- Undervisning
- >
- Fællesfaglig naturfagsundervisning
- >
- Fællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige fokusområder
Fællesfaglige forløb og fokusområder
Læseplanerne fra august 2019 giver større frihed omkring de fællesfaglige fokusområder - og præciserer samtidig kriterier for fokusområderne samt kendetegn ved fællesfaglige forløb.
I løbet af 7.-9. klasse skal der gennemføres mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb, som det fremgår af læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi. Et fællesfagligt forløb drejer sig om et naturfagligt tema eller problemfelt, og dette kaldes et ‘fællesfagligt fokusområde’.
Et fællesfagligt fokusområde skal opfylde mindst to af de følgende tre kriterier. Det skal inddrage:
- Elevernes egne undersøgelser i lokalområdet
- Elevernes arbejde med teknologi
- Interessemodsætninger, så eleverne har mulighed for at tage stilling.
Fokusområde: “det naturfaglige tema eller problemfelt, som eleverne arbejder inden for i et fællesfagligt forløb”
Fokusområderne kan være fra listen herunder, men behøver ikke være det:
Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget - kan fx handle om landbrug, havbrug, algeinnovation, skovbrug eller plastproduktion. | |
Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan - kan fx knytte an til vedvarende kontra ikke-vedvarende energikilder, forurening af atmosfæren eller isolering af boliger. | |
Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer - kan fx knytte an til vandets kredsløb, global drikkevandsforsyning, klimatilpasninger og spildevandsudledning. | |
Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer - kan fx knytte an til ftalater, røgrensning, kødproduktion, industrielle symbioser eller transport. | |
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår - kan fx knytte an til solindstråling, mobiltelefoni, a-kraft, rumrejser, cancer eller baggrundsstråling. | |
Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår - kan fx knytte an til robotteknologi, bioteknologi eller fødevareteknologi. |
Andre eksempler kan være
- Jorden og livets udvikling: Kan fx knytte an til evolution, pladetektonik, udforskning af rummet og naturvidenskabelige teorier om tilblivelsen af Jorden og Universet.
- Klimaforandringer: Kan fx knytte an til global opvarmning, klimatilpasninger og fremtidens bæredygtige byer.
- På rejse i rummet: Kan fx knytte an til raketmotorer, klimazoner, Newtons love, kroppens fysiologi og næringsbehov eller spildevandsrensning.
Fællesfaglige forløb i undervisningen
Et fællesfagligt forløb skal være problembaseret og tilrettelagt således, at eleverne oplever forløbet som fælles.
Værd at vide om fællesfaglige forløb i udskolingen:
Der skal gennemføres mindst seks.
I begyndelsen kan de fællesfaglige forløb basere sig på to af naturfagene, men i sidste del af trinforløbet fra 7.-9. klassetrin, skal forløbene inddrage både biologi, fysik/kemi og geografi.
- Andre af skolens fag kan spille ind i de fællesfaglige forløb - det kunne fx være idræt, samfundsfag og madkundskab.
Hvad mener læseplanerne med...
... fællesfagligt?
I læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi foldes ‘fællesfagligt’ ud:
“Fællesfaglig betyder her, at eleverne i undervisningsforløbet arbejder med indhold og metoder fra to eller alle tre naturfag i udskolingen. Centralt i forståelsen af begrebet fællesfaglig er, at undervisningsforløbet planlægges, så det opleves som fælles for eleverne; der kan altså ikke arbejdes parallelt eller flerfagligt med de forskellige naturfag, da det ikke er muligt for eleverne selv at gøre forløbet fælles. Et fællesfagligt undervisningsforløb kan fx være kendetegnet ved, at eleverne oplever fælles mål for forløbet, fælles undersøgelser, modeller og fagbegreber.”
Kilde: Faghæfterne for henholdsvis biologi, fysik/kemi og geografi side 28-29, Børne- og Undervisningsministeriet, 2019, hentet på www.emu.dk
... problembaseret?
“Problembaseret betyder her, at undervisningsforløbet har udspring i en autentisk situation, der kalder på elevernes forundring og naturfaglige undersøgelser. Det kan både være situationer fra elevernes nære omverden og fra andre steder, tider eller kulturer. Det er vigtigt at understrege, at undervisningsforløbet ikke behøver tage udgangspunkt i det, der klassisk forstås ved et problem, fx klimaproblemer eller fødevaremangel; der kan i lige så høj grad være tale om en forundring eller en udfordring, fx hvordan dyrene holder varmen om vinteren, eller hvordan en generator bliver så effektiv som muligt.”
Ydeligere opridses karakteristika:
- Er medbestemmende ift. valg af et afgrænset naturfagligt område
- Belyser en eller flere problemstillinger inden for det afgrænsede område
- Får lejlighed til på egen hånd at formulere og undersøge udvalgte spørgsmål, der relaterer sig til problemstillingen
- Får lejlighed til at arbejde med handlinger eller forslag til handlinger undervejs i forløbet.
Kilde: Faghæfterne for henholdsvis biologi, fysik/kemi og geografi side 28-29, Børne- og Undervisningsministeriet, 2019, hentet på www.emu.dk
Modtag Astras nyhedsbrev
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.