Gå til hovedindhold

Solens bevægelse

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge hvilken vej Solen bevæger sig ved at opstille en model. Brug modellervoks til at repræsentere mennesker, og placer dem forskellige steder på globussen. Placer også “mennesker” på Nordpolen og Sydpolen. Hvad vil hver af disse observere, når solen står op og går ned? Kan I forudsige, hvad der vil ske med Solen og med skyggerne på jorden? Var jeres forudsigelser korrekte? Kan I tage billeder eller video, der understøtter jeres forudsigelser? Vil solure være anderledes på den nordlige henholdsvis på den sydlige halvkugle?

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Den retning Solen bevæger sig er den samme året rundt. For en person på den nordlige halvkugle, vil Solen stige op i øst, bevæge sig over himlen mod syd, for derefter at gå ned i vest. For en person på den sydlige halvkugle vil Solen stige op i øst, bevæge sig over himlen mod nord, for derefter at gå ned i vest. Tæt ved Ækvator vil solens bevægelse fremstå mere kompliceret. Hvad vil en person ved Ækvator se?