Inspiration til at arbejde med teknologi-indsatser – Netværk og organisering

Af Majbrit Keinicke og Esben Eriksen, konsulenter i Astra

I en tidligere artikel satte vi fokus på styredokumenters betydning samt initiativer fra praktikerne i forhold til at fremme teknologi-indsatsen i kommunerne. I denne artikel udfoldes især betydningen af netværk med henblik på forankring af kommunale teknologi-indsatser, samt hvordan rammer kan understøtte indsatsen på forskellig vis. Artiklen er blevet til på baggrund af interview med naturfagskoordinatorerne i Jammerbugt, Vejen, Svendborg og Hillerød Kommune.

Se også artiklen ‘Inspiration til at arbejde med teknologiindsatser’

Kulturudvikling

Blandt mange udfordringer i forankring af teknologi-indsatser på grundskoleområdet finder vi i den kommunale virkelighed et væsentligt behov for at kigge på rammerne i forhold til at implementere og institutionalisere nye indsatser. En måde at tænke en indsats ind i en ordnet ramme kunne være at se på den gennem nedenstående generiske model, som rummer en didaktisk, organisatorisk og politisk vinkel.

Model for kulturudvikling: En trekant, hvor hver spids er navngivet hhv. politisk, organisatorisk og didaktisk for at vise, at de tre elementer udgør hver sin vigtig del af kulturudvikling.

Den bidrager til at belyse indsatsen fra alle sider og at tænke de forskellige perspektiver ind såvel kommunalt som lokalt ude på skolerne. Har man eksempelvis en didaktisk indsats på skolerne omkring, at der skal mere teknologi ind i naturfagene, er det relevant at stille sig det spørgsmål, om hvordan det så skal organiseres? Hvilke støttestrukturer og rammer skal der være for, at naturfagsunderviserne kan lykkes med dette? Er der fx behov for faglige fællesskaber, fælles forberedelsestid, kompetenceudvikling eller andet?

På samme måde kan man belyse det ud fra en politisk vinkel. Det kan ske ved at kigge på de ydre rammer, der er bestemt fra Undervisningsministeriet. Der er kommet en øget opmærksomhed på teknologi, fx med forsøgsfaget Teknologiforståelse, og samtidig er der en konstatering af, at anvendelsen af teknologi i naturfagene er skrevet mere frem i faghæfterne. Kommunalpolitiske initiativer kan også spille ind, hvis der bliver prioriteret flere midler til området og måske endda vedtaget en strategi om teknologi og digitalisering.

Den politiske interesse for teknologi er til stede i såvel Jammerbugt som Hillerød Kommune, hvor man har en politisk vedtaget digitaliseringsstrategi, der vedrører både dagtilbud og skoler. I Hillerød Kommune har det resulteret i udarbejdelse af handleplaner på alle skoler og derigennem et fokus på at kulturudvikle.

“Vi prøver i den grad at sammentænke alle vores indsatser, så det er en del af den overordnede fortælling. De forskellige indsatser skal naturligvis give mening for den enkelte lærer. Et eksempel på en del af en handleplan for at understøtte skolerne kunne fx være, hvis vi i det kommende skoleår laver fire fyraftens-skolemøder, som omhandler teknologiforståelse med fokus på hands-on og det lavpraktiske. En sådan invitation kunne lyde: ‘Kom op på ungdomsskolen og afprøv forskellige teknologier’”

Konsulent og naturfagskoordinator Rasmus Frederiksen fra Hillerød.

En anden vej til at udvikle kulturen kan være gennem kompetenceudvikling, og her har forvaltningen i Vejen valgt en meget praksisnær tilgang, hvor konsulent og naturfagskoordinator Jette Hildebrandt Andersen er med helt ude i klasselokalet sammen med lærere og elever. Jette fortæller: “Giv en gruppe lærere en micro:bit i hånden uden tilbehør, så er der ikke nogen af dem, der jubler over, at de kan kode den til at vise “sten, saks, papir”. Men tager man micro:biten med ind i en klasse, og er eleverne og lærerne sammen om det i undervisningssituationen, så er meget nemmere at få lærerne til at blive begejstret, når de ser, at eleverne synes det er sjovt”.

Hvad enten man taler om et didaktisk, organisatorisk eller politisk perspektiv, er det vigtigt at diskutere teknologibegrebet, og hvordan vi forstår det både i fagteamet, i skoleledergruppen og i forvaltningen inden vi begynder at konkretisere teknologi-indsatser, herunder hvordan teknologien kan være en naturlig del af den naturfaglige fagrække. Her kan der være interessante perspektiver at hente i artiklen ‘Teknologi i naturfagene’ fra Børne- og Undervisningsministeriet, som har forsøgt at skabe forståelse for, hvordan teknologibegrebet kan “bo” i naturfagene.

Kapacitetsopbygning gennem netværk og faglige fællesskaber

Etablering og prioritering af fora, hvor man på skolerne og i kommunale sammenhænge kan have et fagligt fællesskab omkring teknologi-indsatser, kan være med til at understøtte de overordnede politiske og forvaltningsmæssige strategier og målsætninger med indsatser.

Et netværk eller tilsvarende fora kan være værdifuldt, da det kan være med til ‘oversætte’ og implementere nationale mål, krav og tiltag i praksis. Et netværks deltagende lærere kan også være gode allierede i forbindelse med gennemførelsen af eksterne projekter og kan dermed opnå større ejerskab og forståelse af den retning, der sættes for en given indsats inden for teknologi og digitalisering.

Søren Rasmussen, konsulent og naturfagskoordinator i Svendborg Kommune, fortæller, at Svendborg er på vej og er meget opsøgende i forhold til at få etableret stærke netværk på tværs af skolerne omkring teknologi og digitalisering: “I Svendborg har vi fokus på det  kreative, det innovative og den entreprenør-agtige indgang. Sådan ser vi gerne os selv. Her er teknologierne et værktøj i de processer.” Søren Rasmussen uddyber: “Derfor finder man også i øjeblikket primært netværksaktivitet i Svendborg omkring igangværende indsatser som fx Engineering i Skolen og Makerspace”.

Jammerbugt har fx etableret et netværk for IT-didaktikerne på tværs af skolerne, men driver også andre netværk, fx Makerspace-indsatsen og Engineering i Skolen. I netværkene er der meget fokus på erfaringsudveksling mellem praktikerne. Maria Pedersen, konsulent og naturfagskoordinator i Jammerbugt Kommune udtaler: “Vi arbejder med netværk, som er et af de rum, der giver mulighed for, at man også kan arbejde og erfaringsudveksle på tværs af skolerne. Jeg tror det er vigtigt, at man har rum, hvor man har mulighed for at få erfaringer delt. Både det der fungerer, og det der ikke fungerer. Sidstnævnte har vi også masser af, og det er lige så vigtigt at få delt.  Det bidrager også til at afdramatisere nogle ting, fx ‘det virkede heller ikke hos os, og mine elever kunne heller ikke sidde stille lang tid nok til, at vi kunne lave den her proces’”.

Kommuner og skoler, der ønsker at indgå i tværkommunale netværk, kan med fordel kigge i retning af praktikernetværket. CFU ved alle seks professionshøjskoler er gået sammen om en landsdækkende indsats i form af videreførelse og udvidelse af praktikernetværket for at støtte og løfte skoler, der gerne vil arbejde med teknologiforståelse i grundskolen. Praktikernetværket er for kommuner, skoleledere, pædagogisk personale og professionshøjskoler, der gerne vil lære mere om teknologiforståelse. På netværkets arrangementer kan lærerne få kompetencer til at igangsætte, gennemføre og evaluere læringsaktiviteter med teknologiforståelse.

Netværket faciliteres også i skoleåret 2022-2023, hvor der vil blive afholdt regionale netværk og workshops rundt om i landet. Læs mere om praktikernetværket hos CFU.

Emneord

Er du lærer, naturfagsvejleder, kommunal konsulent, naturfagskoordinator eller skoleleder?

Så kan der være inspiration at hente i denne artikelrække til udvikling af indsatser inden for teknologi på jeres skole eller kommunalt. Bliv klogere på, hvordan man har grebet det an i fire kommuner, der har arbejdet med området. Måske er der noget, du finder interessant for jeres arbejde.

Artikelrækken deler interessante praksiseksempler på teknologi i undervisningen og kommunale erfaringer med teknologi-indsatser, bl.a. læringsindsatsen ultra:bit, som er et partnerskab mellem DR, CFU og Astra og er støttet af Industriens Fond. Læs mere om ultra:bit på www.dr.dk/projektultrabit.

Tak til jer, der har delt jeres erfaringer

Stor tak for samtaler og bidrag til denne artikelrække til Maria Skov Pedersen, konsulent i Jammerbugt Kommune, Peter Carlsen, lærer på Aabybro Skole i Jammerbugt Kommune, Søren Rasmussen, konsulent i Svendborg Kommune, Ulrik Rosenberg, lærer på Tåsingeskolen i Svendborg Kommune, Jette Hildebrandt Andersen, konsulent i Vejen Kommune, og Rasmus Frederiksen, konsulent i Hillerød Kommune.