Gå til hovedindhold

Byg lodrette haver

Landbrug har i mange år været et fast tema i udskolingen i forhold til begreber som bæredygtighed og gødning. Det er ikke altid lige let for eleverne at forholde sig til denne problematik, da stadig flere elever bor i byerne. Denne rammesætning tager derfor udgangspunkt i en urban problemstilling.

Intro til forløbet

Landbrug har i mange år været et fast tema i udskolingen i forhold til begreber som bæredygtighed og gødning. Det er ikke altid lige let for eleverne at forholde sig til denne problematik, da stadig flere elever bor i byerne. Denne udfordring tager derfor udgangspunkt i en problemstilling i byerne og hvordan lodrette arealer som vægge og mure kan omdannes til haver og bidrage til selvforsyning og bæredygtighed i byerne.

Forløbet er tilrettelagt som et engineeringforløb, hvor eleverne arbejder efter engineering procesmodellen.

Eleverne gennemfører en engineering-udfordring, hvor de finder frem til en løsning, som giver mulighed for at producere fødevarer i skolens kantine, ved klasseværelset eller ved anden relevant placering. Inspiration til, hvordan man kan arbejde med forløbet kan ses i denne video, hvor ingeniørstuderende forklarer hvordan de har arbejdet med opgaven fra engineering Day. Som inspiration har vi samlet nogle af elevernes løsninger på udfordringen Filher.

Forløbet er et struktureret forløb. Som lærer har du mange muligheder for at åbne forløbet mere op, afhængigt af elevernes og egen erfaring med engineering-forløb. For nogle elevgrupper vil udlevering af udfordringen være tilstrækkelig. 

Arbejdet med løsningen kan inkludere de samme problemstillinger, man tidligere har arbejdet med i mere traditionelle forløb om landbrug: jordens sammensætnings betydning for udvaskning af gødningssalte, sammenhæng mellem regn/vandmængde og udvaskning af gødningssalte, sollysets betydning for plantevækst, optimal sammensætning af gødningssalte til plantedyrkning, rester af gødningssalte i vandmiljøet o.s.v. Men det er også muligt at inddrage nye problemstillinger som “planternes betydning for indeklimaet” i forløbet. Det er vigtigt at man som lærer, inden man afvikler forløbet har overvejet og besluttet hvilke dele af disse problemstillinger men vil lade indgå i forløbet og at de dele tilføjes i udfordringen. 

Eleverne gennemfører en Lodrette haver-udfordring, hvor de finder frem til en løsning, der kan producere fødevarer på bæredygtigt grundlag i byerne.

Aktivitetsplan - struktureret efter Engineering proces-modellen

Indledning
  1. Læs intro til forløbet øverst på siden.
  2. Beslut, hvor eleverne skal arbejde med lodrette haver. Måske er der et udendørsareal, der kan anvendes til det. Måske kan I forskønne kantinen eller aulaen. Skal det have varig værdi, må pedel og skoleledelse inddrages.
  3. Skal det blot gennemføres som almindeligt fællesfagligt forløb, kan det anbefales med nogle ophængte stokke eller krydsfinerplader af 1X1 m til montering af elevernes lodrette haver, så der ikke skal skrues i lofter og paneler. Paller på højkant kan også bruges.

Forstå udfordringen

20 - 45 min.

  1. Hvis det er første gang, eleverne arbejder med engineering-metoden, så præsenter dem for metoden via introduktionsvideoen og via procesmodellen
  2. Giv eleverne udfordringen, og lad dem læse den og/eller se udfordringsvideoen.
  3. Iscenesæt udfordringen. Det kan du gøre enten via filmklip om andre lodrette haver eller ved at gå en tur rundt på skolen, ved kantinen og lignende og diskutere, hvordan arealet kan udnyttes til plantedyrkning. Se evt. videoen om ingeniørstuderendes lodrette haver eller produktet Plug and Plant.
  4. Lad eleverne sætte deres egne ord på udfordringen ved at benytte metodekortet Problemskitse

Konstruere

30 min.

  1. Lad eleverne konstruere et første udkast til en lodret have. For nogle elever vil det være en fordel, da de får et tydeligere billede af opgaven og bedre muligheder for at forbedre deres prototype. Det er vigtigt, at der kun afsættes kort tid, fx 15 minutter, til denne indledende konstruktion, så eleverne ikke bliver i dette spor uden at komme igennem hele processen.  

Undersøg

2 - 4 lektioner

  1. Lad eleverne kortlægge den viden, der er nødvendig for at løse udfordringen. Brug metodekortet Videnskortlægning. Metodekortet skal printes i A3, og vidensfelter sættes på med post-it-sedler. Et godt alternativt er at udfylde metodekortet på tavlen i plenum. Vær opmærksom på, at videnskortlægningen afhænger af den vinkling, du har besluttet at give udfordringen i forhold til fx lysindfald og indeklima. 
  2. Sæt eleverne til at gennemføre undersøgelser, der naturligt hører til det fællesfaglige fokus ‘Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget’ med fokus på plantedyrkning:

3. Efter hver øvelse: Diskuter i klassen. hvilken betydning resultaterne fra øvelsen har på udfordringen med at dyrke lodrette haver. 

Få ideer

45 min.

  1. Lad eleverne udvikle ideer til deres lodrette haver. Selv om de evt. har lavet en indledende konstruktion, udvikler de alligevel ideer med udgangspunkt i undersøgelserne. Hvis klassen har dannet grupper, kan de fx benytte bordet rundt brainstorm; alternativt kan metodekortet PDF iconåben brainstorm anvendes og grupper dannes med udgangspunkt i de ideer, eleverne helst vil arbejde videre med.
  2. Lad eleverne vælge den ide, de vil gå videre med, hvis de ikke allerede har valgt den i forbindelse med brainstormen. De kan fx benytte metodekortet Hvilken ide vælger vi.

Konkretisere

2 - 3 lektioner

  1. I konkretiseringsfasen bliver eleverne mere konkrete i arbejdet med de ideer, de har fra idefasen, og de materialer, de kan anvende i konstruktionen - herunder dyrkningsmaterialet
  2. Eleverne undersøger PDF icondyrkningsmaterialernes evne tilat lede og indeholde vand 
  3. Lad eleverne udfylde metodekortet Læg en plan (side 1, punkt 1 og 2).
  4. Eleverne går i PDF iconmatrixgrupper og reviderer deres skitser og ideer i forhold til de input, de får fra de andre grupper.
  5. Lad eleverne starte på udfyldelse af metodekortet Engineering-poster med foto af deres skitse og foto af det dyrkningsmateriale, de er kommet frem til i punkt 3. Engineering-posteren kan på sigt indgå i en portfolio for elevernes engineering-opgaver.

Konstruere

2 lektioner (+ 2 lektioner til elektronisk vanding)

  1. Sæt eleverne i gang med at konstruere deres prototype. 
  2. Den største udfordring i delprocessen er, om alle elever kender deres opgave,  og om de udfordres i forhold til at variere de opgaver, de hver især bidrager med. Benyt evt. metodekortet Opgavefordeling.
  3. Lad eleverne fortsætte med at udfylde Engineering-poster og indsætte foto af første prototype.
  4. Lad eleverne konstruere automatisk vanding med micro:bit eller anden form for automatisk vanding, hvis det ikke allerede er indtænkt i deres løsning.
  5. Husk eleverne på at tage billeder af prototyperne og indsætte dem i Engineering-posteren.

Forbedre

4 lektioner

 

  1. Lad eleverne selv producere gødning til vandingen - se vejledninger i Prisma og lignende grundbøger, eller tilsæt blot blomstergødning til vandingsvandet inden test.
  2. Eleverne gør klar til at teste deres prototype ved at udfylde metodekortet Generel prototypetest, punkt 3.
  3. Lad eleverne undersøge, om jordbund og planter kan tilbageholde gødning. Det kan gøres ved at udføre kemisk analyse af gødningssalte med relevante forsøgsbeskrivelser, eleverne kender i forvejen fra fysik/kemi eller ved at gennemføre aktiviteten Kemisk analyse af gødningssalte.
  4. Eleverne kan have stillet andre krav til deres løsning, fx:

 5. Lad eleverne vise hinandens prototyper frem med metodekortet Opsamling - udskoling 
 6. Grupperne arbejder videre med at forbedre deres løsning. Husk eleverne på at tage billeder af deres prototyper og udfylde engineering-posteren løbende.

Præsentere

2 lektioner til forberedelse (+ 2 lektioner til præsentation)

  1. Eleverne læser om FN’s verdensmål (især 2,11,12 og 15 kan være relevante) Lad eleverne skrive deres engineering-poster færdig. 
  • Posteren kan benyttes til en poster-præsentation, hvor eleverne i matrix-grupper præsenterer deres løsning og deres poster for hinanden/på tværs af klasser/for forældrene.
  • Eller eleverne producerer en salgsvideo for deres løsning, hvor de bruger naturvidenskabelige argumenter for at argumentere for deres produkt og inddrager de etiske aspekter fra FN’s verdensmål. Videoerne kan ligeledes præsenteres for hinanden/på tværs af klasser/for forældrene.
Evaluering
  1. Efter forløbet udfylder eleven Filsamtalearket. Du udfylder selv samme ark, men det er elevens ark, der danner udgangspunkt for samtalen og herpå eleven noterer vigtige pointer fra dine noter/dit ark. Eleven afleverer en kopi af arket til dig.

Kompetenceområde

Undersøgelseskompetence

  • Eleven kan designe enkle undersøgelser af plantevækst under forskellige betingelser som, jordbund, gødning, lys og temperatur og herunder anvende sin viden om design af naturfaglige undersøgelser.

Modelleringskompetence

  • Eleven kan fremstille modeller af kvælstofs kredsløb. Eleven kan visualisere modeller af eget design, før de bygges. 

Perspektiveringskompetence

  • Eleven kan perspektivere udfordringerne i bæredygtig produktion af fødevarer generelt og til FN’s verdensmål for en bæredygtig fremtid.

Kommunikationskompetence

  • Eleven kan diskutere problemstillinger om fremstilling af fødevarer på bæredygtigt grundlag. Eleven kan tilegne sig viden om planter og vækstvilkår via multimodale tekster på nettet.

Fællesfagligt fokusområde

  • Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget