Gå til hovedindhold

Spil ‘Hvem er hvem?’

Spil hvem er hvem - Naturvidenskabens ABC

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Aktiviteten bidrager til elevernes åbenlyse forundring. Eleverne skaber systemer i det, de observerer. Eleverne har i spillet 20 forskellige levende organismer foran sig som repræsentanter for planteriget, dyreriget og svamperiget. Eleverne sætter sprog på, hvad der karakteriserer planter, dyr og svampe. 

Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten ’Spil ‘Hvem er hvem?’’, kan således lyde:

  • at eleverne skaber systemer, der gør dem i stand til at skelne planter, dyr og svampe fra hinanden, samt til at skelne mellem planter, mellem dyr og mellem svampe.
  • at eleverne udvikler deres fagsprog ved at stille og tage stilling til spørgsmål.

Hvad skal der bruges?

  • En PDF iconHvem er hvem?-spilleplade pr. elev pr. spil
  • To ‘Hvem er hvem?’-spilleplader der klippes ud, blandes og samles i en bunke (herefter kaldet det ‘hemmelige kort’)
  • 20 brikker (fx centicubes eller småsten) - alternativt en blyant pr. elev.

Hvordan kan aktiviteten gennemføres?

Varighed: ca. 30-45 min
Organisering: Eleverne spiller parvis.

TidsrumHvad gør elevenHvad gør læreren
Ca. 10-15 min.Reflekterer over forskelle og ligheder 
Trækker et hemmeligt-kort
Introducerer aktiviteten og stiller reflekterende produktive spørgsmål
Ca. 20-30 min.Spiller spilletUnderstøtter eleverne i at systematisere deres spørgsmål

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:

  • Udlevér en PDF iconHvem er hvem?-spilleplade til hver elev. 
  • Start i fællesskab med at lade eleverne udforske forskelle og ligheder mellem organismerne på spillepladen.
    • Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere over forskelle og ligheder på organismerne, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’. 

Det kunne være måle- og tællespørgsmål som fx:

  • Hvor mange dyr er der?
  • Hvor mange planter er der?
  • Hvor mange svampe er der?

Det kunne også være sammenligningsspørgsmål som fx:

  • På hvilken måde er dyrene forskellige?
  • Hvad er ens for planterne?

Det kunne være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål som fx:

  • Kan I se, hvor mange ben dyrene har?
  •  Forklar spillereglerne.

Spilleregler

  • Spilleregler:
  • Træk et ‘hemmeligt-kort’ fra bunken.
  • Den der (fx) er lavest starter.
  • Afslør ikke dit ‘hemmeligt-kort’ til din makker - før det er gættet.
  • Man stiller skiftevis spørgsmål til hinanden: 
    • Fx “Er dit ‘hemmelige kort’ et dyr” Hvis svaret er nej, kan man strege alle de felter ud, der er dyr på.
  • Man må kun svare ja eller nej på spørgsmål.
  • Fortsæt, indtil en spiller vælger at gætte.
  • Gætter du din makkers ‘hemmeligt-kort’, har du vundet.
  • Gætter du forkert, har du tabt.
  • Lad hver elev trække et ‘hemmeligt-kort’ fra lærerens bunke, som makkeren skal gætte.
  • Lad eleverne spille nogle gange:
    • Når spillet er færdigt, afleveres det brugte ‘hemmeligt-kort’ til læreren, og der kan trækkes et nyt. 
    • Benyttes blyant kan eleverne sætte forskellige tegn fx X, O, en trekant e.l. i hver runde, så spillepladen kan genbruges til flere spil
  • Når eleverne er blevet fortrolige med spillet, så udfordr dem fx ved at spørge: “Hvor få spørgsmål kan I nøjes med at stille for at kunne gætte rigtigt?
  • Saml eventuelt op fælles, ved at læreren selv trækker et ‘hemmeligt-kort’, som eleverne så skal gætte. Således skabes mulighed for, at eleverne lærer af hinandens måde at stille spørgsmål og systematisere på.

Hvordan kan aktiviteten bruges med evaluerende sigte?

Spil ‘Hvem er hvem’’ kan bruges med evaluerende sigte, idet læreren kan danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet. I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer: 

  1. Eksplicitte kriterier fx baseret på målene for forløbet
  2. Konkrete tegn fremkommet ved fx observation på stedet
  3. Konkret vurdering af tegnene i forhold til kriterierne.

Hvilke kriterier vurderes der i forhold til?

I forhold til målet om, at eleverne kan systematisere, kan kriterier være: 

  • om elevens kategori for ‘dyr’ både indeholder pattedyr, smådyr og fugle - eller om de er i hver deres kategori ifølge eleven.
  • om elevens kategori for ‘planter’ både indeholder mindre planter og træer - eller om de er i hver deres kategori ifølge eleven.

I forhold til målet om, at eleverne kan bruge relevant fagsprog, kan kriterier være: 

  • hvordan nuancerne i elevernes fagsprog er, fx om der bruges ‘pels’ og ‘fjer’ i stedet for ‘hår’, om der bruges ord som ‘orm’ fremfor ‘sådan en lang tynd én’ eller ‘næb’ fremfor ‘mund’.

Hvilke tegn kan der kigges efter?

Undervejs, mens eleverne spiller, kan læreren lytte til elevernes indbyrdes samtale. Konkrete tegn kan være:

  • at eleverne systematiserer overordnet, fx ved at de siger: 
    • Er din et dyr?”, “Er din en plante?”, “Er din en svamp?”, “Er en havemyre et insekt
  • at eleverne bruger fagord i deres indkredsen af, hvilken organisme der er tale om, fx ved at de siger: 
    • Har din pels?”, “Har den vinger?”, “Har den blade?”, “Kan din klatre i træer”, “Har din rødder

Hvordan kan vurderingen foregå?

Tegnene kan eventuelt noteres på stedet i et skema som det nedenfor. Der kan for eksempel sættes krydser, pile som ↑ → ↓ eller noteres noget, den enkelte elev siger. 

KriterierIndholdet i systematiseringNuancer i fagsprogEventuel efterfølgende vurdering eller opmærksom- hedspunkt
TegnInddeler organismerne i ‘dyr’, ‘planter’, ‘svampe’Har forskellige slags dyr med i kategorien ‘dyr’Har forskellige slags planter med i kategorien ‘planter’Bruger fagord om kendetegn hos visse organismer 
Aisha     
Bo     
Christoffer     
...     

Pilene kan bruges, hvis der ønskes en vurdering på stedet, som naturligvis er det hurtigste men samtidig mest komplekse. Krydser eller nedfældede ord/sætninger fra eleverne lægger op til en efterfølgende vurdering: Hvordan er dét, jeg så hos Aisha (tegnene), i forhold til det, der var målet, at hun skulle kunne (her udtrykt i kriterierne)? Kolonnen til højre i skemaet kan tages i brug til denne eventuelle eksplicitte vurdering eller note til lærerens brug fremadrettet for at støtte elevens læreproces til for eksempel feedback. 

Hvad kan ellers være rart at vide? 

Om spillet

Eleverne formodes efter at have spillet spillet et par gange at kunne kategorisere organismerne i tre hovedkategorier - eller tre riger: planter, dyr og svampe. Når eleverne kan det, vil spillet gå langt hurtigere. Det er ikke som sådan meningen, at eleverne skal have ordet ‘riger’ på de tre kategorier, da dette kan være temmelig abstrakt.

Aktiviteten forsøger ikke at anvende systematiseringen korrekt, men bruger de begreber som vi har fundet, kan være nyttige i undervisningen.
Se skema herunder.
 
Birk
Løvtræ 
Egern
Pattedyr
 
Rød fluesvamp
Lamelsvamp
Jordhumle
Leddyr
Insekt
Korsedderkop
Leddyr
Spindler
Stor nælde
Urt
Nælde
Ræv
Pattedyr
Skovmus
Pattedyr
Bellis kaldes også Tusindfryd
Urt
Kurveblomstfamilien
Champignon
Lamelsvamp
Hættemåge
Fugl
Nældens takvinge
Leddyr
Insekt
Bøg
Løvtræ 
Sort skovsnegl
Bløddyr
Snegle
Glat bænkebider
Leddyr
Krebsdyr
Sort havemyre
Leddyr
Insekt
Stor regnorm
Ledorm
Sadelorm
Solsort
Fugl
Ringdue
Fugl
Mælkebøtte
Urt
Kurveblomstfamilien

Det kan være svært for eleverne at spørge til kendetegn, der er generelle som for eksempel pels, blade og vinger. Undervejs kan man i klassen tale om, hvad der er fælles for organismerne, og hvad der forskelligt. 

Det fælles ord for planter, dyr og svampe er ‘organismer’. Det er et vanskeligt ord, der kan forklares med for eksempel ‘en fælles betegnelse for levende ting’. 

Variationsmuligheder

  • Tag spillet med udenfor (pladerne kan med fordel lamineres eller sættes i et plastikchartek).
  • Lade eleverne bytte makker, således at de får chance for at lære af forskellige elevers måde at spørge og systematisere på.