Gå til hovedindhold

Uddybning af 5E-modellen

5E-modellen er en model for planlægning, gennemførelse og evaluering af undersøgelsesbaseret undervisning. 5E-modellen giver større fagligt udbytte og elevmotivation end andre velundersøgte tilgange (Krogh og Andersen 2017) og er relativt nem at benytte i praksis. 

5E-modellen kan skabe struktur omkring den undersøgelsesbaserede undervisning, hvor elevernes spørgsmål og forundring kommer i centrum. 5E-modellen er en forløbsmodel, hvor det er muligt at integrere andre undersøgelsesmodeller og -processer fx  IBSE, Naturvidenskabelig arbejdsmetode m.v.

5E-modellen er opdelt i fem faser. De fem E’er kommer fra de engelske ord: Engage, Explore, Explain, Elaborate og Evaluate. 

På danske oversættes de til: Engagér, Undersøg, Forklar, Udvid og bearbejd, samt Evaluér. 

  • Engagér: Forløbet indledes med aktiviteter, der kan motivere og aktivere forforståelsen
  • Undersøg: Eleven undersøger og samler selv information
  • Forklar: Faglige begreber og forklaringer bringes i spil
  • Udvid og bearbejd: Det, eleverne har lært, bruges i nye kontekster
  • Evaluér: Evaluering er en integreret del af alle faser

De fem faser er knyttet tæt sammen og bør gennemføres i rækkefølge: Engagér, undersøg, forklar samt udvid og bearbejd. Det kan forekomme, at faserne kommer flere gange i løbet af et forløb. Dog er det vigtigt, at eleverne gør sig tanker og høster undersøgelses erfaringer, før undervisningen bliver forklaringsrettet.

Undersøgelser indgår i flere af faserne, især i undersøg-fasen, hvor der er fokus på elevernes spørgsmål og åbne udforskning. Evaluering sker løbende som en integreret del af alle faser.

5E-modellens faser

Engagér-fasen

Engagér-fasen er central for elevernes læring og bør altid indlede et emne eller en lektion. Via små aktiviteter aktiveres elevers forforståelse, deres motivation fanges og der opstår et læringsbehov. Formålet er, at:

  • Stimulere motivation, vække interesse og undren for at fremkalde et læringsbehov for det, der skal arbejdes med i undervisningen.
  • Fremme elevernes mentale forberedelse, så de får knager at hænge deres nye viden på.
  • Tydeliggøre elevernes forforståelse og hvad de tænker om emnet/fænomenet/sammenhængen for evt. at kunne udvikle alternative forforståelser/hverdagsforestillinger.

I fasen skal eleverne lære at undre sig, blive engageret, motiveret og opdage de har et læringsbehov. Eleverne skal have mulighed for at vise og udtrykke deres forståelser og idéer. Eleverne skal have mulighed for at formulere spørgsmål og hypoteser.

Lærerens rolle i fasen er at skabe et læringsbehov hos eleverne, at præsentere noget der vækker forundring og behov for forklaring. Samtidig skal læreren afdække elevernes viden og forkundskaber og knytte stoffet til det. Læreren skal præsentere og give eleverne ejerskab til læringsmålene og vise relationen til verdenen udenfor skolen.

Evaluering i fasen: Læg mærke til: 

  • Hvad der fanger de enkelte elevers nysgerrighed og hvad der motiverer dem.

  • Hvilke forforståelser/hverdagsforestillinger eleverne har, og hvordan kan de bringes i spil i det videre forløb.

  • Hvilke viden og kompetencer, der må tilgodeses i forløbet.

  • Hvilke aktiviteter, der engagerer og motiverer for læring.

Aktiviteter i engagér-fasen kan være:  grubletegninger, forsøg, små øvelser, idémylder og tankekort, undringsspørgsmål, film, billeder, feltarbejde, lærerdemonstration…

Undersøg-fasen

I Undersøg-fasen skal eleverne have mulighed for selv at undersøge og belyse et naturfagligt spørgsmål, emne eller problemstilling. Formålet er, at:

  • Eleverne selv designer egne undersøgelser, der tager afsæt i egne spørgsmål, med brug af fx. naturvidenskabelige arbejdsmetoder. Når eleverne selv undersøger og udforsker naturfaglige spørgsmål, medvirker det til at øge deres ejerskab til stoffet. Det kan både virke motiverende og øge forståelsen, samt være med til at udvikle deres praktiske færdigheder.
  • Eleverne indhenter selv information samt indsamler og registrerer systematisk data gennem deres undersøgelser. Det er med til, at de kognitivt udfordres til at vurdere, hvilke oplysninger der er relevante, og hvordan informationer kan bruges.

I fasen skal eleverne kunne gøre sig nye erfaringer gennem undersøgelser og søgen efter løsninger på spørgsmål/hypoteser. Eleverne skal have mulighed for at kommunikere og diskutere observationer og nye erfaringer. Eleverne skal kunne udvikle ny viden og evt. kunne give afkald på gamle forståelser.

Lærerens rolle i fasen er at være vejleder for eleverne ved at stilladsere og understøtte deres arbejds- og undersøgelsesproces. Dette kan fx. være ved at bruge produktive spørgsmål eller forskellige former for frihedsgrader. Læreren kan foreslå eller stille forskellige læringsressourcer til rådighed, som eleverne kan gøre brug af. Læreren skal gøre brug af varierede metoder i undervisningen (som fx  læse, skrive, snakke, lytte, beskrive, forklare, argumentere, samarbejde eller arbejde individuelt). 

 Evaluering i fasen: Læg mærke til: 

  • Hvordan fokus bevares på læringsmålene for forløbet.
  • Hvordan eleverne formulerer spørgsmål, de kan undersøge.
  • Hvordan elevernes undersøgelsesdesign hænger sammen med problemstilling og undringsspørgsmål.
  • Hvordan eleverne observerer og registrerer under forløbet.
  • Hvordan eleverne konkluderer på deres spørgsmål.

Aktiviteter i undersøg-fasen kan være undersøgelser, eksperimenter, observationer, forsøg,  feltarbejde, informationssøgning fra forskellige kilder (fx nettet, bøger, artikler), interview eller spørgeskemaundersøgelser.

Forklar-fasen

I forklar-fasen er det vigtigt, at eleverne får mulighed for at kommunikere deres viden ved at beskrive og forklare faglige pointer, og at de argumenterer for eller imod egne og andres synspunkter. Formålet er, at:

  • Eleverne forklarer på et passende niveau og beskriver centrale undersøgelses iagttagelser med brug af relevante fagord, begreber og belæg fra deres undersøgelser. Ved at eleverne sætter ord på egne tanker, tydeliggøres elevernes forståelse mere eksplicit.
  • Eleverne får mulighed for med udgangspunkt i deres egne undersøgelser at argumentere for og imod egne og andres synspunkter. Ved at tage udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser vil eleverne have et ejerforhold til det, som diskuteres, hvilket kan virke motiverende og gøre det lettere for eleverne at deltage i diskussionen.

I fasen skal eleverne have mulighed for at formulere forståelser og bruge naturfaglige begreber og modeller i deres forklaringer. Eleverne skal have mulighed for at argumentere for egne forklaringer og kunne reflektere over andres indspil. Eleverne skal have mulighed for at bygge bro mellem naturfagligt sprog og hverdagssprog.

Lærerens rolle i fasen er at stilladsere elevernes mulighed for at kommunikere deres viden og udfordre elevernes forklaringer ved at stille åbne spørgsmål. Læreren skal formidle fagord, begreber og bruge fagtermologi med afsæt i elevernes forståelser ved fx at modellere, give eksempler eller forklaringer.

Evaluering i fasen: Læg mærke til: 

  • Elevernes forklaringer og forståelser. Giv dem tilbagemelding i forhold til læringsmålene.
  • Elevernes argumentation, fx omkring egne resultater,  sammenlignet med klassens samlede resultater. Giv dem tilbagemeldinger på deres faglige argumentation og forklaringer i forhold til læringsmålene.
  • Hvordan eleverne bruger deres resultater til at konkludere. Diskuter med eleverne om ligheder og forskelle mellem det, de præsenterer, og andre løsninger.
  • Elevernes brug af fagbegreber. Ved at lytte eller læse elevernes forklaringer, kan læreren vurdere, hvor eleven er i forhold til de formulerede læringsmål. Derved er det muligt at give relevante tilbagemeldinger og introducere fagbegreber og begrebsforklaringer med afsæt i elevernes forståelse.

Aktiviteter i forklar-fasen kan være grubletegninger, debat, forklare begreber, begrebskort, figurer, grafer, modeller, forklare egne undersøgelser, sammenligne resultater.  Eleverne kan registrere resultater ved fx at tage billeder, filme, tegne, skrive, og de kan dele deres viden ved at skrive i log/portefølje, speake et videoklip, tegne en poster, præsentere for en makker…

Udvid og bearbejd-fasen

I udvid og bearbejd-fasen skal elevernes tilegnede viden udvides og bearbejdes, og der skal bygges bro til andre dele af faget. Fasen er central for, at eleverne kan personliggøre deres viden og få overblik over fagområdet, hvor de ellers ville kunne opleve deres viden som fragmenteret eller ikke relevant. Formålet er, at:

  • Eleverne uddyber deres viden med udgangspunkt i det, de allerede ved. De bruger fx flere detaljer, finder mere avancerede og komplekse sammenhænge og fænomener eller bruger flere fagord og begreber.

  • Eleverne udvider deres viden og får en bredere forståelse ved at bruge deres viden og færdigheder i nye kontekster eller andre dele af faget. Fx arbejder de med mere komplekse og omfattende fænomener, krævende problemstillinger eller med mere systematiske undersøgelser.

I fasen skal eleverne have mulighed for aktivt at udvikle en dybere og bredere forståelse i forhold til eget udgangspunkt. Eleverne skal kunne bruge deres nyerhvervede viden i nye kontekster, undersøgelser eller sammen med eksisterende fagbegreber.

Lærerens rolle i fasen er at uddybe emnet og bygge bro til andre dele af faget. Læreren skal udfordre eleverne ved fx at stille udfordrende spørgsmål, der lægger op til mere dybdegående undersøgelser, problemstillinger eller sikrer, at eleverne aktivt anvender deres nyerhvervede viden i nye kontekster.

Evaluering i fasen: Læg mærke til: 

  • Hvordan eleverne bruger nye fagbegreber. Giv tilbagemeldinger i forhold til læringsmålene.
  • Hvordan eleverne overfører begreberne til andre sammenhænge. Giv tilbagemeldinger i forhold til læringsmålene.

Aktiviteter i udvid og bearbejd-fasen kan være uddybende undersøgelser, eksperimenter, observationer, feltarbejde, samarbejde med andre fagområder, at drøfte autentiske problemer og give løsningsforslag, knytte viden til tidligere viden…

Evaluer-fasen

Evaluering skal forstås både som elevernes og lærerens løbende og afsluttende evaluering, og den er derfor integreret i alle faser. Formålet er, at:

  • Eleverne får tilbagemeldinger/feedback, der støtter deres læringsudbytte i forhold til de opsatte mål.
  • Evalueringen bliver en kontinuerlig del af undervisningen, så eleverne løbende vurderer deres læring, forståelse og kvalitet af deres eget arbejde.

Evalueringen kan være løbende (formativ) med udgangspunkt i elevernes proces og idéer eller afsluttende (summativ) med vægt på elevernes tænkning og udvikling af naturfaglige kompetencer.

Aktiviteter i evaluering kan fx være mundtlig samtale og dialog mellem lærer og elev, elev-til-elev feedback, mundtlige og skriftlige præsentationer både undervejs i processen (status) og ift. de produkter, eleverne udvikler i undervisningsforløbet.

Til diskussion i fagteamet

  • Hvilke muligheder og benspænd ser I i at arbejde undersøgelsesbaseret? 
  • Hvilke erfaringer har I for, hvornår det virker og tilsvarende erfaringer for, hvornår der har været udfordringer i at arbejde undersøgelsesbaseret?
  • Har I idéer til, hvordan eleverne kan få gode rutiner, eller hvordan man strukturerer deres arbejde i den undersøgelsesbaserede undervisning?
  • Hvordan kan 5E-modellen understøtte arbejdet med undersøgelsesbaseret undervisning? Hvilke fordele eller udfordringer ser I? 
  • Hvilke idéer har I til, hvordan jeres eksisterende arbejde med andre undersøgelsesbaserede modeller eller  -processer kan integreres i de enkelte faser i 5E-modellen?
  • Hvilke idéer har I til, hvordan eksisterende undervisningsmaterialer kan tilrettelægges, så de er i overensstemmelse med 5E-modellen?
  • Hvilke idéer har I til virkemidler, som I allerede bruger, der kan benyttes i de enkelte faser?