Gå til hovedindhold

Metode og Metodekort

MetodeKit 

For at understøtte brugen af ingeniørernes arbejdsmetode og undervisningen i engineeringforløb i skolen er der udviklet et MetodeKit. MetodeKittet består af en række øvelser og metodekort, der er udarbejdet til at understøtte undervisningen i de enkelte delprocesser.

Metodekort

Metodekort er korte instruerende vejledninger til eleverne, der knyttet til de enkelte delprocesser. Formålene med metodekortene er:

  • Opdele stilladseringen af gruppernes arbejde i mindre og fokuserede enkeltdele.
  • Understøtte gruppernes selvstændige arbejde med tilgængelig stilladsering i alle delprocesser.
  • Hjælpe eleverne med at fastholde deres arbejde og læring i de enkelte delprocesser.
  • Imødekomme kendte udfordringer ved iterative processer.

Man kan som lærer vælge at anvise konkrete metoder i det konkrete forløb, eller man kan vælge at lade eleverne øve et repertoire af metoder, som eleverne på sigt kan manøvrere selvstændigt i. På den måde understøttes elevernes selvstændige arbejde i designprocessen. Nogle metodekort findes i niveau 1-3. Niveauerne retter sig ikke så meget mod klassetrin, men lige så meget mod elevernes erfaring med iterative processer. Nogle metodekort består alene af en vejledning i metoden. Til andre metodekort knytter der sig også et arbejdsark. Af vejledningen fremgår, hvilke materialer, der skal benyttes. Metodekortene er organiseret under de enkelte delprocesser herunder.

Forstå udfordringen

Se vejledning

'Forstå udfordringen' har kun ét metodekort i to versioner. Problemskitsen støtter eleverne i at uddybe og analysere udfordringen, der er grundlaget for deres videre arbejde. Eleverne får en forståelse for, hvilken autentisk sammenhæng udfordringen kommer fra, hvem der har det problem, som de skal løse, og hvilke krav der skal opfyldes.

Undersøg

 

Se vejledning

'Undersøge' består blandt andet af aktiviteter med videnskortlægning og egentlige undersøgelser. For arbejdet med egentlige undersøgelser se...

Der er udviklet et metodekort 'Videnskortlægning'. Der er en vejledning, et eksempel og et arbejdsark til dette metodekort

Få idéer

 

Se vejledning

At få idéer består af to delelementer: Først en idégenerering, hvor det gælder om at få så mange idéer som muligt efterfulgt at en udvælgelse, hvor den idé, grupperne arbejder videre med vælges ud fra nogle kriterier.

Almindelig brainstorm lægger op til at kombinere de idéer eleverne allerede har. Bordet rundt er velegnet til at bygge videre på de første idéer eleverne får. Åben brainstorm er en fælles brainstorm i klassen og er velegnet som udgangspunkt for gruppedannelse. Associationsbrainstorm er velegnet, når der skal tænkes ud af boksen ved at få nogle anderledes perspektiver og skæve vinkler på idéer. Metoden indeholder et link til billedkort, der kan printes og anvendes. Verdens dårligste idé er en omvendt brainstorm, hvor man får idéer til den dårligste løsning og efterfølgende vender idéerne om.

"Hvilken ide vælger vi?" anvendes til at kvalificere valget af den ide, gruppen arbejder videre med. "Prioritering af ideer" er mest velegnet til udskolingen og kræver en meget struktureret tilgang. Metoden hjælper eleverne med at blive bevidste om vigtigheden af kravene til deres løsning og giver god anledning til at øve naturvidenskabelig argumentation. "3 for og 3 imod" er en metode, der hjælper med at afdække muligheder og begrænsninger ved ideerne. 

Konkretisere

 

Se vejledning

'Konkretisere' er en delproces, hvor eleverne skitserer og formgiver deres valgte løsningsmulighed. Metodekortet 'Arbejdstegning' giver eleverne mulighed for at konkretisere deres valgte idé. De skal visualisere deres idé og inddrager dermed deres modelleringskompetence. Denne repræsentation af idé giver eleverne mulighed for at uddybe deres forståelse af problemet og de bagvedliggende faglige elementer. Som lærer kan du afkorte processen ved at gå direkte til elevarket og diskutere, mens eleverne tegner.

Det er også i den delproces, at der skal skabes et overblik over behovet for materialer, værktøj og lokaler. Metodekortet 'Læg en plan' støtter grupperne i deres planlægning af arbejdsprocessen og består af tre dele: Materialeliste, konstruktionsplan og tidsplan

Konstruere

 

Se vejledning

'Konstruere' handler først og fremmest om den konkrete konstruktion af prototyper. Der er udviklet et metodekort. Metodekortet anvendes internt i gruppen til at fordele opgaverne under konstruktionsprocessen og imødekomme de mest almindelige frustrationer, der opstår under konstruktionen.

Forbedre

 

 

Se vejledning

 

'Forbedre' indeholder flere metoder eleverne kan anvende for at undersøge, hvilke forbedringer af prototypen, der giver forbedrede testresultater. Metoderne understøtter en konstruktiv fejlkultur, der hjælper eleverne med at fejl kan være produktive.

Metodekortet 'Generel prototypetest' støtter grupperne i at planlægge en test af deres prototype, ved at give et overblik over hvilke overvejelser de kan gøre sig, inden de tester, mens de tester og efter de har testet.

'Brugertest' støtter eleverne i at planlægge en test af deres prototype på deres brugergruppe, ved at give et overblik over, hvilke data der skal indsamles og hvordan det kan gøres. Den indsamlede viden, kan give eleverne mulighed for at forbedre og tilpasse deres prototype til den endelige brugergruppe.

'Opsamling' anvendes af grupperne til at få inspiration til forbedringer og tilpasninger af deres prototype. Det er vigtigt, at du som lærer understøtter gruppernes udveksling af ideer og forslag. Du kan fx benytte dig af dette forslag til gruppedannelse:

Arbejdsgrupper: gr.A, gr.B, gr.C, gr.D, gr.E og  gr.F

Nye grupper/responsgrupper: abcd, acef, abde, adef, bcdf, bcef

Præsentere

 

Se vejledning

Arbejdet afsluttes med en præsentation. I metodekortet 'Præsentation' får eleverne vejledning til at præsentere deres produkt eller løsningsforslag. Der findes arbejdsark til både niveau 1 og 2 for præsentationen. En metode er også at udarbejde en engineeringposter. Posteren kan anvendes dels til fremlæggelsen, dels til deling på læringsplatforme og dels som skabelon ved udstillinger.