Gå til hovedindhold

Dyrk planter på Mars

Eleverne arbejder med det fællesfaglige fokusområde 'strålingens indvirkning på levende organismers levevilkår'. Med udgangspunkt i udfordringen konstruerer eleverne en plantekuvøse til plantedyrkning på Mars. I forløbet indgår aktiviteter med dataopsamling, hvor matematik er i anvendelse, ligesom der indgår en aktivitet med konstruktion af en lysmåler, hvor micro:bit anvendes.

Aktivitetsplan efter engineering-designprocessen

 

Se vejledning

 

Forstå udfordringen

1-2 lektioner

 

Se vejledning

Undersøge

6 lektioner

 

Se vejledning

Få ideer

30 min.

 

Se vejledning

Konkretisere

60 min.

 

  • Eleverne udfører en materialetest i forhold til stråling.
    Eleverne undersøger, hvilke materialer der vil kunne
    bremse strålingen.

  • Hvis materialetesten giver eleverne anledning til at
    forbedre deres ide, skal de gøre det.

  • Eleverne tilpasser deres konstruktion ud fra
    forbedringerne og udfylder derefter metodekortet PDF iconLæg en plan 1-3

  • Gennemgå evt. metodekortet 'Rollekort' for at sikre, at alle ved, hvilken rolle de udfører under konstruktionen.

Se vejledning

Konstruere

30 min.

 

  • Gennemgå metodekortet PDF iconOpgavefordeling.

  • Eleverne konstruerer deres plantekuvøse.

Se vejledning

Forbedre

2 lektioner (der kan afsættes 2 yderligere lektioner, hvis det
ønskes at give eleverne mulighed for at forbedre endnu en gang)

 

  • Gennemgå metodekortet PDF iconGenerel prototypetest med klassen.

  • For at kunne måle, om der kommer lys ind i plantekuvøsen,
    kan eleverne bygge en lysmåler ved hjælp af aktiviteten
    Lyssensor til plantekuvøsen.

  • Udfør lysmålingerne i plantekuvøsen, og udfør målinger på
    ioniserende stråling gennem plantekuvøsen.

  • Arbejd med at forbedre lyssensor i plantekuvøsen.

  • Arbejd med at forbedre opsamling og data for at kunne forbedre
    plantekuvøsen.
     

  • Metodekortet Opsamling udskoling

Se vejledning

Præsentere løsningen

2 lektioner

Der vælges et af de to metodekort, som eleverne bruger til
præsentation i deres videopræsentation:
 

Overvejelser til undervisningsforløbet

Undervisningsforløbet består af to dele: En lærerdel og en elevdel.

Lærerdelen har karakter af en lærervejledning med alt, hvad læreren skal bruge, herunder beskrivelser af aktiviteter, vejledninger og overvejelser om, hvordan aktiviteten kan twistes og udvides.

Elevdelen består kun af de ark, som eleverne skal have for at kunne gennemføre undervisningsforløbet.

  • Aktiviteterne er udvalgt med det formål at give eleverne en faglig viden, så de kan løse udfordringen på den bedste måde.
  • Aktiviteterne starter som meget lukkede og håndholdte i deres form for at sikre, at eleverne er systematiske. Frihedsgraderne øges, jo længere eleverne kommer i forløbet.

Eleverne kan ved behov få en ekstra udfordring

Lav et vandingsanlæg til din plantekuvøse, så den kan passe sig selv under transporten.

Inspiration til yderligere undervisningsforløb:

  • Byg en radon-støvsuger, som kan undersøge den terrestriske stråling, som planterne udsættes for.

  • Undersøg, om du kan bruge nogle af strålingskilderne til at standse algevækst. Vandet på rumstationen løber i kredsløb og genbruges, og derfor er der risiko for, at gødningsrester får algevæksten til at eksplodere. Algerne vil optage den gødning, som planterne ellers skulle have haft glæde af.

  • En af de lettest tilgængelige energikilder på Mars er energien i solstrålingen. Eleverne kan undersøge, om de kan konstruere udluftning i deres plantekuvøse ved at konstruere og opsætte solceller i en optimal vinkel, så energien kan drive en lille motor med rotorblade. Eleverne skal undersøge, hvilken vinkel og størrelse på rotorbladene, der vil give den optimale udluftning. Benyt evt. micro:bit til at måle temperaturen i plantekuvøsen. Hvis temperaturen er over 35 grader, skal udluftningen starte.

  • Der kan være meget koldt på Mars. Eleverne kan undersøge, om de kan bygge et opvarmningsanlæg til deres plantekuvøse, så temperaturen hæves fra 5 grader til 25- 35 grader, som er den optimale temperatur for fotosyntese.

Lærermateriale

Vi har samlet en række links til inspiration. Disse er tænkt som inspiration til lærerne, men kan selvfølgelig også udleveres til eleverne.

I videoen vises et debatarrangementet med temaet 'Mennesket på Mars', hvor Mars-forsker Kjartan Kinch fortæller om udfordringerne ved bemandede missioner, og Mars-forsker Jens Frydenvang fortæller om overfladebetingelserne på Mars.

Christina Toldbos artikel 'Biologi til Mars' i Kvant nr. 1 2017 indledes således:

I laboratorierne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) arbejder hvert år et hold af studerende med at gøre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning undersøges det, hvordan man ved genmanipulation kan gøre forskellige typer af planter og bakterier mere hårdføre overfor Mars’ miljø, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.

Kompetenceområder

  • Eleverne vil gennem forløbet arbejde med alle fire kompetenceområder. Det fremgår ved hver aktivitet, hvilke der er i fokus.

Færdigheds- og vidensområder

  • Geografi: Jordkloden og dens klima, naturgrundlag og levevilkår
  • Fysik/kemi: Partikler, bølger og stråling, stoffer og stofkendskab
  • Biologi: Celler, mikrobiologi og bioteknologi

Fællesfagligt fokusområde

  • Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
  • Faglige pointer og specifikke læringsmål vil fremgå ved aktiviteterne