Blog: Tag science-kapital-brillerne på i naturfagsundervisningen på EUD

Af Nanna Munk-Hansen, konsulent i Astra, tidl. underviser på EUD Naturfag og EUX Biologi, Social- og Sundhedsskolen FVH.

Mine kollegaer og jeg har i årevis diskuteret elevernes tilgang til naturfag, da vi mener, at en stor andel af eleverne tilgår faget med negative erfaringer og dermed en generel modstand mod naturfaget. Jeg har ofte hørt elever sige, at ”naturfag, det var ikke for dem” eller ”naturfag, det kan jeg ikke finde ud af”. Derfor blev jeg fanget af en podcast på små 30 minutter om begrebet ‘science-kapital’. Mange af de erkendelser, der ligger i science-kapital, er ikke revolutionerende nye, men jeg blev optaget af at kigge på min naturfagsundervisning med ‘science-kapital’-øjne.

Med science-kapital-begrebet for øje prøvede jeg at anskue min naturfagsundervisning ude i klasserne og blev optaget af ”hvordan jeg som naturfagslærer kan være med til at gøre naturfag til noget, som alle elever kan blive set og se sig selv i?”

Jeg prøver derfor at reflektere over min egen undervisning med science-kapital-brillerne på ift. ét eksempel, hvor jeg er synes, at jeg er lykkedes, samt et eksempel på, hvor jeg ser udviklingspotentiale.

 

  1. eksempel: At lade mine elever praktisere naturfag i rammer, hvor vi i større grad bringer hverdagen ind i undervisningen.

 

Eleverne skal arbejde med mikroorganismers livs- og vækstbetingelser, hvilket er et af de første emner, de præsenteres for. Normalvis praktiseres eksperimenterne i naturfagslokalet, hvor vi fx arbejder med reagensglas, gær og balloner. Vi diskuterer, hvilke balloner, der kommer luft i – hvorfor og hvorfor ikke?

Mange elever bliver her allerede udfordret af at sætte forsøget op – og meget energi bruges på det. Jeg oplever ofte her, at eleverne fokuserer på at putte de rigtige ting ned i reagensglassene i stedet for at fokusere på, hvad det er, de blander sammen dernede.

Under corona blev jeg presset ud af naturfagslokalet og hjem i elevernes egne køkkener. Jeg valgte derfor i stedet, at vi skulle bage. Jeg stillede grupperne den opgave, at de skulle lave en dej – og den skulle have de bedste betingelser for at hæve. Pludselig oplevede jeg meget mere dialog i grupperne, og at alle elever i meget højere grad kunne sætte sig ind i at lave en dej end at lave mit forsøg i naturfagslokalet. Eleverne havde mange gode ideer til at få dejen til at hæve – og de fleste af dem havde noget med vækstbetingelser at gøre. Jeg havde som central opgave at diskutere variabler i alle mine grupper, og jeg følte, at eleverne forstod, hvorfor de ikke både kunne give deres dej sukker og sætte den på radiatoren samtidigt. Dette er noget, som jeg har haft udfordringer med i mit traditionelle forsøg.

Grupperne præsenterede til sidst deres resultater i plenum. Her kom vi frem til, at næsten ingen grupper havde fået lavet en kontroldej. Vi fik en god dialog om vigtigheden af kontrolgrupper og variabler ift. forsøgsopstillinger, hvor jeg i større grad end ellers følte, at eleverne var deltagende.

Fremadrettet vil jeg lave dej-forsøget, inden jeg tager eleverne med i naturfagslokalet, da jeg håber, at flere elever kan se sig selv som nogle, der kan finde ud af at lave forsøg og eksperimentere, fordi de har gjort det i mere vanlige rammer inden.

 

  1. eksempel: At få mine egne øjne op for, hvem og hvad mine elever får lejlighed til at se afspejlet i det naturfag, jeg præsenterer dem for.

 

Vi får ofte besøg udefra af folk, som holder oplæg om, hvordan det er at være ude i praksis, og hvad man generelt kan med den uddannelse, som de er i gang med. Dette er ikke kun i undervisningen, men også til fællessamlinger, hvor alle elever samles. Disse oplæg m.m. har aldrig en naturvidenskabelig vinkel, men er altid rettet mod erhvervet og eller de borgere, som mine elever vil møde ude i virkeligheden. Jeg tænker, at eleverne i højere grad skal møde mennesker inden for deres fag, der snakker om og arbejder naturvidenskabeligt. Det er svært at spejle sig selv ind i naturfag, hvis man får oplevelsen af, at der ikke er nogen inden for ens fag, der gør det.

Dette vil jeg være opmærksom på i fremtiden. Både at give input til, hvem vi generelt inviterer ind til at snakke for hele skolen, men også i min egen undervisning. Jeg må ud i virkeligheden og finde nogle, som kan snakke ind i det naturvidenskabelige felt inden for mine elevers fag. Her bliver jeg udfordret af ikke selv at have meget erfaring fra faget, men med hjælp fra kollegaer og andre tænker jeg, at det må lykkes.

Erhvervsskoleelever kommer med forskellige erfaringer, færdigheder, viden og holdninger til de naturvidenskabelige fag. Med science-kapital-brillerne kan du som underviser blive mere opmærksom på, hvordan du i højere grad planlægger undervisning, som alle typer af elever kan se sig selv i og føler, at de kan bidrage til. Det kan både være ift. indhold af undervisningen og materialerne, men også hvem de møder og spejler sig i. 

Det vigtigste jeg tager med mig er, at erkendelserne som sagt ikke er revolutionerende nye, og jeg synes egentlig, at jeg vidste meget af det i forvejen. Men med science-kapital-begrebet i baghovedet kunne jeg alligevel godt finde nogle ting i min undervisning, som jeg kunne skrue på. Første step må være at blive bevidst om begrebet og generelt bære science-kapital-brillerne, hvorefter man løbende kan ændre og tilrette små og store ting i ens undervisning og inddrage nye perspektiver eller rollemodeller. 

https://astra.dk/viden-fokus/science-kapital/

SCOPE – Kortlægning af danske børn og unges science-kapital

SCOPE-projektet er et nyt, stort projekt, som over en tiårig periode skal forsøge at indkredse børn og unges science-kapital. Projektet skal blandt andet være med til at fastslå, hvordan naturfaglig dannelse opstår og udvikler sig hos børn og unge. SCOPE består af en kvantitativ og en kvalitativ del. Spørgeskemaerne, der er en del af den kvantitative undersøgelse, udsendes til erhvervsskoleelever samt grundskoler og gymnasier. Den kvalitative del af projektet følger tre årgange på fem forskellige skoler i Danmark gennem etnografisk feltarbejde, interviews med eleverne samt interviews med deres familier.

Erhvervsskoler er med

Erhvervsskoler vælges ud blandt elever på grundforløb 2. Derudover vil SCOPE komme ud til lærerne på et stort udsnit af erhvervsskoler. 50 gymnasier og 120 grundskoler er desuden repræsenteret, hvoraf 3., 6. og 9. klassetrin på disse skoler deltager. I alt deltager 7500 elever.

Oversigt

Baseline – nu. Herefter vil der ske et nedslag efter 3 år, og derefter er der en forventning om et nedslag efter 3 år mere. SCOPE kommer flere gange til de samme elever.

Skip to content