Gå til hovedindhold

Undersøgelsesbaseret ubu-undervisning

Deltagerfoto til Unge Forskere 2016 - Foto: Pelle Rink ©Astra

Undersøgelsesbaseret undervisning handler grundlæggende om, at eleverne designer og udfører undersøgelser, der leder dem frem mod svar på konkret stillede spørgsmål.

Typiske aktiviteter er observation, at stille spørgsmål, undersøge hvad man allerede ved, designe og gennemføre eksperimenter, indsamle og analysere data, fortolke og formidle. Undervejs jonglerer naturfagslæreren med elevernes frihedsgrader, så eleverne udfordres i passende doser undervejs i forløbet.

Det er en pointe i undervisning for bæredygtig udvikling, at eleverne udvikler viden, færdigheder og holdninger i relation til bæredygtighed, så det deltagende og undersøgende element er i fokus. Her er elevernes deltagelse og medbestemmelse helt central.

Ofte anvendes 5E-modellen som en slags skabelon for undervisningen. Her styres eleverne gennem centrale processer i undersøgelsesarbejdet.

Se mere om 5E-modellen på Den naturlige skolesekken og på Astras temaside om undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (UBNU). Begge sites byder på uddybninger, konkrete værktøjer og eksempler på anvendelse.