Gå til hovedindhold

Vær et magnetfelt

Haderslev - Naturvidenskabsfestival 2018 - ©Astra

Vær et magnetfelt er en leg, hvor deltagerne med deres kroppe illustrerer feltlinjernes mønster omkring en stangmagnets poler. 

Aktivitetsvejledning

1. Del klassen op i grupper a 8-10 deltagere.

2. I hver gruppe udpeges én til at være stangmagnet, og vedkommende lægger sig ned. 

3. De andre deltagere i gruppen skal med deres kroppe vise feltlinjernes mønster omkring stangmagnetens poler, ved at:

  • nogle lægger sig ned, så de med deres kroppe viser feltlinjerne rundt om stangmagnetens poler
  • nogle står henover magnetens pol og med deres kroppe viser magnetfeltets feltlinjer i 3D. 

Forklaring

Brug denne aktivitet til at illustrere, hvordan feltlinjer danner et mønster rundt om en stangmagnets poler. Magnetfelter illustreres ofte kun todimensionelt, men feltlinjerne løber også tredimensionelt. I virkeligheden kan man ikke se feltlinjerne. Det er noget, man har ‘opfundet’ for nemmere at forestille sig, hvordan en magnet påvirker sine omgivelser

 

Efter aktiviteten er der mulighed for at snakke om, hvordan aktiviteten afspejler indholdet i undervisningen. Aktiviteten kan også benyttes til at skabe en indledning til undervisningen.

Bevægelsesaktiviteter kan være med til at skabe øget trivsel og læring grundet variationen og muligheden for at arbejde med fagligt indhold.