Gå til hovedindhold

Udeundervisning i praksis

Min nye verden - madsbyparken - naturvidenskabsfesival 2017 - Foto: Sidsel Bjerregaard @Astra

Når undervisningen flyttes udenfor, åbner det for en lang række af muligheder. Mange kommuner har i forbindelse med corona situationen fået nye eller opdaterede hjemmesider med aktivitetsforslag, besøgstilbud og læringsforløb.

Her er en samling af nogle af tilbudene. De er udvalgt, fordi de indeholder gode indgange til det praktiske arbejde med udeundervisning og giver tips og konkrete forløb/aktiviter, der kan bruges i forbindelse med udeundervisningen.

Siden opdateres løbende med flere eksempler, der kan bruges til at få ny viden, hente konkrete aktiviteter eller som inspiration til udvikling af egne ideer.
 

Inspiration til læring i by og natur - Rødovre Kommune 

Det er kun fantasien, der sætter grænser for mulighederne i en udendørs skole. Der er mange steder at finde inspiration til undervisning ude. På denne side har Anne Mette, Kirsten og Tenna samlet ideer til steder i Rødovre, der kan være relevante til udeundervisning, ligesom de har samlet nogle tips og tricks og beskrevet en række konkrete forløb/ideer, der kan bruges i forbindelse med udeundervisning.
Se temaet på hjemmeside Tek-X

Udeundervisning - udeleg, aktiviteter, tips og tricks - Ballerup Kommune

Skoletjenesten Pederstrup samler her aktiviteter til folkeskolerne i Ballerup Kommune. Det er materialekasser til udlån og forslag til konkrete aktiviteter, som kan laves i det fri og specifikt i Ballerup Kommune.
Se Skoletjenesten Pederstrups hjemmeside

Udematematik - Helsingør Kommune

I Helsingør Kommune har de lavet en hjemmeside, hvor man kan dele aktivitetsforslag til udematematik og naturfag. Siden er fyldt med aktivitetsforslag til indskoling og mellemtrin. 
Se siden med Udematematik

Film om udeskole i tre kommuner

På filmkompagniet.dk's hjemmside kan man se tre film om Udeskole i praksis.  Filmserien viser, hvordan man kan arbejde med udeskole med store og små elever, i forskellige fag og med både land og by som ramme for undervisningen. Se de tre forskellige forløb fra Sophienborgskolen i Hillerød, Arden Skole i Himmerland, Tagensbo Skole i København NV, og hør lærernes erfaringer med organisering, didaktik og klasseledelse.

Se filmene her