Gå til hovedindhold

Juletræ

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

I kan undersøge dette ved at opstille et kredsløb med en række pærer forbundet på forskellig måde. Hvordan kan I forbinde pærerne? Hvilke forskelle er der på serieforbindelser og parallelforbindelser? Er der andet som har indflydelse på lysstyrken?

Advarsel: brug ikke genopladelige batterier, kraftige batterier eller el fra nettet i kredsløbet.

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Hvordan pærernes er forbundet i kredsløbet har betydning for, hvor kraftig den enkelte pære vil lyse. Ældre juletræskæder er ofte serieforbundne. I en serieforbundet kæde løber strømmen fra den ene pære til den næste. Går en af dem i stykker, slukkes lyset i hele kæden. Moderne juletræskæder er parallelforbundne. I en parallelforbundet kæde er pærerne forbundet uafhængigt af hinanden. Strømmen kan løbe gennem én pære uden at løbe igennem alle de andre. Hvis én pære går i stykker, slukkes de øvrige pærer ikke. Hvilke forskelle er der på LED og glødelamper? Er der forskel på effekten?