- Undervisning
- >
- Fællesfaglig naturfagsundervisning
- >
- Problemstillinger og arbejdsspørgsmål
Problemstillinger og arbejdsspørgsmål
Sådan arbejder du med naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål
Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål spiller en central rolle i elevernes arbejde i fællesfaglige forløb - både til prøven og i den fællesfaglige undervisning.
Find eksempler på problemstillinger og arbejdsspørgsmål samt inspiration til fagteamets arbejde med at vejlede eleverne hen mod gode naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål.
Hvad mener læseplanerne med problemstillinger
"En problemstilling er en afgrænset formulering, der indkredser den forundring, det modsætningsforhold eller den udfordring, som klassen eller en enkelt elevgruppe arbejder med. En god problemstilling kræver viden, og derfor vil det være almindeligt, at problemstillingen ændrer sig, efterhånden som undervisningsforløbet skrider frem. En problemstilling kan fx afgrænses gennem elevernes undren, eksisterende viden og undersøgelser.”
Det giver anledning til opmærksomhed på følgende:
- En problemstilling skal opfattes som noget dynamisk fremfor statisk. Det er ok, at den ændrer sig i takt med, at eleverne bliver klogere. I prøvesammenhæng gælder det dog, at problemstillingen ligger fast, når den er godkendt af naturfaglærerne og afsendt til censor.
- Definitionen af problemstilling sideordner forundring, modsætningsforhold og udfordring som kernen i en problemstilling. Problemet behøver ikke være et klassisk problem, som det også fremgår af læseplanernes definition af problembaseret:
“Det er vigtigt at understrege, at undervisningsforløbet ikke behøver tage udgangspunkt i det, der klassisk forstås ved et problem, fx klimaproblemer eller fødevaremangel; der kan i lige så høj grad være tale om en forundring eller en udfordring, fx hvordan dyrene holder varmen om vinteren, eller hvordan en generator bliver så effektiv som muligt.”
Kilde: Faghæfterne for henholdsvis biologi, fysik/kemi og geografi side 28-29, Børne- og Undervisningsministeriet, 2019, hentet på www.emu.dk
Eksempler på elevproducerede problemstillinger og arbejdsspørgsmål
De vejledende titler fra læseplanerne
- Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
- Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
- Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
- Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
- Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
- Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår
Andre titler
Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål til prøven
Prøvebekendtgørelsen (stk. 4.6) tydeliggør, at når eleverne har trukket det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i, skal de formulere “... en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi (...) Dette arbejde foregår som en del af undervisningen, hvor eleven/gruppen løbende skal have mulighed for vejledning fra lærere i alle tre naturfag.
Dette giver anledning til opmærksomhed på, at :
- Der skal være arbejdsspørgsmål fra alle tre fag. Det kan i praksis sagtens være sådan, at et arbejdsspørgsmål relaterer sig til mere end ét fag.
- Naturfagslærerne skal vejlede eleverne i arbejdet med problemstillinger og arbejdssprøgsmål - dette er at betragte som undervisning i perioden fra eleverne har trukket og frem mod prøven.
Problemstilling eller problemformulering?
Fra projektopgaven kendes termen ‘problemformulering’, men i forbindelse med fællesfaglige forløb og fælles prøve hedder det ‘problemstilling’. Det kan give spekulationer om, hvorvidt der er forskel på de to begreber.
I forbindelse med fællesfaglig naturfagsundervisning kan vi forstå problemstilling synonymt med projektopgavens problemformulering: En (eller flere) sætning(er), der beskriver, hvad eleverne undrer sig over og gerne vil belyse.
Når der er tale om en naturfaglig problemstilling, er der en række kvalitetsmæssige krav, der kan stilles til den. Bl.a. at problemstillingen har et naturfagligt omdrejningspunkt, og at den i den i undervisningen giver eleverne lejlighed til at udvikle deres naturfaglige kompetence - og i prøvesituationen til at udvise naturfaglig kompetence inden for alle fire kompetenceområder.
Didaktiske ressourcer
Didaktiske ressourcer
Gør naturfaglige problemstillinger lokale
Hvad sker der, hvis eleverne vejledes til at give problemstillinger og arbejdsspørgsmål en lokal drejning? Måske kan det i højere grad give anledning til lokale undersøgelser, der inddrager fx natur, byrum, virksomheder, naturskoler, museer m.m.?
Her findes materiale til inspiration til fagteamet, der ønsker at ruste sig til at at vejlede elever i at gøre naturfaglige problemstillinger lokale.
- Præsentation af lokale naturfaglige problemstillinger: Hvad, hvorfor og hvornår?
- Eksempler på elevers oprindelige naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål gjort lokale.
- To arbejdsark til fagteamet: Print arbejdsark 1 til A3. Print arbejdsark 2 og klip problemstillingerne fra hinanden. Vælg én som klistres på ark 1 og derefter gøres lokal.
Styrk de geografifaglige spørgsmål
Somme tider fylder de geografifaglige vinkler ikke tilstrækkeligt i de problemstillinger og arbejdsspørgsmål, eleverne formulerer. Det kan der være mange grunde til og forskellige løsninger på. Én måde at skrue op for geografien på kan være at fagteamet sætter fokus på arbejdsspørgsmål og vejledning, der lægger op til gode, geografifaglige undersøgelser.
Her er en samling eksempler på arbejdsspørgsmål, der lægger op til geografifaglige undersøgelser. Eksemplerne er udarbejdet af deltagerne i en workshop på konferencen Big Bang i foråret 2019, og de er organiseret efter, hvorhenne eleverne kan foretage undersøgelser: I klassen, på skolens matrikel, lokalt (forstået som i cykelafstand fra skolen) og på tur (forstået som, at det kræver motor at komme derhen):
I klassen
- Hvor er “plastsupper” placeret i oceanerne, og hvordan kan man forklare deres placering?
- Hvordan er undergrunden i kommunen, og er der en sammenhæng mellem undergrunden og drikkevandsboringer?
- Hvor i landet brød kloaksystemet sammen under seneste stormflod og hvorfor?
Lokalt
- Hvor ligger der grundvandsboringer i kommunen, og hvordan ser der ud omkring boringerne og hvorfor?
- Hvordan ser jordbundsprøver og slemmeprøver ud fra den lokale vandboring?
- Hvordan ser en ledeblok ud, hvad er en ledeblok - hvor kommer den fra, og hvordan kan man vide det?
- Hvilke typer plastaffald findes i lokalområdet, og hvor kommer affaldet fra?
På matriklen
- Har skolen en sorteringsplan for plastikaffald - hvilken eller hvorfor ikke?
- Hvordan afledes spildevand og regnvand fra skolens matrikel?
- Hvilke hensyn er der taget ved placering af skolens solceller i forhold til sol/skygge/naboer m.m.?
På tur
- Hvordan ser det lokale vandværk ud, og hvordan fungerer det?
- Hvordan er vandkvaliteten af drikkevandet direkte fra boringen sammenlignet med vandkvaliteten af vandet, inden det sendes til forbrugeren?
- Hvordan ser det lokale renseanlæg ud, og hvordan fungerer det?
Hvilke arbejdsspørgsmål lægger lokalområdet op til?
Fagteamet kan i fællesskab indkredse, hvilke muligheder lokalområdet rummer, når det gælder om, at eleverne foretager gode geografifaglige undersøgelser.
Der kan også hentes inspiration i de bearbejdninger af elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål, som en arbejdsgruppe nedsat af Astra har udarbejdet: Arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler.
Sådan kan I indkredse mulighederne
- Sæt ½ time af på et fagteammøde
- Brug de første 10 minutter på hver især at skrive hurtige udkast til arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler. Geografilærere har hjemmebanefordel her, mens andre naturfagslærere kan hente inspiration i elevformulerede arbejdsspørgsmål med geografifaglig vinkel. Skriv hvert arbejdsspørgsmål på hver sin lille seddel fx en post-it
- Inddel en tavle eller et bord i fire felter med overskrifterne: I klassen, på matriklen, lokalt og på tur. Brug de næste 10 minutter til at placere sedlerne med arbejdsspørgsmål i de fire felter ved at spørge: Hvorhenne kan eleverne foretage undersøgelser ud fra dette arbejdsspørgsmål?
- Brug de sidste 10 minutter på sammen at drøfte, hvad det er for konkrete undersøgelser, eleverne kan foretage ud fra ét af arbejdsspørgsmålene fra hvert sted (klassen, matriklen, lokalt og på tur) samt hvor henne - sådan helt konkret - eleverne kan foretage undersøgerne: Hvad rummer jeres lokalområde af muligheder?
Modtag Astras nyhedsbrev
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.