Gå til hovedindhold

Kig på blade

Blade - Naturvidenskabens ABC

Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?

Undersøgelsesaktiviteten har til formål at skærpe elevernes iagttagelsesevne, ved at de bliver opmærksomme på forskelle og ligheder på blade. 

Målet med, at eleverne gennemfører ‘Kig på blade’, kan således lyde:

  • at eleverne skelner blade fra hinanden ved at observere fokuseret og sætte ord på forskelle og ligheder.

Hvad skal der bruges?

  • Et udendørs undersøgelsesområde, hvor blade er tilgængelige.

Hvordan kan aktiviteten gennemføres?

Varighed: ca. 25 min.
Organisering: Eleverne arbejder fx i grupper á fire

TidsrumHvad gør elevenHvad gør læreren
Ca. 10 min.Finder blade i områdetPræsenterer undersøgelsesspørgsmål og opgaven
Ca. 15 min.Reflekterer over deres bladeStiller reflekterende og produktive spørgsmål

Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i undersøgelsesaktiviteten kan med fordel indeholde:

Præsentation af undersøgelsesspørgsmål: Hvilke forskelle og ligheder er der på blade?

  • Send gruppevis eleverne ud efter 4-6 forskellige blade:
    • Hvis der i området er meget få arter af planter, kan læreren selv medbringe blade. Eksempler på forskellige blade kan være fra bøg, ahorn, eg, storkenæb og græs.
  • Lad gruppevis eleverne finde forskelle og ligheder mellem bladene:
    • Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.

Det kunne være sammenligningsspørgsmål som fx:

  • På hvilke måder er disse blade ens?
  • På hvilke måder er disse blade forskellige?
  • Er dette blad større end dette?

Det kunne være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål som fx:

  • Har I lagt mærke til bladenes form? Kan I se, hvordan kanten ser ud?
  • Har I lagt mærke til strengene inde i bladet? Kan I se, hvordan de forgrener sig?
  •  Er der mere tid, kan eleverne finde flere forskellige blade.

Hvad kan ellers være rart at vide?

Om undersøgelsesstedet

Undersøgelsesstedet kan være et hvilket som helst naturområde i skolens nærhed som for eksempel skovbryn, eng, park m.m. Eller det kan være skolens matrikel, hvis denne rummer forskellige levesteder som buskads, træer, græsplæne, grøftekant, bede eller højbede for bare at nævne nogle eksempler. Hvis der kan vælges mellem flere forskellige steder at undersøge, så er et sted med læ og sol - for eksempel sydvendt - ofte det bedste valg.

Om blade

Blade adskiller sig fra hinanden på mange måder. Det kan for eksempel være: 
  • Strengenes forløb: fjernervet, håndnervet, buenervet, ligenervet eller stjernenervet.
  • Bladform: rund, elliptisk, linjeformet, ægformet, hjerteformet, trekantet eller hjulformet.
  • Bladrand: lappet, fliget, helrandet, tandet, savtakket, bugtet eller bølget.

Det er ikke som sådan meningen, at eleverne skal lære at sige “den har elliptisk bladform”, men ovenstående karakteristika ved blade kan skærpe lærerens blik for forskellene og dermed danne udgangspunkt for de opmærksomhedsfokuserende spørgsmål, som læreren kan stille undervejs i elevernes arbejde.

Læreren kan eventuelt læse mere i for eksempel opslags- og feltbøger om planter eller følgende steder: