Gå til hovedindhold

Strøm

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge udsagnene ved at lave et kredsløb. Brug et amperemeter til at undersøge hvor meget strøm, der er i hver ledning, ved at måle forskellige steder i kredsløbet. Er der mere strøm i én af ledningerne? Går der noget tabt i kredsløbet?

Advarsel: brug ikke genopladelige batterier eller el fra stikkontakter i dette kredsløb.

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Det er nærliggende at tro, at der er mere strøm i ledningen til pæren end i ledningen fra pæren. Strømmen er den samme i hele kredsløbet. Eftersom et batteri kan “dø”, må der være noget som opbruges i kredsløbet, men det er ikke strømmen. Strømmen kan på en måde sammenlignes med vand i et centralvarmesystem. Vandet transporterer energi rundt til radiatorerne uden at blive ”opbrugt”. Den elektriske strøm består af elektroner, som transporterer energi rundt i kredsløbet. Energien kan overføres til pæren, men den elektriske strøm er konstant i kredsløbet. Hvordan virker genopladelige batterier? Bliver de fyldt med strøm?