Gå til hovedindhold

Oplev naturen omkring os

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Undersøgelsesaktiviteten har til formål at få eleverne til at observere fokuseret ved brug af sanser og iagttagelsesudstyr. Eleverne skal forstå, at det er nødvendigt at stille skarpt på det, der ønskes observeret, og at alle ikke erfarer det samme, selv om de kigger på det samme. Aktiviteten er med til at give et indblik i elevernes forforståelse og hverdagsforestillinger. 

Målene med, at eleverne gennemfører observationen, kan være:

  • At eleverne opnår en førstehåndserfaring med at observere på en fokuseret måde bl.a. ved hjælp af syns- og høresansen
  • At eleverne får erfaringer med brug af iagttagelsesudstyr.

Hvad skal der bruges?

  • Et udendørs undersøgelsesområde
  • Iagttagelsesudstyr som lup og kikkert.

Hvordan kan aktiviteten gennemføres

Varighed: ca. 80 min. 
Organisering: Der arbejdes fælles i klassen og i grupper à fx fire elever.

TidsrumHvad gør elevenHvad gør læreren
Ca. 5 min.Observerer ved at lytte og reflekterer herefterGuider eleverne gennem observationen
Ca. 5 min.Observerer ved at se og reflekterer herefterGuider eleverne gennem observationen
Ca. 15 min.Observerer afgrænsede områderInstruerer og understøtter eleverne
Ca. 20 min.Observerer med kikkertInstruerer og understøtter eleverne
Ca. 20 min.Udforsker området ved at bruge hænderneInstruerer og understøtter eleverne med spørgsmål 
Ca. 10 min.Udfører hemmelige observationerGiver hemmelige observationer
Ca. 5 min.Reflekterer i plenum Stiller spørgsmål 

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i undersøgelsesaktiviteten kan med fordel indeholde:

Introduktion til det at observere:

  • Brug gerne bevidst ordet ‘observation’ fx “Nu skal vi undersøge på den måde, man kalder observation. Det betyder, at man kigger efter noget for at finde ud af noget om naturen”.

Igangsætning af observation ved at lytte: 

  • Bed eleverne lukke øjnene og lytte til deres omgivelser i fx 1-2 minutter.
  • Saml op fælles ved at spørge fx “Hvilke lyde kunne I høre?”
  • Lad dem gruppevis kategorisere deres lyde i det, der ‘hører til naturen’, og det, der ‘ikke hører til naturen’.
  • Lad dem lytte igen, men denne gang med fokus på det, de mener hører til naturen.
  • Saml op fælles ved fx at spørge “Hvilke lyde kunne I nu høre?” og “Kunne I høre andre lyde, end I kunne første gang?”

Igangsætning af observation ved at kigge:

  • Lad eleverne kigge rundt i fx 1- 2 minutter.
    • Præcisér, at de skal kigge efter noget fra naturen.
  • Saml op fælles ved fx at spørge “Kunne I se det, som I hørte før?” og “Hvad kunne I se, som I ikke kunne høre?

Igangsætning af observation med fokus på et afgrænset område:

  • Lad eleverne i mindre grupper observere et afgrænset område fx en m2 græs.
    • Først stående, så siddende.
    • Giv dem derefter en lup.
    • Saml op fælles ved fx at spørge: “Hvad gjorde det ved jeres observationer, at I kunne komme tættere på, eller at I måtte bruge en lup?

Igangsætning af observation med brug af kikkert:

  • Lad eleverne i mindre grupper studere fx en busk eller et træ.
    • Først uden iagttagelsesudstyr i 1-2 minutter.
    • Derefter med en kikkert. Er det første gang, de benytter en kikkert, kan de se filmen ‘Sådan bruger du en kikkert’ (kommer snart). 
    • Saml op fælles ved fx at spørge: “Hvad gjorde det ved jeres observationer, at I kunne bruge en kikkert?

Igangsætning af observation med fokus på at bruge hænderne og have en “hemmelig observation”:

  • Lad eleverne i mindre grupper studere området og fokusere på, hvad de mere kan få øje på.
    • Præscisér, at de må løfte grene eller sten, kigge bag buske eller lignende.
    • Understøt deres nysgerrighed ved fx at lade dem gætte: “Tror I, der er flere eller færre end fem dyr under denne her sten?
    • Giv hver gruppe en “hemmelig observation”, som de særligt skal lægge mærke til uden at fortælle om til de andre. “Hemmelige observationer” kan fx være:
      • “Hvor mange huller er der i det træ?”, “Hvad dufter der af henne bag busken?”, “Hvad er det, der vokser på bagsiden af den væltede træstamme?”, “Hvilken farve har blomsterne, der står langs stien?” eller “Hvor mange bænkebidere ligger der under stenen?” 
      • Find selv på observationer tilpasset jeres eget område.
    • Saml op fælles ved at spørge ind til de hemmelige observationer. Gruppen må først svare på egen hemmelig observation, når de andre grupper har svaret fx:
      • “Hvor mange huller er der i træet?”, “Hvad dufter der af henne bag busken?” osv.
    • Få pointen om, at alle skal vide, hvad man skal kigge efter, frem i lyset fx ved at spørge “Ser vi alle det samme?” og “Hvad skal der til for, at vi alle kan se det samme?”

Hvad kan ellers være rart at vide?

Om undersøgelsesstedet

Undersøgelsesstedet kan være et hvilket som helst naturområde i skolens nærhed som for eksempel skovbryn, eng, park m.m. Det kan også være skolens matrikel, hvis denne rummer forskellige levesteder som buskads, træer, græsplæne, grøftekant, bede eller højbede for bare at nævne nogle eksempler. Hvis der kan vælges mellem flere forskellige steder at undersøge, så er et sted med læ og sol - for eksempel sydvendt - ofte det bedste valg.

Om organisering

Er man flere voksne afsted, og/eller har man et begrænset udvalg af kikkerter til rådighed, kan man med fordel lade eleverne cirkulere mellem observationerne med fokus på afgrænsede områder, hvor de gør brug af kikkert og deres hænder. 

Om børns tanker om naturen

Det kan være svært helt at finde ud af, hvad børn egentligt forstår omkring naturen, og hvad de opfatter som levende. I aktiviteten her er der valgt at kategorisere i ‘natur’ og ‘ikke-natur’, da mindre børn, ifølge den svenske mag. fil. i biologi og dr. fil i pædagogik  Gustav Helldén, har svært ved at forstå begrebet levende.

Børns forståelse for liv og det levende udvikler sig ifølge Helldén, med reference til den schweiziske psykolog Jean Piaget, i tre forskellige udviklingsstadier:

  • Mindre børn forbinder begrebet levende med aktivitet i almindelighed, såsom at solen giver lys, skyerne giver regn, og derfor er sol og skyer levende.
  • Det lidt ældre barn forbinder begrebet levende med bevægelse, og således er skyer, vandet, vinden og solen levende. Sten og cykler er levende, hvis de er i bevægelse, hvorimod en anemone eller et træ ikke er levende, fordi de står stille.
  • Lidt større børn forbinder begrebet levende med, at genstanden skal kunne bevæge sig spontant, så vinden og hesten er levende, mens stenen og cyklen ikke er.