Gå til hovedindhold

Spejle reflekterer sollys

Eleverne undersøger, hvordan lyset kan reflekteres via spejle eller sølvpapir ind i en papkasse, hvor solen ikke skinner ind.

Sikkerhed

Husk, at advare eleverne om IKKE at blænde hinanden med reflekteret sollys.

Aktivitetsvejledning

Du skal bruge:​​​

  • Mindst 2, men gerne 3 - 5 små spejle
  • Pap
  • Sølvpapir
  • Tom papkasse - fx kopipapirkasse

Sådan gør du:

  1. Klip 5 papskiver ud i firkanter på 5 X 5 cm.
  2. Beklæd papskiverne med sølvpapir med den blanke side væk fra pappet.
  3. Gå ud i solen.
  4. Sæt papkassen med siden eller bagsiden mod solen.
  5. Fang solens stråler med et spejl og send spejlingen videre fra spejl til spejl.
  6. Forsøg jer frem med 3 - 5 spejle indtil I rammer ind i kassen.
  7. Tænk på at spejlene fungerer på samme måde, som når I laver spejlinger i matematik. Se også tegningen øverst. 
  8. Prøv at reflektere sollyset ind i kassen med papskiverne med sølvpapir.
  9. Refleksionen fra sølvpapir er ikke helt så god som med spejlene, så I må stå tættere på hinanden for at reflektere lyset ind i kassen og ikke “skubbe spejlingen” rundt flere gange end nødvendigt.
  10. På hvilken måde kan I anvende denne viden om reflektion af lys, når I skal bygge en solovn?

Dataopsamling:

Vandtemperaturen i kanden ved start:_______

Vi gætter på at vandet i kop nr. 1,2,3 eller 4 bliver varmest:_______

Temperatur i glas efter:sort med låghvid med lågsort uden låghvid uden låg
30 minutter    
1 time    
1 dag    
1 uge    

 

Forklaring

Når sollys bliver reflekteret i en helt blank overflade som fx et spejl vil indgangsvinklen være den samme som udgangsvinklen omkring en spejlingsakse, som står lodret på spejloverfladen - se tegning ovenfor.

Øvelsen gennemføres bedst på en solskinsdag, men i mangel af dette kan den også gennemføres med en lommelygte pr. gruppe. I så fald stilles papkassen med ryggen til lommelygtens lyskegle.

Eleverne klipper papskiver, og beklæder dem med sølvpapir.

Eleverne må forsøge sig frem til at finde de korrekte vinkler for at få sollyset reflekteret til et bestemt sted. Det tager lidt tid, og nogle elever prøver sig frem på baggrund af deres hverdagskendskab, men andre grupper vil forsøge at tage udgangspunkt i deres matematiske viden om spejlinger.

 

Eleverne kan også …

Matematisk tegne sig frem til en løsning for, hvordan spejlene skal placeres for at få lys ind i papkassen. Husk i givet fald at tage højde for solens skrå indstråling.

Kompetenceområder

  • Undersøgelseskompetence

Færdigheds- og vidensområder

  • Undersøgelser i naturfag
  • Teknologi og ressourcer

Faglige pointer

Eleverne opnår viden om indfladsvinkler og udfaldsvinkler, samt forskellige materialers evne til at reflekterer lys.