Gå til hovedindhold

Radio

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge, hvad der sker med lyd under vand ved at lægge en batteridreven radio i en vandtæt pose. Kan I høre lyden, når radioen er under vand? Kan I bedre høre lyden, hvis I holder det ene øre ned i vandet? I en svømmehal kan I teste de forskellige udsagn. Når I svømmer under vand, kan I så høre folk tale oppe på kanten? Advarsel: Brug ikke en radio tilsluttet elnettet.

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Lydbølger udbreder sig let både i luft og vand. Hvis I tager en vandtæt radio med i vandet, vil I kunne høre den under vand. Hvordan lyden krydser overgangen mellem vand og luft eller luft og vand, er mere kompliceret. Det afhænger af i hvilken grad radiobølgerne bliver reflekteret i overgangen vand / luft. Lyd ledes bedre gennem et enkelt medium end mellem to medier. Hvis radioen er på stranden vil I ikke kunne høre den under vandet, og hvis den er under vandet vil I ikke kunne høre den på stranden. Hvordan kommunikerer dyr i havet med hinanden, og hvornår kan mennesker høre dem? Hvor langt kan lyd bevæge sig i vand henholdsvis i luft?