Danske børn og unge har fremragende instinktive undersøgelseskompetencer, som er afgørende inden for det naturvidenskabelige felt. Desværre går de kompetencer ofte tabt i naturfagsundervisningen. Ved at anerkende og støtte disse kompetencer i skolen kan vi fastholde og udvikle børnenes interesse for science, teknologi og naturvidenskab. Dette kræver en mere undersøgelsesbaseret undervisning, der imødekommer børns naturlige nysgerrighed.
”Det er en rotte!”
En pige fra klassen peger ind i busken på legepladsen. Flere af de andre elever har samlet sig omkring hende. Inde i busken får Katia ganske rigtigt øje på noget pelsklædt, men dyret er meget større end en rotte. Børnene kryber sammen for at få et bedre kig, de peger og hvisker, og så er der en, der råber: ”Det er en ræv!”
Fra indersiden af busken kan Katia se dyrets hale og ryg, og hun bevæger sig gennem busken for at se, hvad børnene har opdaget. En sort næse og en brun pelsklædt snude stikker ud under buskens nederste blade.
Nogle børn skynder sig ivrigt hen for at fortælle om ræven til andre klassekammerater, og gruppen foran busken vokser. En af børnene samler en pind op og prikker forsigtigt til rævens snude for at finde ud af, om den er levende. Én efter én prikker de til ræven, og til sidst er der enighed i flokken om, at ræven er død.
“Børn er enormt dedikerede og dygtige, når de undersøger ting. Og kigger vi på naturfaglige forskere, sidder de jo heller ikke og læser og repeterer hele tiden.
De bruger deres sanser og kigger på ting fra forskellige vinkler. Det samme gør børn helt instinktivt, og det skal omfavnes i skolen.”
– Katia Bill Nielsen
Foto: Katia Bill Nielsen.
Ovenstående observation er beskrevet i forskeren Katia Bill Nielsens forskningsartikel; ‘The fox, the flowers, and the poking stick: The worlds of young children and their encounters with school science’, som netop er udgivet i tidsskriftet Cultural Studies in Science Education. Den stammer fra hendes feltarbejde med en 1. klasse og er et eksempel på børns naturlige nysgerrighed og undersøgende tilgang til verden, deres instinktive undersøgelseskompetencer med andre ord.
Observationen er en del af Katia Bill Nielsens feltarbejde til SCOPE-projektet; den første nationale undersøgelse af børn og unges science-kapital i Danmark. Formålet med undersøgelsen er at understøtte, at alle børn og unge får lige muligheder for at opbygge ressourcer indenfor natur, teknologi og sundhed. Vi har nemlig brug for, at flere unge vælger naturfaglige uddannelser, så de bl.a. kan bidrage til at løfte de mange klimaudfordringer, vi står midt i.
Undersøgelsen viser, at danske børn og unge har fremragende undersøgelseskompetencer, men at de desværre ikke altid får mulighed for at udfolde dem i naturfagsundervisningen.
På legepladsen ender situationen fx ærgerligt i Katia Bill Nielsens øjne, for mens eleverne er klar til at fortsætte undersøgelsen af ræven, kommer en pædagog og siger, at eleverne ikke skal røre ræven, selvom det på intet tidspunkt har været en del af deres undersøgelse at røre ved ræven.
Undersøgelsen bliver lukket ned fremfor understøttet.
At lære om forår mens det sner
Resultaterne af SCOPE-undersøgelsen viser, at der er en stor kontrast mellem det, børnene oplever i den fysiske verden og så i naturfagsundervisningen.
Katia beskriver observation i klasselokalet med en 1. klasse, hvor kontrasten bliver tydelig:
”Vi havde naturfagsundervisning, der handlede om foråret, mens vi lige havde været ude og lege i sneen. Læreren prøvede at lave nogle broer til børnenes oplevelser og snevejret ved at spørge; ‘hvad er temperaturen derude nu’, men fortsatte så med temaet om forår.
Der var noget lidt mærkeligt ved at sidde med de her børn med røde kinder og våde sokker, som blev undervist i, hvorfor det skal være varmt, når et frø skal spire. De sad på deres stole og skrev blomsternavne ned, mens det var vinter udenfor.
Det er jo en lidt særlig situation, men pointen er, at der ofte er en stor kontrast, mellem det der foregår i undervisningen og det der foregår i børnenes verden.”
Katia Bill Nielsen bemærker, at lærerne ofte er nødt til at fokusere på at skabe ro i klassen, og hun anerkender, hvor udfordrende det kan være at håndtere 25 eller 30 elever på én gang. Hun forstår derfor godt, at det kan være svært at finde tid og overskud til at lade børnene arbejde mere undersøgende. Men hun påpeger også, at det kan betyde, at børnenes undersøgelseskompetencer ikke bliver støttet, og at de måske mister interessen for teknologi og naturvidenskab.
Katia Bill Nielsen kommer med et andet eksempel på, at det i skolen hurtigt kommer til at handle om at håndtere børnene ud fra nogle praktiske parametre frem for at tappe ind i den læringssituation, der potentielt kunne opstå:
“Jeg var i naturfagsundervisningen, hvor læreren beslutter at slutte lidt før tid og gå udenfor. Her begynder nogle børn at lege med et kar med vand. Jeg tænker, at der i den situation er nogle oplagte ting at tale med børnene om, men i stedet bliver de stoppet. Det kommer til at handle om, at de ikke skal blive våde og kolde frem for at understøtte deres undersøgelse af vandet.”
Hvor bliver det naturfaglige i naturfagsundervisningen af?
Der er et stort potentiale i at anerkende og støtte op om de undersøgelseskompetencer, børnene kommer med i naturfagsundervisningen i folkeskolen for at fastholde og udvikle deres interesse for teknologi og naturvidenskab. Det kan gøres ved fx at lave mere undersøgelsesbaseret undervisning, lyder det fra Katia Bill Nielsen.
”Når vi spørger 6. klasser, hvordan man er god til naturfag, så svarer mange: ‘Du skal tie stille, du skal sidde på din plads, du skal række hånden op, du skal være god til at lytte, du skal være god til at læse, du skal være god til at skrive, du skal være god til at koncentrere dig’,” siger hun og forsætter:
”Hvor bliver det naturfaglige af? Tænk, hvis de svarede, at det vigtigste er, at man er undersøgende, at man tør at stille spørgsmål, at man er nysgerrig. Hvis vi kan skabe situationer, hvor børnene oplever, at de har kompetencer inden for naturfag, kan det give dem lyst til at lære mere, og det kan gøre, at de bedre kan se sig selv i naturfagene”.
“Vi skal klæde pædagogerne på til at være nysgerrige sammen med børnene og gå ind i undersøgelsen sammen med dem.
De behøver ikke have en stor naturfaglig viden, bare de understøtter børnenes undersøgelser med samme nysgerrighed og engagement.”
– Katia Bill Nielsen
Vi kan stadig nå at rette op på naturfagsundervisningen
Ifølge SCOPE-undersøgelsen handler meget af naturfagsundervisningen i de små klasser om at lære at sidde stille og lytte til læreren, med fokus på begrebskendskab og -forståelse. Elevernes selvstændige arbejde er primært efterprøvende frem for undersøgende, og undervisning, der fremmer kreativitet og undersøgelseskompetencer, fylder kun lidt, på trods af, at disse kompetencer er vigtige inden for naturfagene. Det ærgrer Katia Bill Nielsen:
”Børn er enormt dedikerede og dygtige, når de undersøger ting. Og kigger vi på naturfaglige forskere, sidder de jo heller ikke og læser og repeterer hele tiden. De bruger deres sanser og kigger på ting fra forskellige vinkler. Det samme gør børn helt instinktivt, og det skal omfavnes i skolen.”
Katia ser et stort potentiale i pædagogernes rolle i undervisningen, da de har større frihed og tid til at gribe fat i det, børnene er optaget af. Hun ser situationen med ræven som en oplagt mulighed for at understøtte børnenes interesse for at undersøge den døde ræv:
“Vi skal klæde pædagogerne på til at være nysgerrige sammen med børnene og gå ind i undersøgelsen sammen med dem. De behøver ikke have en stor naturfaglig viden, bare de understøtter børnenes undersøgelser med samme nysgerrighed og engagement. Lad børnene vide, at det er fantastisk, at de er interesserede i denne ræv. Det er noget, vi sætter pris på i skolen.”
Katia fortsætter:
“Det er vigtigt vi ikke peger fingre ad nogen. Men vi skal tage det alvorligt, for vi har brug for flere og forskellige perspektiver inden for naturfagene, ligesom naturfaglig viden også er vigtig for at kunne tage stilling til verden omkring os. Så undervisningen skal være meningsfuld, ellers får vi dem ikke til at interessere sig for teknologi og naturvidenskab.”
Indefra busken ser Katia børnenes øjne lyse af nysgerrighed og dedikation til deres undersøgelse af ræven. Tænk, hvis undersøgelser som denne blev omfavnet i skolen.
Hvem ved, måske en undersøgelse af en død ræv når man er 7 år gammel, er det første skridt mod en interesse for naturvidenskab.