Blog: Hvordan kan jeg som biologilærer være med til at gøre naturfag til noget, som alle elever kan blive set og kan se sig selv i?

I foråret blev jeg optændt af den hellige ild, da begrebet ‘science-kapital’ – efter min indledende skepsis – manifesterede sig for mig som et nyt lys at se naturfagsundervisning i. Intet mindre. Kan man nu næsten halvvejs inde i skoleåret se spor af den hellige ild – eller er den stille døet ud, kvalt af hverdagen?

Science-kapital gav Christina Frausing Binau en ny måde at anskue sin undervisning ude i klasserne. Med science-kapital blev hun optaget af dette spørgsmål: Hvordan kan jeg som biologilærer være med til at gøre naturfag til noget, som alle elever kan blive set og kan se sig selv i?

Efter et halvt år gør hun status og reflekterer over, hvordan indsigterne fra science-kapital-begrebet øger hendes bevidsthed for at vi alle har forskellige udgangspunkter at gå til naturvidenskaben fra. Hun dykker ned i tre konkrete eksempler på ting, hun har gjort i din hverdag som lærer, og diskuterer dem med Henriette Tolstrup Holmegaard fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, der er co-projektleder på SCOPE.

SCOPE er et 10-årigt projekt om børn og unges science-kapital – læs mere om hvorfor jeres skole skal takke ja til at bidrage.

Selvom mange af de erkendelser, der ligger i science-kapital, ikke er revolutionerende nye, så mener Christina stadig at det har været givende for hende at have dem in mente gennem det sidste halve år:

Men har jeg – efter et halvt år med science-kapital som en del af mit vokabularium – stadig en oplevelse af et nyt sæt briller at se på naturfag med? Ja, det har jeg. Laver det revolutioner i min undervisning? Nej. Men det giver mig en øget bevidsthed, noget som er med til at afgøre en masse små og store valg, der hele tiden skal træffes, når jeg planlægger og gennemfører min naturfagsundervisning.

Læs indlægget i sin fulde længde hos Folkeskolen.dk