Gå til hovedindhold

Sammensatte problemstillinger

Problemstillinger i bæredygtighedsspøgsmål er sjældent simple og ligetil - så var der nok nogen, der havde løst problemet tidligere. En måde at beskrive problemstillingerne på kan være at kalde dem “Wicked problems” - sammensatte problemstillinger.

Sammensatte problemstillinger er kendetegnet ved, at:

  • Der er ingen definitiv formulering af problemet
  • Man stopper med at arbejde med problemstillingen, når løsningen er “god nok”, ikke den rigtige løsning - den findes ikke
  • Løsningerne kan ikke vurderes som rigtige eller forkerte, men snarere som “gode” eller “dårlige”
  • Den måde man forstår problemet på er med til at definere det “mulighedsrum”, der er for løsninger
  • Den, der fremsætter en mulig løsning på problemet må også argumentere for den og i sidste ende være ansvarlig for løsningens konsekvenser

Det betyder i undervisningen for bæredygtig udvikling, at det vigtigste bliver elevernes argumenter for en given løsning, ikke så meget selve løsningen. Det er med til at stimulere elevernes bevidsthed om, at de løsninger, som fx politikere foreslår og gennemfører er resultater af beslutninger, der kommer fra en særlig synsvinkel. Man kan altså godt diskutere en kommunes naturpolitik, en virksomheds udledning af stoffer i naturen eller forældrenes brug af bil i stedet for cykel. Måske kan man finde nye og andre løsninger.

Wicked Problems - sammensatte problemstillinger

Få hjælp til både at vurdere elevers ubu-problemstillinger og også en fremgangsmåde for, hvordan undervisningen kan bygges op omkring sammensatte problemstillinger. 

Dette skema kan bruges som “tjekliste” til at kvalificere problemstillinger, så de åbner for forskellige indgange og dermed også forskellige mulige løsninger - løsninger, der kræver argumenter og stillingtagen fra eleverne.

Sammensatte problemstillinger

Simple problemstillinger

Det er ikke muligt at skrive en helt præcis beskrivelse af problemet

Problemet kan formuleres præcist

Det er ikke muligt at fastslå, hvornår du har en løsning på problemet

Det er tydeligt, hvornår du har fundet svaret på problemstillingen

Løsningen på problemet er ikke rigtig eller forkert, men god eller dårlig. Vurderingen af løsningen er stærkt interesseafhængig

Svaret på problemstillingen er mere eller mindre sikker/ rigtig

Man kan ikke teste om løsningen på problemet er rigtig eller forkert

Svaret er testbart

Det er ikke muligt at afprøve og fejle ved løsningen af et sammensat problem - de valg man tager kan ikke gøres om

Man kan afprøve og evt. fejle

 

Der findes ikke en givet mængde løsningsmuligheder på et sammensat problem

Der kan findes en begrænset mængde svar eller løsninger på problemet

Hver sammensatte problemstilling er unik - erfaring hjælper ikke nødvendigvis på løsningen af problemstillingen

Problemstillingen tilhører en gruppe af lignende problemstillinger

Enhver sammensat problemstilling kan anses for at være et symptom på en anden problemstilling

Problemstillingen står alene, og behøver ikke nødvendigvis at blive flettet sammen med andre problemstillinger

En sammensat problemstilling involverer mange interessegrupper, som har forskelligt syn på, hvad den egentlige problemstilling egentlig er og hvad årsagerne til den er

Problemstillingen involverer ikke mange interessegrupper

 

Dem, der skal løse en sammensat problemstilling bliver holdt ansvarlige for de løsninger der foreslås og vedtages/ besluttes

Dét at give et svar på en enkel problemstilling er ikke afhængig af værdier

Kilde: Modificeret fra Scheie, E. og Øyehaug, A. B. Workshop - sammensatte problemstillinger, i Scheie, E og Korsager, M. 2017. Nordisk arbeidsmodell for Undervisning for bærekraftig utvikling, Naturfagsentret rapport nr. 1/2017. Naturfagsentret

Sammensatte problemstillinger som model for ubu-undervisningen

En model for, hvordan sammensatte problemstillinger kan bruges som skelet for undervisning i bæredygtig udvikling. Der er tale om en didaktisk model/ tankesæt, som kan tænkes sammen med andre modeller, fx 5E og andre undersøgelsesbaserede strukturer.

  1. Er problemstillingen sammensat?

    1. Kræver problemstillingen nye og forskellige tilgange, fx skitseret ved det flerdimensionelle bæredygtighedsbegreb?

  2. Dybere undersøgelser

    1. Hvilke forskellige faktorer har indflydelse på problemstillinger og dermed også løsningen? Prøv at danne et helhedsbillede af muligheder og konsekvenser omkring problemstillingen

  3. Samling af fakta og resultater fra udførte undersøgelser/eksperimenter. Hvad ved vi nu om problemstillingen (i sin helhed), og hvilke mulige løsninger kan der findes? Der er fokus på at foreslå nye og kreative løsninger på problemstillingen

  4. Løsningerne præsenteres, for lærere, forældre, virksomheder mm. Der er fokus på at præsentere grundlaget for løsningerne, herunder indhentet og udviklet viden og argumenter for løsningerne. Løsningerne udfordres og kvalificeres, og eleverne bearbejder dette ind i deres løsninger.

  5. Til sidst finder elever og lærere ud af, hvad man skal gøre med de udviklede løsninger. Hvem skal modtage dem? Hvordan skal de præsenteres? Her er der fokus på at vælge, hvordan man skal handle på baggrund af den nye erkendelse og løsningerne. Gennem dette sidste trin kan eleverne få mulighed for at bringe deres handlekompetence i spil i den omverden, problemstillingen kommer fra.

Kilde: Modificeret fra Manni, A, Näs, H og Åberg, E. Sammensatta problem i undervisning för hållbar utveckling, i Scheie, E og Korsager, M. 2017. Nordisk arbeidsmodell for Undervisning for bærekraftig utvikling, Naturfagsentret rapport nr. 1/2017. Naturfagsentret