Gå til hovedindhold

To træer

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge træers skygger ved at finde træer, der vokser tæt op ad hinanden. Ellers kan I lave en model af træer, skåret ud af pap, til at kaste skygger. Hvad observerer I, der hvor skyggerne overlapper? Hvad sker der, hvis I bruger gennemskinnelige genstande til at lave skygger, der overlapper? Er træerne ugennemsigtige, gennemskinnelige eller gennemsigtige? Laver gennemsigtige objekter skygger?

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

En skygge er et område med mindre lys end dets omgivelser. Hvis to skygger overlapper hinanden bliver området normalt ikke mørkere. I den måde, hvorpå træernes blade er placeret, kan der være huller, hvor noget lys kan slippe igennem. Dette gør det kompliceret at forudsige, hvad der præcist vil ske. Hvis der er to træer er der måske færre pletter med lys på jorden. Hvis lyset passerer igennem bladene kan skyggerne blive en smule mørkere hvor deres to skygger overlapper. Hvad sker der, hvis farvede skygger overlapper?