Gå til hovedindhold

Nyheder fra en varm fremtid

Nyheder fra en varm fremtid er et supplerende undervisningsmateriale til undervisningen i bæredygtighed og klimaproblematikker i primært naturfagene og samfundsfag i 7. – 10. klasse. Vi lægger samtidig op til at inddrage danskfaget og lade eleverne arbejde som klimajournalister i det tilknyttede journalistiske værksted. Undervisningsmaterialet arbejder målrettet med, at eleverne opnår faglig viden, indsigt og handlekompetance i forhold til nogle af de problemstillinger, som præger vores tid. Hvordan ønsker vi at leve vores liv? Hvilke krav kan vi stille til politikerne? Hvilken indflydelse har vi på fremtidens klima?

Ideen bag nyheder fra en varmfremtid


Nyheder fra en varm fremtid tager fagligt udgangspunkt i Fælles Mål 2014 for naturfagene (geografi, biologi, fysik/kemi og naturfag i 10. klasse) og for samfundsfag i 8. - 10. klasse. Her er bæredygtighed og klimaproblematikker centralt placeret.
Undervisningsmaterialet er udviklet som optakt til, at FN`s klimapanel (IPCC) afholder topmøde i København i efteråret 2014. Ved mødet præsenterer klimapanelet en samlet, opdateret status på den totale viden om klimaforandringer fra al relevant forskning gennem de senere år. Topmødet kan ses som optakt til klimatopmødet COP21 i Paris i 2015. Her er en bindende klimaaftale til erstatning af Kyotoaftalen fra 1992 det centrale omdrejningspunkt.
I undervisningsmaterialet Nyheder fra en varm fremtid arbejdes der med seks forskellige indgange til klimaspørgsmål: Vejr og klima; Drivhusgasser; Konsekvenser; Løsninger; Det politiske spil; Hvad kan du gøre?

Hver af de seks indgange indeholder en række korte tv-klip, som alle indgår i det tilhørende tema på dr.dk/skole. Lærervejledningen indeholder korte resume af tv-klippene, oplæg til debat på klassen, arbejdsforslag med undersøgelser og forsøgsarbejde mv. Lærervejledningen indeholder i begrænset omfang faglig baggrund, hvor denne ikke er indeholdt i gængse lærebogssystemerne på de enkelte klassetrin.

Vi har i tekst og arbejdsforslag taget udgangspunkt i de faglige mål for fagene til 8. og 9. klasse. Undervisningsmaterialet kan fint benyttes i 7. og i 10. klasse blot der tages højde for det i udvælgelsen og formidlingen. Nyheder fra en varm fremtid kan benyttes i sin helhed, eller man kan vælge af fokusere på udvalgte elementer af undervisningsmaterialet. I materialet lægger vi op til mange forskellige arbejdsformer. Individuelt-, par-/gruppearbejde, klassediskussioner, forsøgsarbejde mv.

Du kan læse lærervejledning til de enkelte emner ved at åbne linkene herunder, eller downloade både lærervejledning og elevopgaver til udskrift.

Lærervejledning:

 

Vejr og klima

Klipsamlingen Vejr og klima indeholder en række klip om astronomiske faktorer, drivhuseffekt samt højtryk og lavtryks indflydelse på Jordens klima.

Herunder en kort beskrivelse af de enkelte klip samt oplæg til debat på klassen.

Vejr og klima indeholder to elevopgaver.
Koldt og varmt vand i havene, hvor eleverne skal undersøge hvordan koldt og varmt vand vil placere sig i forhold til hinanden i et akvarie.

Opgaven Afprøv drivhuseffekten illustrerer hvordan CO2 og andre drivhusgasser er med til at holde på varmestrålingen fra Jorden.

Sådan styres jordens klima 

I klippet forklares, hvordan jordens klima er styret af astronomiske faktorer. (Viden Om 26.10.2004) 
 
Jordens stilling i forhold til Solen har betydning for, om vi har istid eller en varmere mellemistid på Jorden. 
 
Læreroplæg
  • Vis med modeller af Jorden og Solen, deres placering i forhold til hinanden, hvornår vi har sommer og vinter i Danmark. 
  • Vis hvordan Jordens hældning har betydning for Jordens indstråling og dermed vejr og klima. 
  • Tal også med eleverne om forskellen på klima og vejr. 
  • Brainstorm med eleverne om hvilke faktorer, der har betydning for klimaet. 
  • Hvad ved vi, og hvad har vi brug for at vide mere om?
 

Højtryk og lavtryk bestemmer vejret i Danmark 

I klippet fortælles om, hvordan vejret i Danmark er påvirket af lavtryk ved Island i det nordlige At-lanterhav og af højtryk ved Azorerne. (Viden om, 12-11-2002)
 
Der dannes lavtryk ved Island og højtryk ved Azorerne. Hvis der er stor forskel imellem disse høj og lavtryk, trækkes de vandrende lavtryk ind over Danmark og vi får milde våde vintre. Hvis trykforskellen er mindre, får vi lange kolde og tørre vintre. Her påvirkes vejret i højere grad af højtryk der kommer ind østfra.
 
Læreroplæg
Undersøg dagens vejrkort og fra forskellige årstider med eleverne. Tal med eleverne om, hvor vinden kommer fra, og hvordan det påvirker vejret. Se dagens vejrkort på dmi.dk  
 

Højtryk og lavtryk 

Her får du en forklaring på, hvordan havene flytter rundt på varme og kulde, og hvordan Jordens rotation indvirker på vejret. (Viden om, 12-11-2002)
 
Klippet giver en god fagligt komprimeret forklaring på, hvordan havene flytter rundt på varme og kulde, så varme og kulde udbredes forskelligt ved ækvator og ved polerne. 
 
Vær opmærksom på, at klippet fagligt er meget komprimeret for aldersgruppen. Det kan derfor være nødvendigt at stoppe undervejs og uddybe forklaringerne i klippet.
 
Inden klippet er det oplagt at gennemgå det primære vindsystem med eleverne. Brug klippet til af få visualiseret hvordan Jordens rotation har betydning for vandet og vindens afbøjning.
 

Havenes strømninger  

Se filmklippet, lad eleverne lave opgaven: og varmt vand og perspektiver derefter forsøgsresultaterne. (Viden om, 12.11.2002)  
 
Klippet fortæller om forskellige fysiske faktorer, der har betydning for forholdene i havene.
 
Både luft og vand flytter sig fra højtryk til lavtryk. Trykforskellene i havet opstår pga. af det vejr som står oven over. Golfstrømmens varme vand ledes fra troperne mod nord pga. trykforskellene. 
 
Demonstrationsforsøget viser, hvordan koldt vand og saltvand skaber strømninger i havene. 
 
Elevforsøget viser, hvordan koldt og varmt vand placerer sig i akvariet. Det kolde vand synker ned på bunden, da massefylden er større end det lunkne vand.
 
Det varme vand lægger sig i overfladen, da massefylden er større end det lunkne vand.
 
Tal med eleverne om deres forsøgsresultater og perspektiver til verdenshavene.
 
 

Vejr og Klima - Nørd Akademiet

Der er masser af energi i damp. I filmklippet opvarmer Nørderne Kåre og Emil en olietønde med lidt vand indtil olietønden kun indeholder vanddamp. Derefter vender de olietønden ned i en balje med iskoldt vand, hvorefter olietønden krøller sammen.
 
Forsøget illustrerer med al tydelighed, at vanddamp indeholder meget store mængder energi.
 
Elevforsøget kan med fordel gennemføres inden filmklippet ses. 
 
I elevforsøget skal eleverne gentage Nørdernes demonstrationsforsøg i mindre målestok.
 
I forsøget vendes sodavandsdåsen med åbningen ned i det kolde vand. Derved trækker vanddampen sig meget hurtigt og kraftfuldt sammen.
 
Med lidt øvelse kan dåsen blive så flad som 3-4 cm. Hav rigeligt med dåser klar. Forsøget er både sjovt og illustrativt. Husk beskyttelsesbriller.
 
 

Drivhuseffekt - hvad er det?

I filmklippet fortælles, at når der kommer meget af luftarten CO2 ud i atmosfæren, skaber det en øget drivhuseffekt. 
 
Drivhuseffekten er en naturlig proces, som beskriver hvordan CO2 og andre gasarter i atmosfæren absorberer den varmestråling, som Jorden udsender. På samme måde som glasset i et drivhus sørger for at varmen ikke kan slippe ud. Drivhuseffekten er i sig selv ikke farlig, men er en forudsætning for at Jordens overfladetemperatur holder sig på et niveau, som passer til det dyre- og planteliv, vi i dag kender. Uden drivhuseffekten vil gennemsnitstemperaturen være ca. 30 grader lavere. Forøges mængden af drivhusgasser i atmosfæren, vil det imidlertid føre til højere temperaturer
 
Se filmklippet, lav elevopgaven: Afprøv drivhuseffekten og perspektiverer forsøgsresultaterne.
 
I forsøget skal eleverne sammenligne temperaturudviklingen i to små akvarier, et med CO2 og et uden. Benyt glødepærer til forsøget. Forsøget kan illustrere hvordan CO2 og andre drivhusgasser er med til at holde på varmestrålingen fra Jorden. 
 
Tal med eleverne om forsøget, og lad dem undersøge hvor drivhusgasserne vanddamp (H20), kuldioxid (CO2) og metan(CH4) stammer fra. Lad også eleverne undersøge hvordan vi mennesker, dyr og planter har indflydelse på mængden af drivhusgasser.
 
Afslut evt. med at lade eleverne tegne en model, der viser hvordan drivhuseffekten fungerer.  Tegningen kan fx vise, hvordan metan udledes fra vådområder og husdyrs prutter og bøvser, samt hvordan eleverne selv via deres mangeartede aktiviteter direkte eller indirekte bidrager til udledning af CO2. 
 

Drivhusgasser

Klipsamlingen Drivhusgasser indeholder en række klip, om hvor udledningen af drivhusgasser stammer fra. Klippene giver et indblik i hvordan madspild, afbrænding af regnskov, samt en øget befolkningstilvækst og et stigende forbrug bidrager til en øget udledning af C02 og andre drivhusgasser.

Klippene lægger op til at diskutere de vestlige lande, herunder Danmarks, rolle som klimasyndere. Hvordan kan eller vil vi takle udfordringen om øget velstand uden at tære på naturressourcerne?

Danmark får mest energi fra fossile brændstoffer

På Dongs kraftværk i Advedøre producerer man strøm til 1,4 millioner husstande, og afbrænder 85 tons kul i timen. (Storm - i et glas vand 3:6, 26.02.2013)
 
I klippet gennemgås, hvordan man på et kraftvarmeværk laver strøm af fossile brændstoffer. Når olie, kul eller gas brænder, varmes vand op til det koger og bliver til damp. Dampen, som indeholder masser af energi, ledes ind i en turbine, som drejer rundt og laver strøm på samme måde som i en cykeldynamo. Uddyb evt. med klassens fysik/kemibogs afsnit om el-produktion.
 
Læreroplæg
Lad eleverne lave strøm med håndgeneratorer eller cykeldynamoer. 
Skil en cykeldynamo ad, og undersøg hvordan den virker. 
 
Fokuser på at strøm grundlæggende fremstilles på den samme måde. Der er blot forskel på, hvad der driver turbinen. Det kan være vand, vind, opvarmning fra fossile brændstoffer eller fx radioaktive kilder på et A-kraftværk.
 

Så meget CO2 udleder Danmark  

Stik imod den almindelige opfattelse af Danmark som det alternative vindmølleland, så ligger Danmark højt, når vi taler om klimasyndere. I klippet fortælles at USA udleder 20 tons CO2  pr år pr ind-bygger og Danmark udleder ca. 11 tons CO2 pr år pr indbygger. Det er pænt over EU-gennemsnittet på 8 tons, og verdensgennemsnittet på 4 ton. (Viden Om 02.10.2007)
 
Læreroplæg 
Dette klip kan med fordel ses sammen med klippet Befolkningsvækst tærer på klimaet.
  • Lad eleverne benytte statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden på dr.dk/skole. Eleverne kan her udforske statistik om klima og befolkningen i 28 forskellige lande. Eleverne kan lave deres egne grafer, som de enten kan printe ud eller dele med andre. 
  • Lad eleverne undersøge sammenhænge mellem brutto nationalprodukt, fattigdom, CO2 udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande. Undersøg fx Malawi, Quatar, USA, Danmark, Rusland og Kina. 
 
Diskuter på klassen: 
  • Hvad tror I, der vil ske med de forskellige landes energiforbrug og CO2 udslip i løbet af de næste 10-15 år? 
  • Hvilke interessekonflikter kan være på spil, når man vil nedsætte forbruget af fossile brændstoffer? Hvilke energikilder mener I Danmark bør satse på i fremtiden? 
 

Klimaignoranternes CO2-aftryk 

Manne, Ina, Celina og Andy er vilde med shopping, gadges og rejser og har et stort forbrug af el og varme. De har også et stort CO2-aftryk på kloden. (Klimaignoranterne, 31.05.2012, 2:10)
 
I klippet bliver de 4 klimaingnoranters forbrug af mad, el, varme, tøj og vand og gjort op i CO2 for-brug. De 4 klimaingnoranters  forbruger pr år: Manne forbruger 13 ton CO2, Ina forbruger 13,5 ton CO2, Andy forbruger 16 ton CO2, Celine forbruger 24 ton CO2. Hver dansker udleder hvert år mere end 10 ton CO2. Vi skal ned på 1 ton, hvis naturen skal kunne optage den CO2 vi leder ud. 
 
Læreroplæg
På hvilke måder skal de 4 klimaignoranter ændre adfærd, hvis de skal sænke deres CO2-aftryk på Jorden? Hvad kan de ændre på uden at miste livskvalitet? 
 
Noter hver især forslag og udvælg sammen med din sidemand/i din gruppe og de bedste forslag. Fremlæg forslagene på klassen. Hvilke forslag er klassens bedste? 
 

Madspild er verdens tredje største CO2-synder

En tredjedel af al mad i verden går til spilde, viser FN i en ny rapport. I produktionen af mad, der går til spilde, bliver der udledt så meget CO2, at madspild er verdens tredjestørste CO2-synder - efter Kina og USA. (TVA, 11.09.2013)
 
Læreroplæg
I klippet fortælles, at man ikke kan udpege én skurk. Vi er alle sammen en del af problemet og derfor også alle sammen en del af løsningen. Madindustrien bidrager til problemet, men vi kan alle som forbruger gøre noget. Stil fx de ældste fødevarer forrest i køleskabet og de nyindkøbte varer bagerst i køleskabet. 
 
Kom med forslag til hvordan spildet kan reduceres. 
Noter hver især så mange forslag I kan finde på ned på et stykke papir. Diskuter forslagene med din sidemand/i din gruppe og find de bedste.
  • Hvad kan vi gøres her på skolen?
  • Hvad kan vi gøre i kantinen?
  • Hvad kan vi gøre derhjemme? 
  • Hvad kan vi gøre i byen?
  • Hvad kan politikerne gøre?
Fremlæg forslagene for klassen. Hvilke forslag er lige til at gå til? 
 

Afbrænding af regnskoven udleder CO2

I Brasilien strømmer hundredetusinder af fattige til verdens største regnskov i håb om et bedre liv. Her er masser af land at få for de jordløse, men for at få gavn af jorden, må de først fjerne træene. Det er én af forklaringerne på at store områder i Amazonas brænder og dermed sender kollosale mængder CO2 ud i atmosfæren. (TVA, 26.08.2009)
 
Læreroplæg
Under udarbejdelse. Tekst og elevopgave følger her på siden.
 

Befolkningsvækst tærer på klimaet

I løbet af det sidste århundrede er jordens befolkning vokset fra to til syv milliarder, og samtidig stiger levestandarten mange steder i verden. Det tærer på naturens ressourcer. (Energi for alle pengene 2011)
 
Læreroplæg
Dette klip kan med fordel ses sammen med klippet Så meget CO2 udleder Danmark 
  • Diskuter på klassen: Når vi bliver rigere, vil vi ofte få et større forbrug af elektronik, varer, tøj, ferierejser og transport. Hvad vil det betyde for CO2 udledningen hvis eller når en gennemsnitskineser bliver ligeså rig som en gennemsnitsdansker? 
  • Vi bliver 200.000 flere på Jorden for hver dag. Skal alle op på vores forbrugsniveau? Hvordan skal vi takle den udvikling?
  • Lad eleverne benytte statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden. Eleverne kan her udforske statistik om klima og befolkningen i 28 forskellige lande. Eleverne kan lave deres egne grafer, som de enten kan printe ud eller dele med andre. 
 
Lad eleverne undersøge sammenhænge mellem brutto nationalprodukt, fattigdom, CO2 udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande. Undersøg fx Malawi, Quatar, USA, Danmark, Rusland og Kina. 
 
Diskuter på klassen: 
  • Hvad tror I, der vil ske med de forskellige landes energiforbrug og CO2 udslip i løbet af de næste 10- 15 år? 
  • Hvilke interessekonflikter kan være på spil, når man vil nedsætte forbruget af fossile brændstoffer? Hvilke energikilder bør Danmark satse på i fremtiden? 
 

Konsekvenser

Klipsamlingen konsekvenser indeholder en række klip om, hvordan klimaændringerne kan medføre både oversvømmelser og tørke, samt betydninger for dyrs og menneskers levevilkår.

Her en kort beskrivelse af de enkelte klip, samt oplæg til spørgsmål, man kan debattere. 

I arbejdet med konsekvenser, kan eleverne arbejde med elevopgaven Klimaændringer og mangel på mad, hvor eleverne skal undersøge, hvad der sker, når man udsætter en ”minimark” for forskellige klimapåvirkninger.

FN: Den globale opvarmning er menneskeskabt 

En klimarapport fra FN konkludere, at den globale opvarmning med 95 procent sikkerhed er menneske   
skabt. (Deadline, 27.09.2013)
 
Læreroplæg
  • Forklar hvilken betydning aftalen kan have for klimaet?
  • Hvad indeholder energiaftalen? Hvilke punkter i aftalen kan få størst betydning for klimaet?
  • Hvilke punkter kan blive sværest at gennemføre?
 

Isen på Arktis smelter 

I klippet fortælles om, hvordan isen i Polarhavet smelter i rekordfart i takt med, at temperaturen stiger i de arktiske egne. (TVA, 28.08.2012) 
 
Læreroplæg
  • Er det et problem at temperaturen stiger, og havisen ved nordpolen smelter? 
  • Hvilke fordele og ulemper er der for Danmark, Grønland og Verden, hvis/når havisen ved polerne smelter?
 
Forsøget illustrerer på enkel vis, hvordan afsmeltning af is på land bidrager mere til vandstandsstigning end smeltning af havisen.
 
Tal med eleverne om, at afsmeltning af havisen accelerer, når processen først er kommet i gang, bl.a. pga. albedoeffekten (refleksion af sollys). Albedoeffekten kan forklare, hvordan det blotlagte mørke hav suger langt mere af solens energi til sig og derfor bliver hurtigere opvarmet. Det hænger sammen med, at sne og is reflekterer meget lys. Sne og lys har en høj albedoeffekt på ca. 60 procent, mens en mørk overflade kun reflekterer lidt lys tilbage og har en lav albedoeffekt, fx reflekterer asfalt kun 4 procent af lyset. Albedoeffekten kan nemt illustreres ved at lade en lampe lyse på henholdsvis en mørk og en lys overflade.
 
Arbejd videre i opgaven med konsekvenser af vandstandsstigninger for det område, som eleverne selv bor i og for andre steder i verden. 
 
Lad eleverne undersøge I hvilke områder, der er store mængder af is og sne, som vil kunne få vandstanden i verdenshavene til at stige, hvis det smelter. Brug verdensatlas til arbejdet
 
Lad eleverne afprøve demonstrationsværktøjet Vandet stiger på temaforsiden til Nyheder fra en varm fremtid. 
 
Undersøg og tal med eleverne om, hvor meget vandstanden skal stige, for at oversvømme det område, hvor I bor?  Hvilke landområder i verden er i stor fare for at blive oversvømmet? Hvilke konsekvenser kan det have for dyr og mennesker på kort og lang sigt? Inddrag evt. et eller flere af de øvrige klip fra delemnet Konsekvenser. 
 
Læreroplæg
Se klippene Oversvømmelser i Cambodia og Tørken spreder sig syd for Sahara. Tal om hvilke konsekvenser klimaændringer har for de familier, der fortælles om og hvad kan familierne gøre for at tilpasse sig klimaændringerne, så de ikke bliver nød til at forlade deres hjem? Lad eleverne lave elevopgaven Mangel på mad.
 
I klippet fortælles om hvordan store dele af Sydøstasien er ramt af oversvømmelse, som i Cambodja, hvor børnene må sejle i skole, hvor de før kunne gå. (21 Søndag, 04.12.2011)
 
I klippet fortælles om, hvordan regnrytmen i store områder syd for Sahara har ændret sig, så det er vanskeligt at dyrke jorden. (TVA, 06.12.2011)
 
 
Forsøg med ’minimark’
Forsøget illustrerer hvordan tørke og oversvømmelse har betydning for dyrkning af afgrøder. Eleverne skal udsætte en ”minimark” bestående af karse for forskellig klimapåvirkninger.  
Sidste del af opgaven lægger op til at eleverne skal undersøge muligheder og risici ved brugen af genmodificerede planter. Suppler med klassens læremidler til biologi eller nettet.
 

Øvrige filmklip under Konsekvenser

De øvrige klip i klipsamlingen Konsekvenser giver et overblik over klimaændringernes mange konsekvenser for mennesker og dyr. Klippene kan også bruges som afsæt for elevopgaven: Hvad betyder klimaændringerne for mennesker og dyr.
 

Flere skybrud i Danmark  
Klippet fortæller om, at skybrud tidligere var et sjældent vejrfænomen i Danmark. Stigende temperaturer betyder, at vi kommer til at opleve meget mere af den slags. (TVA, 04.07.2011)

Oversvømmelser i Cambodja  
I klippet fortælles om hvordan store dele af Sydøstasien er ramt af oversvømmelse, som i Cambodja, hvor børnene må sejle i skole, hvor de før kunne gå. (21 Søndag, 04.12.2011)

Tørken spreder sig syd for Sahara 
I klippet fortælles om, hvordan regnrytmen i store områder syd for Sahara har ændret sig, så det er vanskeligt at dyrke jorden. (TVA, 06.12.2011)

200 millioner klimaflygtninge  
Antallet af mennesker, der flygter fra klimafordringerne, kan stige til 200 millioner mennesker i 2050. Klimafordringerne rammer hårdest i den fattige del af verden, der samtidig er dem, der udleder mindst C02. (Klimaspillet og verdens fattige 1:4, 20.09.2009)

Klimaet påvirker dyrene i Arktis 
Når klimaet forandrer sig, er det ikke kun os mennesker, der må tilpasse os. Det påvirker også dyrene på godt og ondt. Der fortælles bl.a. om, hvordan hvalrosen, grønlandssælen og grønlandshvalen har fordele ved at isen smelter, mens narhvaler, ringsæler og pingviner ser ud til at blive de store tabere. (Viden Om, 03.11.2009)

Vandstigninger truer trækfuglene  
Vadehavet er en rasteplads og et spisekammer for millioner af trækfugle. Flere arter er truet, hvis van-det stiger og vadehavet bliver til et almindeligt hav. I klippet fortælles om, hvordan en vandstandsstig-ning på ½ meter gør det vanskeligt for mange vadefugle at finde føde. Deres ben og næb er ikke lange nok til at finde føde på bunden, hvis vadehavet bliver til hav. (Viden om. Vadehavet drukner, 19.09.2006)

Koralrev dør af varme 
En marinebiolog ved Bali i Indonesien viser, at koralrevene i havet risikerer at dø, når havtemperaturen stiger. Koralrev er base for fiskene. Hvis havtemperaturen stiger til over 30 grader dør korallerne og fi-skene forsvinder. (TVA, 28.11.2011)

 
I denne opgave skal eleverne undersøge, hvilke konsekvenser af klimaforandringerne, vi kan forvente i fremtiden. Eleverne skal også tage stilling til, hvordan man kan håndtere disse konsekvenser. 
 
Eleverne kan vælge at fordybe sig i klimændringernes konsekvenser. Enten levevilkår for befolkningen i et bestemt land eller konsekvenserne for et bestemt dyr. Undersøg fx Cambodja, Indonesien, Sudan, Bangladesh og Indien. Undersøg fx narhval, ringsæl, pingvin, grønlandshval, ryle eller storspove. 
 
Afhængig af hvilken opgave eleverne vælger, lægges der op til at diskutere begreberne klimaflygtninge og biodiversitet. 
 
Opgaven kræver at eleverne søger viden på nettet og i klassens øvrige læremidler til biologi, geografi eller samfundsfag.  Find evt. inspiration på climateminds.dk
 

Løsninger

I klipsamlingen Løsninger er samlet en række klip, som handler om forskellige tiltag, som tilsammen kan erstatte fossile brændstoffer. Klipsamlingen omhandler bl.a. solenergi, vindenergi, brint, Samsø som fossilfrit samfund, biobrændstof, bølgeenergi og geotermisk energi.
 
Vindenergi er en velkendt vedvarende energikilde, men vi er stadig langt fra at udnytte bare en brøkdel af den energi, der er i luften over os. Jo højere man kommer op, jo stærkere er vinden. Kunne vi fx indfange noget af den energi, der er i jetstrømmene, ville vi have nok energi til at dække hele klodens elektricitetsbehov. (De fire elementer, Cando Film 16.11.2011, Se hele filmen på www.de4elementer.dk)
 
I 1970`erne opstod der mangel på energi i Danmark. Dengang fik vi al vores olie fra Mellemøsten til en meget lav pris. Prisen blev sat op, og vi kunne ikke købe al den olie, vi gerne ville. Det blev startskuddet til at lave moderne vindmøller.
 
Vi er stadig langt fra at udnytte bare en brøkdel af den energi, der er i luften over os.
 
De moderne vindmøller, man producerer i dag, kan levere strøm til flere tusinde husstande. Man er blevet bedre til at udnytte vinden. I dag bliver mere end 20 % af vores energi dækket af vindenergi.
 
Det er Solens opvarmning, der skaber vindene. Så længe Solen skinner, vil der opstå vinde. 
 
Læreroplæg
I forbindelse med visningen af de enkelte klip om Vedvarende energi er det oplagt at formidle:
  • Hvad er forskellen på fossile brændstoffer og vedvarende energi?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige energiformer?
  • Hvilke interesser styrer de energiformer, som vi benytter?
 
På Samsø forsøger man at udleve drømmen om det fossilfrie samfund, og øen producerer allerede mere vedvarende energi, end indbyggerne forbruger. (DR2 Tema: Den energiske ø, 24.10.2009)
 
I indslaget fortælles, at Samsø er 100 % CO2-neutral. På øen producerer de mere energi med vedvarende energikilder, end de selv forbruger. På Samsø forbruger hver beboer, hvad der svarer til 3,7 ton CO2 mindre end der bliver produceret på Samsø ved hjælp af vedvarende energikilder.  
 
Solceller og vindmøllerne producerer strøm, og rapsen på markerne bliver omdannet til rapsolie. Rapsolie kan bruges som brændstof til dieselbiler. På øens 4 fjernvarmeværkerne bruges halmen til fjernvarme.
 
Indslaget slutter af med at fortælle, at man med fordel kan stoppe import af olie. 
 
Læreroplæg
  • Hvad vil det sige at blive uafhængig af energiimport?
  • På hvilken måde kan det være en fordel ikke at købe olie i udlandet? 
  • Hvilken betydning kan det have at købe olie i udlandet fx i Mellemøsten?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige energiformer?
  • Hvilke ulemper kan der være ved at bruge fødevarer som rapsolie til brændstof i dieselbiler? 
Diskuter fordele og ulemper.
 
Når vindmøller producerer mere energi, end vi forbruger, er en vigtig energikilde i fare for at for-svinde ud i den blå luft. Brint kan være løsningen på at lagre energien. (Danskernes Akademi: En by på brint, 11.09.2012)
 
Vindenergiens udfordring er at kunne lagre energien, til vi skal bruge den. I indslaget fortælles om forsøg på Lolland, hvor man vender en brændselscelle om og laver brint ved elektrolyse. Det er lige nu den eneste mulighed, vi har for at kunne opbevare energi fra vindmøller. Brint kan i Danmark distribueres gennem gasnettet.
 
I indslaget fortælles også om forsøget ’Elektrolyse af vand’. Udfør evt. elevforsøg her. Tag udgangspunkt i klasens læremidler til fysik/kemi.
 
Læreroplæg
  • Kom med ideer til, hvad man kan bruge energi fra vindmøller til, som man ikke kan gemme til senere brug. Fx opvarme vandet i svømmehallen, aircondition i skolerne, lys i drivhuse osv. 
  • Noter hver især så mange forslag, I kan finde på. Diskuter forslagene med din sidemand/i din gruppe og find de bedste.
  • Fremlæg de forskellige forslag på klassen. 
  • Hvilke forslag er klassens bedste? 
 
På kun tre timer bliver jordens overflade bestrålet af solen i et omfang, der svarer til hele verdens årlige energiforbrug. (De Fire Elementer, Cando Film 16.11.2011. Se hele filmen på www.de4elementer.dk)
 
Læreroplæg
I indslaget fortælles om, hvordan Solens stråler kan udnyttes med solfangere og solceller.
 
En solfanger virker ved, at solens stråler varmer vand eller luft op.  
 
I en solcelle omsætter Solens stråler til elektricitet ved fotoelektrisk effekt. Når Solens stråler rammer solcellerne, som er lavet af grundstoffet silicium tilføres der energi til de elektroner, der er i materialet, og de begynder at bevæge sig. Jo hurtigere elektronerne bevæger sig, jo mere strøm skabes der. Solceller har den fordel, at der skabes elektricitet med det samme og er dermed gode til at lave elektricitet til ting, der bevæger sig. Fx Biler, skibe og fly. 
 
Diskuter på klassen fordele og ulemper ved energi fra solvarme og solceller. 
 
Solvarme er mest effektiv i sommerhalvåret og solceller virker kun, hvis Solen skinner.
 
Suppler evt. ved at fremstille solfangere og undersøg, hvordan de kan optimeres.
 
Find inspiration og forsøgsvejledninger på energitjenesten NTSnet.dk/sted/energitjenesten 
 
Mere end 2/3 af vores klodes overflade er dækket af vand. Der er store mængder af energi lagret i såvel havene som de ferske vande. Alene den energi fra havene der rammer vores kyster i form af bølger svarer til 3-5 gange vores samlede elektricitetsforbrug. (De Fire Elementer, Cando Film 16.11.2011. Se hele filmen på www.de4elementer.dk)

Havene kan betragtes som enorme batterier. De indeholder energi i form af tidevand, strøm og bølger. Lige nu har vi vandkraftværker ved floder, men jagten på bølgeenergi er gået ind.
 
Vindenergi er en velkendt vedvarende energikilde, men vi er stadig langt fra at udnytte bare en brøkdel af den energi, der er i luften over os. Jo højere vi kommer op, jo stærkere er vinden. (De fire elementer – Energi for fremtiden – Vind, 16.11.2011, Se hele filmen på www.de4elementer.dk
 
AP Møller Mærsks mange containerskibe udleder, en stor del af Danmarks samlede udledning af CO2. Ny teknologi kan forandre dette. (TVA 21:30, 11.12.2012)
 
Læreroplæg 
A P Møllers containerskibe står for 60% af DK`s samlede CO2 udledning. Biobrændstof fra fx halm kan reducere udslippet med 80 – 90 %. Danmark er i front i den teknologiske udvikling. Lige nu er der slagsmål om, hvem der skal finansiere udviklingen.
 
Diskuter på klassen fordele og ulemper ved energioptimering. 
  • Er det rimeligt at vi i Danmark skal finansiere teknologier, der kan begrænse CO2 udledning på den anden side af Jorden? 
  • Eller omvendt – er det rimeligt, at danske skibe udleder CO2 på den anden side af Jorden, for at vi kan få fragtet varer til Danmark?
  • Biobrændstof kan bruges til meget andet end skibsmotorer. Fx dieselbiler og fjernvarme.
  • Hvad får vi i Danmark ud af at begrænse CO2 udledning andre steder på Jorden? 
  • Diskuter på klassen fordele og ulemper.
 
Øvrige filmklip under Løsninger
Lad eleverne se udvalgte klip herunder som yderligere inspiration til elevarbejde om bud på løsninger.
 
Lad eleverne undesøge fordele og ulemper.
 
De fleste mennesker forbinder flyvning med tonsvis af brændstof og udledning af CO2. Her kan du se verdens første soldrevne fly lette udelukkende ved hjælp af solens stråler. (TVA, 07.07.2010)
 
Danmark er forgangsland, når det kommer til de miljøvenlige el-biler. Men hvordan fungerer de egentlig, hvad er ulemperne - det kan du blive klogere på her. (DR2 Tema: Fremtiden er her, 10.09.2011)
 
Et alternativ til el-biler er hybridbiler og brændselscellebiler som fx brintbiler. (DR2 Tema: Fremti-den er her, 10.09.2011)
 
Delebilsordninger er ikke kun godt for pengepungen og trængslen på vejene, men også miljøet. (DR Update, 13.01.2012)
 
Gamle nyheder er sjældent noget værd, men aviser har faktisk en stor genbrugsværdi. 4000-5000 aviser kan isolere et helt hus. (Danmark ser grøn: Genbrug og genvinding, 04.09.2010)
 
Regeringen lægger op til at omlægge landbrugsmarker til natur. De moseagtige områder i nærhe-den af åer og søer slipper store mængder ophobede gasarter ud, når de bliver pløjet. (14.08.2013)
 
Ny teknologi kan også være at finde på en ny slags foder til køer. Se her hvorfor. (TVA, 10.03.2003) 
 
Klippet handler om sammenhængen mellem befolkningstilvækst og klimaforandring. En investering på syv dollars i kondomer er lige så effektiv som en investering på 15 dollar i vindmøller, når det handler om at begrænse CO2-udslippet (Deadline 22:30, den 18.11.2009). 
 
Mange kvinder vil gerne bruge kondomer. Det er derfor en god ide at målrette u-landshjælpen mod prævention. Beregninger viser, at man på den måde kan begrænse befolkningstilvæksten med 0,5 mia. til 8.7 mia. i stedet for 9.2 mia. i 2050. 
 

Det politiske spil

I klipsamlingen Klimapolitik er samlet en række klip som handler om, hvordan klimapolitik og stra-tegier takles på landsplan og på verdensplan. Klippene giver bl.a. indblik i, at løsningen af klimaproblemer er præget af mange interessekonflikter og hensyn til miljø, økonomi, fattigdom og retfærdighed. 
 
Herunder en kort beskrivelse af de enkelte klip samt oplæg til spørgsmål, man kan debattere i klassen.
 
I arbejdet med klimapolitik kan elever arbejde med elevopgaven: Klimapolitik i vores kommune, der lægger op til at undersøge klimastrategi og handleplan, i den kommune eleverne bor.  
 
De fleste kommuner har formuleret en lokal klimastrategi og handleplan, som kan findes på kom-munens hjemmeside. I denne opgave skal eleverne undersøge den lokale klimahandleplan. Hvad gøres deres for at nedbringe CO2, og er der taget højde for særlige lokale forhold, der klimamæssigt kan volde problemer. Fx steder der ligger lavt og har problemer ved højvande, eller steder der ligger udsat under storme. Eleverne skal vurdere kommunens arbejde og komme med forslag til, hvad kommunen i øvrigt kan gøre. Opgaven rummer desuden en valgfri del, hvor eleverne kan vælge at skrive et læserbrev til lokalpolitikerne eller interviewe en politiker, en naturvejleder eller en klimamedarbejder fra kommunen.
 
Brug evt. Det journalistiske værksted som oplæg til at skrive læserbrev og lave interview.
 
Inviter evt. dem, der har været med til at formulere kommunens klimastrategi og handleplan. Lad dem fortælle om kommunens prioriteringer og evt. interessekonflikter. 
 
Regeringen har aftalt en klimalov for de kommende år sammen med Enhedslisten, SF og de Konservative. Klimaloven forpligter Danmark til at sænke udledningen af drivhusgasser med 40 procent inden 2020 sammenlignet med udledningen i 1990. (TVA, 06.02.2014)
 
Læreroplæg
  • Hvad går klimaloven ud på?
  • Hvilke elementer indeholder klimaloven?
  • Hvilke fordele og ulemper er der i aftalen?
 
I januar 2014 fremlagde EU-kommissionen med danske Connie Hedegaard i spidsen nye klimamål for hele EU. Det blev en sejr for den danske klimakommissær. De nye mål er mere ambitiøse, end mange havde ventet. (TVA, 22.01.2014)
 
Læreroplæg
  • Hvilke klimamål indeholder den nye EU-aftale?
  • Hvorfor er danske virksomheder glade for klimaaftalen?
  • Hvem er aftalen en fordel for?
  • Hvem er aftalen en ulempe for?
  • Hvilke fordele og ulemper er der i aftalen?
  • Hvem er modstander af aftalen? Hvorfor?
 
Klimatopmødet i Polen i 2013 blev åbnet i skyggen af den tyfon, der to dage forinden havde ramt Filippinerne og dræbt flere tusind mennesker. Netop støtte til at ulandene kan beskytte sig mod klimaforandringer, er et af punkterne på dagsordenen på mødet. (DR 2, november 2013)
 
Læreroplæg
  • Hvorfor var støtte til ulandene et vigtigt punkt på klimatopmødet i 2013? 
  • Mange u-lande ønsker økonomisk vækst, øget beskæftigelse og nedbringelse af fattigdom. Skal de fattige lande i Afrika, Sydamerika og Asien have lov til at udlede CO2 for at få vækst, så de kan opnå samme levestandard som USA og Vesteuropa?
 
Både klimaforkæmpere og Dansk Industri er skuffede over resultatet ved klimatopmødet i Polen i 2013. Verdens lande kom ikke nærmere en global klimaaftale, der skal ligge klar i Paris i 2015. Når verdens lande ikke har en juridisk bindende aftale om at reducere CO2-udslippet, går det ikke kun ud over klimaet, men også de danske virksomheder, som omlægger til klimavenlig produktion. Dermed risikerer de at miste konkurrenceevne til udlandet. (DR 2 Dagen, 25.11.2013)
 
Læreroplæg
  • Hvorfor er det vigtigt med en global bindende klimaaftale? 
  • Hvorfor er mange lande bekymret for bindende klimamål? 
  • Hvilke lande er særligt imod bindende klimamål og hvorfor? 
  • Hvad skal der til, for at man kan få alle lande til at være med i den næste internationale klimaafta-le? 
 
Et bredt flertal i folketinget indgik i 2012 en grøn energiplan, som betyder langt mere vindenergi i Danmark. Samtidig skal CO2-udledningen reduceres med 34 procent. (TVA 18.30, 22.03.2012)
 
Energiplanen betyder langt mere vindenergi i Danmark. I 2020 skal 50 % af energien dækkes af vindenergi. Samtidig skal CO2-udledningen reduceres med 34 procent. Prisen bliver ca. 1300 kr. pr. husstand i Danmark. Der skal bygges nye havvindmølleparker og oliefyr skal udfases. Filosofien er, at det vil være langt dyrere ikke at investere i vindenergi, da energipriserne er stigende.
 
Læreroplæg
  • Hvad går den grønne energiaftale ud på?
  • Hvorfor bakker de fleste partier op om aftalen?
  • Hvorfor bakkede Venstre i første omgang ikke op om den ny klimalov? Er deres frygt reel? 
 
Polen er økonomisk på vej frem, men er langt fra klar til at omlægge sin energiforsyning til vedva-rende energi. (Energi alle pengene, 2011)
De kraftværker, der har det største CO2-udslip, er brunkulskraftværkerne i det tidligere Østtyskland og i Polen.
 
Læreroplæg
  • Hvorfor bruge mange penge på at energioptimere og CO2-rense røgen fra danske kulkraftværker, når Polen blot kører videre med gammel teknologi i form af brunkulskraftværker?
  • Hvilke alternativer findes der?
 
Klimaskeptikeren Bjørn Lomborg og professor ved Det Biologiske Institut på Københavns Universitet Catrine Richardson er enige om, at den globale opvarmning findes, og at den er menneskeskabt. (27.09.2013)
 
Læreroplæg 
Vi kan kun løse fremtidens energiproblemer ved at forske og udvikle energiteknologoer og gøre dem så billige, at alle på kloden vil benytte dem, siger Bjørn Lomborg.
  • Er Bjørn Lomborgs påstand rigtig? 
  • Hvilke andre veje kan man gå, hvis man vil have løst verdens energi- og klimaproblemer? Find inspiration i klipsamlingerne Løsninger og Hvad kan du gøre?
 
Kina, Brasilien, Indonesien og Indien står for 32 procent af verdens CO2-udledning. Til sammenlig-ning står USA for 16 procent og EU-landene for 11 procent. (TVA, 24.11.2011)
 
Læreroplæg
  • Lad eleverne benytte statistikværktøjet Udforsk fakta på temaforsiden. Eleverne kan her udforske statistik om klima og befolkningen i 28 forskellige lande. Eleverne kan lave deres egne grafer, som de enten kan printe ud eller dele med andre. 
  • Lad eleverne undersøge sammenhænge mellem brutto nationalprodukt, fattigdom, CO2 udledning og forbrug af fossile brændstoffer i forskellige lande. Undersøg fx Malawi, Qatar, USA, Danmark, Rusland og Kina. 
 
Diskuter på klassen: 
  • Hvad tror I, der vil ske med de forskellige landes energiforbrug og CO2 udslip i løbet af de næste 10-15 år? 
  • Hvilke interessekonflikter kan være på spil, når man vil nedsætte forbruget af fossile brændstoffer? Hvilke energikilder mener I Danmark bør satse på i fremtiden?
 
Det største energiforbrug kommer fra verdens voksende storbyer. Det har fået borgmestrene fra verdens største byer til at gå sammen for at bremse den globale opvarmning. (TVA 21.00, 07.12.2011)
 
Tørke og oversvømmelser gør det svært at opretholde livet på landet. Derfor flytter flere og flere til storbyerne. I dag bor halvdelen (3½ mia.) af verdens befolkning i storbyer og 70 % af udledningen af drivhusgasser kommer fra storbyerne. Vi må derfor starte med at bekæmpe CO2-udledningen i storbyerne. 58 megabyer er gået sammen om at løse det, som verdens ledere ikke kan blive enige om.
 

Hvad kan du gøre?

Klipsamlingen Hvad kan du gøre? indeholder en række klip med konkrete ideer til, hvordan vi kan bidrage til en mere bæredygtig verden alene og i fællesskab.

Eleverne kan arbejde med opgaven Test dit eget forbrug - The living planet.
Her skal eleverne teste deres eget økologiske fodaftryk.

I opgaven Klimaambassadør skal de agere klimaambassadører på deres egen skole.

Det er bedre for både miljø og helbred at tage cyklen i stedet for bilen. I Danmark er det mainstre-am at cykle til og fra arbejde. I mange andre lande er det en særlig identitet blot det at cykle. I København cykler ca. 50 % af indbyggerne til og fra arbejde. (DR2: Tema: Jeg er så glad for min cykel, 10.09.2011).
 
Læreroplæg
  • Hvorfor er der så mange, der cykler i Danmark i forhold til mange andre steder?
  • Diskuter fordele og ulemper for miljø og helbred ved at bruge cyklen frem for bil og bus.
  • Lav lister med fordele og ulemper (fx Fordele: kondition, CO2-udledning, økonomi, frisk luft, P-fordele/problemer. Ulemper: besværligt, manglende bagageplads, gennemblødt i regnvejr osv.) og lav sammenligning.
  • Hvad skal der til, for at endnu flere tager cyklen i skole og på arbejde?
 
Hvis alle spiser mere frugt og grønt, økologisk og lokalt og smider mindre ud, så kan vi spare 10 % af landets samlede CO2-udledning. (23.11.2012, Deadline)
 
En gennemsnitlig danskers madforbrug udleder 4,8 ton CO2 pr år. Det svarer til ca. ¼ af den samle-de udledning af CO2. En kost baseret på ny nordisk hverdagsmad belaster CO2-regnskabet med 37 % mindre CO2.
 
Hvis man vælger at spise vegetarisk, kommer man ned på en væsentligt lavere CO2-udledning på 1,5 ton CO2 pr år. Hvis man som vegetar samtidig dropper øl og vin kommer man ned på en udled-ning på 1 ton CO2 pr år. 
 
Læreroplæg
I udsendelsen fortælles, at ’danskernes madforbrug er noget værre klimasvineri’. 
  • Hvad mener de med det? 
  • Hvilke madvarer er det især, som belaster CO2-regnskabet?
  • Hvad skal vi spise for at belaste CO2-regnskabet mindre?
  • Hvilke fordele er der ved ny nordisk hverdagsmad? 
  • Hvad skal der til for, at du eller din familie kan leve efter anbefalingerne i videoklippet?
 
Brødrene Price laver gourmetmad af råvarer, der ellers skulle være smidt ud, og Nanna lever af skrald fra supermarkedernes containere i en uge. (Tema: Spis skraldet 12.11.2011)
 
Læreroplæg 
Der er næsten 7 mia. mennesker på Jorden hvoraf 1 mia. sulter.
Alligevel smider vi hvert år mad ud, der kunne brødføde 3 mia. mennesker.
 
Nanna holder festmiddag for vennerne af skraldemad og lever en uge udelukkende af festmad. 
  • Hvor får Nanna skraldemaden fra?
  • Hvad kan vi gøre, så der ikke smides så meget mad ud i butikker og på restauranter?
 
Hvis alle mennesker på Jorden levede som danskerne, ville vi have brug for fire jordkloder. (Penge: Guld i telefonen, 19.10.2011)
 
’The Living Planet’ er Verdensnaturfondets rapport over, hvad folk i forskellige lande forbruger. Danskerne er helt i top som storforbrugere ifølge rapporten. En måde at beskrive det på, er det såkaldte økologiske fodaftryk, som er et mål for, hvor meget vi hver især belaster kloden.
 
Danmark er det land, hvor indbyggerne belaster kloden allermest i hele verden. Kun de to olielande Qatar og De arabiske Emirater overgår danskerne belastning af kloden. Vi belaster altså naturen mere end indbyggerne i USA, som mange sikkert tror er større miljøbelastere end danskerne. Hvis alle på Jorden forbrugte lige så meget som danskerne, skal der 4 jordkloder til at dække forbruget.
 
I elevopgaven guides eleverne til at teste deres eget økologiske fodaftryk på Verdensnaturfondens engelske afdelings test. Se footprint.wwf.org.uk/ 
 
Testen er på engelsk og lavet af WWF (Verdensnaturfonden) i England. Testen kan ikke overføres direkte til Danske forhold, men viser klart, hvilken betydning vores forbrug og vores handlinger har på vores belastning af naturen. 
  • Tal med eleverne om, hvad der især påvirker det økologiske fodaftryk i testen?
  • Tal med eleverne om, hvordan deres økologiske fodaftryk kan blive mere bæredygtigt?
  • Hvad kan du ændre på uden at miste livskvalitet? 
  • Lad eleverne tage teste igen og undersøg, hvad der hjalp.
Foreningen Global Footprint Network i USA har lavet en lignende test. Se footprintnet-work.org/en/index.php/GFN/page/calculators eller som kortlink kortlink.dk/dtgp 
 
Der bliver gjort op med køb og smid væk-kulturen, genbrug og byttebørser er nemlig den nye trend. (TVA 21:00, 21.06.2013)
 
I gennemsnit skiller vi os af med 16 kg tøj om året. Det svarer til 16 par jeans, 62 T-shirts. 45% går til velgørenhed, mens resten smides væk og brændes i forbrændingsanlæg. 
 
I fremtiden vil der være mangel på bomuld og polyester.
 
I Resecond kan du for 100 kr. om måneden bytte dit tøj til andet brugt tøj. 
 
H&M har etableret tøjindsamling for at minimere tøjspildet. 
 
Størstedelen af det tøj, vi smider ud, har 75 % af sin levetid tilbage. 
 
Læreroplæg 
  • Hvad skal det til for at du selv går i Second-Hand tøjbutikker for at købe eller bytte dig til nyt tøj?
  • Lav en bytte-tøj-dag på skolen. 
  • Diskuter med din sidemand/i gruppen hvordan vi kan gøre. 
  • Skal vi lave en tøjindsamling, eller skal vi lave en bytte-tøj-dag.
  • Hvad og hvor skal vi samle ind, og hvem skal være med. Skal det være for klas-sen/årgangen/udskolingen/alle på skolen/forældrene/byen?
  • Tal på klassen om, hvordan arrangementet skal være. Lav reklame for bytte-tøj-dagen, lav plakater, flyers, tv/radio-spot på skolen. 
  • Hvem skal have det overskydende tøj?
  • Hvem skal have de penge, bytte-tøj-dagen giver i overskud?
 
Vi skal til at upcycle - altså ikke genbruge - men genanvende vores skrald. (TVA 28.06.2013)
Skrald kan forædles og bruges som byggematerialer. Fx Nyt hus med 86 % genanvendte byggematerialer. Fx flamingo der pulveriseres og genanvendes som isolering i nye støbte gulve. 
 
Læreroplæg  
  • Tal om forskellen på genbrug og upcycling/genanvendelse. 
  • Lad eleverne finde eksempler på forskellen.
  • Lad eleverne komme med ideer til materialer, der med fordel kan genanvendes. 
  • Hvad der skal til for at materialerne kan genanvendes?
 
På Anton og Valdemars skole, Lindebjerskolen ved Roskilde, venter de ikke på politikernes planer om at forbedre klimaet. De er allerede godt i gang med at spare på el, vand og varme, sortere affald og dyrke deres egne grøntsager. (Ultra Nyt, 14.08.2013)
 
Anton og Valdemar cykler til skole for at passe på miljøet. 
  • Hvilke andre gode grunde er der ved at cykle til skole?
  • Hvad vil det sige at være klimaskole?
  • Hvilke fordele er der ved at være klimaskole?
 
I elevopgaven skal eleverne arbejde med egen handlekompetence. Om hvordan de kan være med til at gøre en forskel og om, hvordan deres handlinger har betydning.
 
Vi har kun Jorden til låns, og vi skal derfor passe godt på den. Eleverne skal komme med ideer til bæredygtige handlinger og skal agere klimaambassadører på skolen. En Klimaambassadør passer på klimaet og bruger Jordens ressourcer med omtanke. 
 
Som inspiration vises youtubefilm, hvor Mutukwa Masinda fra Zambia fortæller om, hvorfor han gerne vil gøre en indsats for klima og bæredygtighed. Se filmen på youtube.com/watch?v=qpIvYW1xq64#t=23 eller kortlink.dk/du58 (2min 29) og bliv inspireret til, hvad vi kan gøre her på skolen for at passe bedst muligt på klimaet. I Zambia har de uddannet 800 unge til at være klimaambassadører.
 
Indled evt. med et gratis besøg fra Klimaambassaden. Klimaambassaden er et tværfagligt netværk af omkring 100 aktive unge klimainteresserede frivillige, primært studerende, tilknyttet Danmarks grønne tænketank, CONCITO. Klimaambassaden er klimaformidling fra ung til ung. Læs mere på concito.dk/klimaambassaden og book et besøg på klimaambassaden.dk/booking/sendmail.php.
 
 

Temaet Klimaændringer er udviklet med støtte fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og udarbejdet i samarbejde med NTS-Centeret. Nyheder fra en varm fremtid er udarbejdet af NTS-Centeret. Lærervejledning og elevopgaver er udarbejdet af Maiken Rahbek Thyssen og Ole Haubo Christensen, regionalkoordinatorer ved NTS-Centeret.