To elever med vaders i en sø. Den ene fisker med net og den anden kigger på undervandlivet

Vurder naturfaglig kompetence

Lær at kigge efter tegn på naturvidenskabelig kompetence

Ved den fællesfaglige prøve i naturfag prøves eleven i at udvise kompetence inden for de fire naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling. For at blive gode til at vurdere naturfaglig kompetence, kan naturfagsteamet øve sig i at kigge efter tegn på naturfaglig kompetence. 

astra girl

Vurderingskriterier til prøven

Prøvebekendtgørelsen stk. 4.14. oplister de seks vurderingskriterier for prøven i fysik/kemi, biologi og geografi.

Eleven prøves i, hvor høj grad eleven udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetenceområder ved inddragelse af færdigheder og viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling, herunder at eleven

  • kan forklare og begrunde valg af undersøgelser og modeller,
  • kan designe, udføre og drage konklusioner af naturfaglige undersøgelser i sammenhæng med relevante modeller og perspektiver,
  • kan anvende, vurdere og udvikle modeller i sammenhæng med undersøgelser og perspektiver,
  • kan argumentere for naturfaglige forhold,
  • kan anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi og geografi og
  • kan anvise og begrunde relevante handlemuligheder.

Kilde: Prøvebekendtgørelsen af 27. september 2021, bilag 1.

Vurderingsskema til prøvesituationen

Astra har udviklet et skema ud fra bekendtgørelsens kriterier, som du kan downloade herunder

astra girl

Sammenhæng med kompetencemål

Vurderingskriterierne er formuleret med tydelig relation til kompetencemålene for biologi, fysik/kemi og geografi, som er fælles og enslydende.

På den måde prøves eleven i forhold til de naturfaglige kompetenceområder, når de anvender relevant fagspecifikt indhold fra de tre fag til at belyse den aktuelle naturfaglige problemstilling.

Kig efter tegn på kompetence

I prøvevejledningen bliver det på side 26-29 udfoldet, hvad vi kan kigge efter, når vi ser efter tegn på naturfaglig kompetence i prøvesammenhæng. Der er formuleret spørgsmål til at skærpe opmærksomheden inden for alle fire naturfaglige kompetenceområder.

I fagteamet kan I øve jer i at observere tegn på kompetence med udgangspunkt i observationsskemaet Bliv opmærksom på naturfaglig kompetence. Det kan fx I gøre på stedet ved afsluttende præsentationer af fællesfaglige forløb eller på et fagteammøde ud fra film, som I optager i klassen af elevers præsentationer.

I kan også bruge materialerne fra Undervisningsministeriets og Astras kurser Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen fra vinteren 2019. Her finder I fire refleksionsark (et for hvert kompetenceområde) og små film fra prøvelignende situationer. Respektér dog venligst, at filmene af hensyn til medvirkende elever og lærere alene må bruges i forbindelse med naturfagslæreres fagdidaktiske refleksioner.

I kan se det samlede kursusmateriale via denne Padlet eller se præsentationen.

astra girl

Modtag Astras nyhedsbrev

Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.