Gå til hovedindhold

Lyt og læs om fysisk aktivitet og energibehov

lyt_og_laes_om_fysisk_aktivitet_og_energibehov

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Eleverne skal have lejlighed til at høre lærerens forklaring og brug af centrale fagord samt blive introduceret til egnede kilder til informationer.

Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten, kunne således lyde:

  • At eleverne bliver i stand til selv at analysere en person energibehov ud fra viden om aktivitetsniveau.
  • At eleverne bliver i stand til selv at analysere fødevarers energi- og næringsindhold ved hjælp af varedeklarationer og en database.
  • At eleverne kender kilder, som de selv og andre borgere kan benytte til at opnå viden om energibehov, aktivitetsniveau og fødevarers energi- og næringsindhold.
     

Hvad skal der bruges?

  • Teoretisk input skrevet i klassens læringsplatform - som i eksemplet nedenfor eller tilpasset.
  • Link til hjemmesider, der er egnede kilder til information om energibehov og fysisk aktivitet samt til database over fødevarer. Her er direkte links til de relevante undersider:

Sundhedsstyrelsens hjemmeside med anbefalinger om fysisk aktivitet sst.dk

Coops hjemmeside madpyramiden.dk

Fødevarestyrelsens hjemmeside altomkost.dk

DTUs fødevaredatabase Frida - fooddata.dk

Hvordan kan aktiviteten gennemføres?

Varighed: Ca. 15 min.

TidsrumHvad gør eleven?Hvad gør læreren?
Ca. 10 min.Ser på og lytter til lærerens forklaring af fagord og kilder til information.Skærmdeler og viser eleverne gennem det teoretiske input samt ind på de enkelte hjemmesider.
Ca. 5 min.Søger selv en fødevare frem i Frida - fooddata.dk samt deltager i fælles opsamling.Intruerer eleverne i at søge i Frida - fooddata.dk samt faciliterer opsamling bagefter.

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel indeholde:

  • Gennemgang af det teoretiske indhold ud fra det, læreren har lagt på klassens læringsplatform (se forslag i kasserne nedenfor).
  • Visning - fx ved skærmdeling - af de forskellige hjemmesider, eleverne sidenhen i deres gruppearbejde kan benytte sig af (se forslag i listen ovenfor samt kasserne nedenfor).
  • Instruktion i en lille, individuel opgave i forbindelse med visning af fødevaredatabasen Frida - fooddata.dk (link 5) fx således: “Nu viser jeg lige, hvordan man slår op i databasen: Jeg skriver fx ‘agurk’ i søgefeltet (som findes i venstre side lidt nede). Her kan vi så se, at agurk indeholder 50 kJ pr. 100 g. Vi kan også se fordelingen af energi på makronæringsstoffer… (...). Nu skal I hver slå en fødevare op og være klar til at præsentere den for klassen om to minutter.”

Lærerens skriftlige instruktion fx på klassens læringsplatform kan udgøres af følgende, som kan klippes direkte over eller tilpasses den enkelte klasse:

Alle mennesker har brug for energi. Men alle mennesker har ikke brug for lige meget energi. Vores energibehov afhænger nemlig bl.a. af vores aktivitetsniveau.

Sagt på en anden måde: Hvis man ikke bevæger sig ret meget, har man ikke behov for så meget energi, som hvis man er meget fysisk aktiv.

Men også vores alder og køn spiller ind på, hvor meget energi vi har behov for.

I teksterne, som findes via link 1 og 2 nedenunder, kan I finde informationer om energibehov hos personer med forskellig alder, køn og aktivitetsniveau. I kan også se anbefalingerne om, hvor meget det er godt for os som minimum at bevæge os.

Link 1: Hvor fysisk aktiv bør Ivan være?
Læs anbefalingen om fysisk aktivitet hos børn og unge.

Anbefalingerne om hvor meget fysisk aktivitet, vi bør have i forskellige aldersgrupper, kommer fra Sundhedsstyrelsen, som er den øverste sundhedsfaglige myndighed (= officielle rådgivningssted) i Danmark. Hjemmesiden sst.dk er således en kilde, vi kan vurdere som troværdig. 
 

Link 2: Hvor meget mad har Ivan brug for?
Læs om energibehov for børn og unge.

Informationer om hvor meget energi, vi har behov for afhængig af vores alder og aktivitetsniveau, er fra hjemmesiden madpyramiden.dk, som supermarkedsforeningen Coop står bag. Vi kan vurdere kilden som troværdig, eftersom konceptet 'madpyramiden' læner sig op ad de officielle kostråd (selvom de måske ikke har nået at tage højde for de helt nye!).

'Hurtig metode' versus 'mere præcis metode' ift. energibehov
Via link 2 kan I finde ud af, hvad Ivans (eller anden case-persons) energibehov er.
 

Den hurtige metode er at aflæse den punktopstilling på hvid baggrund på hjemmesiden, der siger, hvad energibehovet er for gennemsnitspersoner af forskellig alder.

Den mere præcise metode er at beregne energibehovet ud fra oplysninger om køn, vægt og aktivitetsniveau, som I guides igennem i den lyseblå boks på hjemmesiden.

Lidt om måleenheder
I varedeklarationerne, vi undersøgte sidste gang, var energien i fødevarerne angivet med to forskellige måleenheder:
  • kilokalorier - ofte omtalt som 'kalorier' - forkortet kcal
  • kilojoule - forkortet kJ

Det kan virke lidt forvirrende med to forskellige måleenheder. I hverdagssproget bruges meget ofte 'kalorier' som betegnelse for energien i maden. 'Kalorier' (som forkortes cal) er en ældre måleenhed.

I fagsproget og med en mere moderne enhed bruger vi gerne kilojoule.

Der er ikke noget forkert ved nogen af delene - man skal bare være klar over, at de to findes - og så kan man vælge det ord, der passer bedst i sammenhængen.

Men det er ret let at regne om fra den ene til den anden:

  • Hvis du vil regne fra kcal til kJ, ganger du med 4,2
  • Hvis du vil regne fra kJ til kcal, dividerer du med 4,2

Dagens vigtige fagord er altså:

  • Energibehov
  • Aktivitetsniveau
  • Måleenhed
  • Kilokalorie
  • Kilojoule

Link 3: Læs om næringsindholdet i maden
Klik selv videre til afsnittet om kulhydrat, det om fedt og det om protein.

Teksterne er fra altomkost.dk. Dette er en hjemmeside, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står bag. Hjemmesiden er Fødevarestyrelsens anbefalinger til landets borgere om kost. Det er altså en kilde, vi kan vurdere som pålidelig.
 

Link 4: Læs de officielle kostråd
Genbesøg kostrådene, som vi stiftede bekendtskab med sidste gang, vi havde biologi. Kostrådene er helt nye fra den 7. januar!

Teksterne er fra altomkost.dk. Dette er en hjemmeside, som Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri står bag. Hjemmesiden er Fødevarestyrelsens anbefalinger til landets borgere om kost. Det er altså en kilde, vi kan vurdere som pålidelig.

Link 5: Slå en fødevare op
Linket går til en database, som kaldes 'Frida - fooddata.dk' som Fødevareinstituttet på Danmark Tekniske Universitet (DTU) står bag. Det er således en kilde, vi kan vurdere som troværdig.

Databasen er en samling af data på hundredvis af forskellige fødevarer. Så her kan man slå op fx, hvor meget energi en bestemt fødevare indeholder, hvordan energien fordeler sig på de forskellige energigivende næringsstoffer, og hvilke mikronæringsstoffer fødevaren indeholder.

Hvad kan ellers være rart at vide?
 

Om 'hurtig metode' versus 'mere præcis metode' ift. energibehov

Afhængig af hvilket klassetrin, forløbet gennemføres på, samt af hvilken bagage de aktuelle elever har med sig, kan der skrues op eller ned for kompleksiteten i analysen af en persons energibehov.

I den foreslåede tekst til klassens læringsplatform i forbindelse med link 2 er der skitseret to metoder:

1. Den hurtige hvor eleverne skal aflæse en punktopstillet tabel, der alene tager højde for køn og alder. 

2. Den mere præcise hvor eleverne ved hjælp af en given formel skal beregne energibehov ud fra personens alder, vægt og aktivitetsniveau (PAL-værdi).

Læreren kan vælge, om eleverne skal have frit valg mellem disse to metoder, eller om der skal træffes valg for dem i differentieringsøjemed. 

Det bør naturligvis anføres, at den “mere præcise” metode stadig kun er en beregnet og dermed tilnærmet version af en persons energibehov ved hjælp af den noget grove PAL-værdi, som står for Physical Activity Level. 

Det skal også bemærkes, at beregningen ved hjælp af formlen, som gives på Coops hjemmeside (link 2), i første omgang giver et resultat i millijoule (mJ) uden at denne måleenhed forklares. Det kan være en fordel at fortælle eleverne dette: 1 mJ = 0,001 Joule. Derfor skal der ganges med 1000 for at få tallet i kilojoule (kJ), så de har bedre chance for at forstå regneeksemplet nederst på hjemmesiden. 

Om valget af kilder til elevernes informationssøgning

Den pædagogiske pointe med valget af kilder til elevernes informationssøgning er, at de skal introduceres til “vaskeægte” hjemmesider, som er udarbejdet, så borgerne kan opnå viden. Dette gælder både altomkost.dk, madpyramiden.dk, Sundhedsstyelsens hjemmeside med anbefalinger om fysisk aktivitet og Frida - fooddata.dk.

Valget af ovenstående er således et fravalg af eventuelle skolerettede hjemmesider som forlagenes portaler, der måtte rumme fagtekster om samme emner. Dette valg kan naturligvis gøres om af den enkelte naturfagslærer, hvis det ønskes fx af differentieringsmæssige årsager. Dog må det anbefales at være opmærksom på, om disse skolerettede tekster tager højde for de seneste versioner af kostrådene fra januar 2021. 

Om brug af fødevaredatabasen Frida - fooddata.dk

Når man bruger Frida - fooddata.dk får man langt flere informationer, end eleverne har brug for og kan overskue! Det smarte vil være, at - fx ved hjælp af skærmdeling - undervejs i gennemgangen og den lille opgave med at slå en fødevare op i databasen at italesætte denne overflod af informationer. Samtidig kan der knyttes an til, at en database som Frida - fooddata.dk, som både kan bruges af borgere og fx forskere i professionel sammenhæng, bruger ordene ‘makronæringsstof’, ‘protein’ (m.fl.), ‘vitamin’ osv. samt måleenhederne ‘kJ’ og ‘kcal’, der alle er fagord, som eleverne bruger i forløbet. Pointen er at få tydeliggjort sammenhængen mellem det, eleverne lærer i naturfag i skolen, og det der bruges i naturvidenskabelig og hverdagssammenhæng i samfundslivet.