Gå til hovedindhold

Månevandring

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

Der er ingen luft på Månen. I kan undersøge, hvad der sker med lyd i et lufttomt rum. Brug en glasklokke, der kan gøres lufttomt eller I kan finde forsøget på nettet. Hvad sker der med lyden fra f.eks. en mobiltelefon, når luften pumpes ud af klokken? Forholder det sig på samme måde på Månen? Hvor vil lyden bevæge sig hen, hvis astronauten råber inde i hjelmen?

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Lys og radiobølger kan bevæge sig gennem vakuum, men lydbølger har brug for et medium at udbrede sig i. På Månen er der ingen atmosfære, som lyden kan udbrede sig i. Astronauterne vil derfor ikke kunne høre noget, hvis de kunne tage deres hjelme af. Hvis deres hjelme berører hinanden, vil de kunne høre lyd gennem hjelmene. Man kan lytte gennem væggen og høre hvad folk taler om, ved at sætte et glas mod væggen. Kan I forklare, hvordan dette fungerer?