange års arbejde med teknologiområdet er lærere, der efterspørger den røde tråd og dermed en sammenhæng mellem indsatserne. Således kan progressionsplaner være den videre vej frem i Vejen Kommune.

Konsulent Maria Skov Pedersen siger om samme emne: “Vi lægger “tilbuddene” ud til skolelederne for ligesom at teste vandene af, og så kan de se; er det noget for os?” Maria Skov Pedersen tilføjer, at der er mange af de tilbudte projekter, som skolerne gerne vil deltage i.

I Svendborg Kommune følger forvaltningen tæt med i alle de spændende projekter rundt om på skolerne. Søren Rasmussen påpeger, at “hvis der er nogle gode erfaringer, vi kan høste fra en skole, ønsker vi, at de kan komme ud og leve på nogle af de andre skoler”.

De fire kommunale naturfagskoordinatorer er alle enige i, at det er vigtigt, at man som konsulent har fingeren på pulsen ved at have en løbende dialog med skolen og lærerne for at fornemme dels hvad der rører sig, og dels hvad der efterspørges af kompetenceudvikling og udstyr til undervisningen. “Det er her, vi skal have den gode dialog med skolens ledelse omkring, hvordan vi får forankret de gode erfaringer” siger Rasmus Frederiksen. Han understreger, at det er værdifuld viden for ham som konsulent ift. at understøtte den enkelte skoles indsats og tilføjer: “Vi prøver i den grad at sammentænke alle vores indsatser, så det er en del af den overordnede fortælling. Det skal give mening for den enkelte lærer”.

“Det er vigtigt, at meget er initieret nedefra i kombination med et overblik, en bevidsthed og en understøttelse fra forvaltningen. Vi arbejder ikke med projekter, men vi arbejder med en strategisk retning, hvor projekterne er med som løftestang, da de giver os nogle midler til at udvikle”

Maria Skov Pedersen, konsulent i Jammerbugt Kommune

Som yderligere inspiration henleder vi opmærksomheden på Praktikernetværk for Teknologiforståelse som varetages af CFU. Praktikernetværk for teknologiforståelse henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere og kommunekonsulenter.

Emneord

Er du lærer, naturfagsvejleder, kommunal konsulent, naturfagskoordinator eller skoleleder?

Der kan inspiration at hente i denne artikelrække til udvikling af indsatser inden for teknologi på jeres skole eller kommunalt. Bliv klogere på, hvordan man har grebet det an i fire kommuner, der har arbejdet med området. Måske er der noget dér, du finder interessant for jeres arbejde.

Artikelrækken deler interessante praksiseksempler på teknologi i undervisningen og kommunale erfaringer med teknologiindsatser, bl.a. læringsindsatsen ultra:bit, som er et partnerskab mellem DR, CFU og Astra og støttet af Industriens Fond. Læs mere om ultra:bit på www.dr.dk/projektultrabit.

Tak til jer, der har delt jeres erfaringer

Stor tak til Maria Skov Pedersen, konsulent i Jammerbugt Kommune, Peter Carlsen, lærer på Aabybro Skole i Jammerbugt Kommune, Søren Rasmussen, konsulent i Svendborg Kommune, Ulrik Rosenberg, lærer på Tåsingeskolen i Svendborg Kommune, Jette Hildebrandt Andersen, konsulent i Vejen Kommune, Rasmus Frederiksen, konsulent i Hillerød Kommune, for samtaler og bidrag til denne artikelrække.