Gå til hovedindhold

Lav et levested

Hjemmebyggede levesteder - Naturvidenskabens ABC

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Eleverne skal identificere egnede levesteder for dyr, og bagefter skal de selv bygge sådanne. 

Målene med, at eleverne gennemfører ‘Lav et levested’, kan således lyde:

  • at eleverne erfarer, hvad et levested kan være
  • at eleverne opnår begyndende forståelse af, at mennesker kan påvirke dyrs levesteder.

Hvad skal der bruges?

  • Materialer til at bygge et levested. Se forslag i boksen ‘Bud på levesteder’ nedenfor.

Hvordan kan aktiviteten gennemføres?

Varighed: ca. 50 min.  (+ ca. 20 min. til opfølgning, fx ugen efter)
Organisering: Eleverne arbejder i grupper à fire

TidsrumHvad gør elevenHvad gør læreren
Ca. 5 min.Ser filmenViser filmen og igangsætter aktiviteten
Ca. 15 min.Finder levestederVejleder eleveren i at finde levesteder
Ca. 30 min.Bygger levestederIgangsætter og vejleder i at bygge levesteder
Efterfølgende uge ca. 20 min.Kigger til deres levesteder og reflekterer i plenumStiller reflekterende og opsamlende produktive spørgsmål

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i undersøgelsesaktiviteten kan med fordel indeholde:

Præsentation af undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan tror I, insekterne har det på jeres skole? 

Introduktion til aktiviteten:

  • Se filmen med Sebastian Klein.
  • Lad eleverne gå rundt gruppevis, fx på skolens matrikel, og find levesteder: 
    • Eleverne kan kigge efter steder, hvor dyrene kan gemme sig, søge føde eller måske lægge æg, og hvor der er sol, skygge, tørt eller fugtigt. Se forslag i boksen ‘Bud på levesteder’ nedenfor.

Bud på levesteder

Eleverne kan kigge efter:
  • steder med vand fx fuglebade, havebassiner, naturlige ferskvandsforekomster, hvor fugle, pattedyr, padder, insekter og smådyr måske kan finde vand eller føde i vand
  • kvasbunker, som insekter og svampe kan nedbryde, eller hvor insekterne kan lægge æg
  • store sten, hvor padder og smådyr kan gemme sig under
  • stendynger
  • store døde grene eller døde træer, der kan være levested for insekter, flagermus og fugle
  • højt græs
  • krat med løvfældende buske
  • træer med blomster eller bær
  • buske med blomster eller bær
  • steder med vilde blomster.
  • Lad grupperne dele med hinanden, hvilke levesteder de har fundet.
  • Lad eleverne bygge deres egne levesteder til smådyr. Italesæt handlemuligheder over for eleverne fx “I kan selv gøre noget for insekterne ved at bygge levesteder til dem”.
    • Udpeg et område for eleverne, hvor de må bygge et levested.
    • Præcisér, hvilke materialer de kan bruge. Find forslag i boksen ‘Materialer til levesteder’ nedenfor.
    • Find inspiration til at bygge levesteder Package iconher

Materialer til et levesteder

Eleverne kan bruge:

  • alt dødt organisk materiale som fx grene, vissent græs, visne blade
  • marksten (gerne i appelsinstørrelse eller større)
  • vand fx en spand der graves ned
  • stor sten, en flise eller et bræt.

Genbesøg eventuelt levestederne efter en uge for at se, om der er kommet dyr .

  • Saml op fælles med udgangspunkt i gruppernes levesteder. 
    • Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.

Det kunne være måle- og tællespørgsmål som fx:

  • Hvor mange forskellige dyr er der kommet ved jeres levesteder?

Det kunne også være sammenligningsspørgsmål som fx:

  • Er der forskel på de dyr, der er kommet ved gruppe 1’s levested og ved gruppe 2’s levested?
  • På hvilke måder er gruppe 3’s levested og gruppe 4’s levested forskellige?

Hvad kan ellers være rart at vide?

Forslag til udvidelser

  • Hvis der er mere tid kan eleverne forbedre deres levesteder for eksempel med udgangspunkt i deres egne eller de andre gruppers erfaringer.
  • Genbesøg levestederne med jævne mellemrum for at se, om der er kommet flere dyr til.

Om undersøgelsesstedet

Undersøgelsesstedet kan være et hjørne på skolens matrikel, som man i samråd med for eksempel pedellen får udpeget. 

Området skal rumme mulighed for, at dyr kan komme et sted fra. Hvis der er tale om en byskole med meget asfalt og bygninger omkring skolens matrikel, kan man have fokus på at vælge det sted, der trods alt forhåbentlig grænser op mod noget “natur”. Hvis der ikke er mulighed på skolen, kan man måske låne et sted i nærheden.

Det kan hjælpe på æstetikken, hvis man samtidig også får området til at se pænt ud ved at der for eksempel er en skarp afgrænsning. Det kan for eksempel være en firkant, hvor man lader græsset gro, eller at man sætter pinde i hjørnerne på et område. Det kan også være, at der bygges pæne insekthoteller.

Hvis der kan vælges mellem flere forskellige steder at bygge, så er et sted med læ og sol - for eksempel sydvendt - ofte det bedste valg.