Gå til hovedindhold

Samarbejde med eksterne aktører i ubu-undervisningen

Gæster og genbrug til Science i Forum 2016 - Foto: Pelle Rink ©Astra

Eksterne aktører kan ofte bringe bæredygtighedsproblemstillingerne ind i undervisningen med “kød og blod” og være med til at udfolde de komplekse forhold, der gælder.

Derfor kan det være en god ide at opsøge disse eksterne aktører som fx kan være skolens serviceleder (pedel), folk fra virksomheder, naturvejledere, interesseorganisationer mm., i forskellige dele af undervisningsforløbet. Disse personer kan være med til at synliggøre en problemstilling, udvide perspektivet for eleverne i form af interviews eller ved præsentation af de udviklede løsningsforslag til en konkret problemstilling.

Du kan finde et konkret værktøj til opstart af et ubu-tema i undervisningen her, hvor forskellige aktører (fx naturfagslærer, skoleleder, serviceleder og elever) sammen finder relevante faglige temaer, samarbejdspartnere, lokationer mm. Fremgangsmåden er en række simple hv-spørgsmål: Hvad, hvordan, hvorfor, hvornår, hvem og hvor.

Se mere om denne fremgangsmåde på Den naturlige Skolesekkens temaside om Samarbejde med eksterne aktører.