Gå til hovedindhold

Hvor stor er huden?


Huden er meget vigtig for os mennesker. Huden fungerer som et skjold der beskytter kroppen mod påvirkninger udefra som slag, kulde, varme, stoffer og sygdomme. I dette forsøg kan du få et indtryk af, hvor stor huden er og hvor meget den vejer.

 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget

Gaffatape er teknisk udstyr

En badevægt er en analog lav-teknologi. Vægten måler massen af en genstand. Måden afvejningen sker på kan eksempelvis være ved ligevægt af masser eller belastning af en fjeder. I svømmehaller kan du stadig finde badevægte af ældre modeller, hvor det er nemmere at gennemskue måden der afvejes på.

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at sammenligne hudens størrelse med mennesker af forskellig højde. Her er din variabel højde.

Prøv at sammenligne hudens størrelse med mennesker af forskellig vægt. Din variabel er vægt.


Vejledning til forsøget


Materialer du skal bruge

  • Stort stykke papir (se ovenfor)
  • Farver
  • 4 tomme mælkekartoner
  • Kraftig tape, fx gaffatape
  • Badevægt
  • Vand

Tip

Udgifter til forsøget er 5-10 kr, afhængig af om eleverne selv medbringer mælkekartoner og farver.

I byggemarkeder er det muligt at købe store papirruller i form af afdækningspapir. Men en rulle papirdug, genbrugspapir eller gamle aviser kan også sagtens bruges.

Aktivitetsvejledning

  1. Læg et stort stykke papir på gulvet. Det skal være så stort at man kan ligge på det.
  2. Den ene lægger sig på ryggen på papiret med let spredte arme og ben, mens den anden tegner rundt om.
  3. Den, der ligger ned, vender sig derefter om på maven og der tegnes igen. Kan tegningen ikke være på samme papir, må I tage et mere.
  4. Byt roller og gentag øvelsen.
  5. Klip tegningerne ud eller skravér huden på tegningen. Hæng tegningerne op og kig på tegningerne sammen. Her er næsten al din hud vist på papiret.

    Er huden større eller mindre end du havde troet?
     
  6. Vej dig selv.
  7. Fortæl vægten til din lærer, som regner ud hvor mange kilogram din hud vejer.
  8. Én fyldt mælkekarton vejer 1 kilogram. Hvor mange mælkekartoner svarer din hudvægt til?
  9. Fyld mælkekartonerne op med vand.
  10. Få en kammerat til at hjælpe med at spænde kartonerne fast på dine arme og ben.

    Nu kan du mærke, hvor meget din hud vejer.

Dataopsamling

  • Hvorfor har mennesket hud?
  • Hvordan er huden opbygget?
  • Hvad sker der med huden, når du fryser?
  • Hvad sker der med huden, når du sveder?
  • Hvor meget fylder huden?
  • Hvor meget vejer huden?
  • Hvad ville der ske, hvis vi ikke havde noget hud?
  • Alle mennesker har hud, har alle dyr?

Faglig forklaring

Vi skal passe godt på huden. Mennesket kan ikke tåle at miste særlig meget af huden. Mister vi mere end en fjerdedel af vores hud (f.eks i en brandulykke) kan vi dø. Huden er det organ, som er mest udsat for Solens farlige UV-stråling. For meget sol kan føre til solskoldning, rynket grov hud eller hudkræft. Det er derfor vigtigt at beskytte huden mod Solens stråler, f.eks. ved at bruge solcreme. Du skal især passe på Solen, hvis du er rødhåret, hvis din hud ikke er vænnet til skarpt sollys eller hvis du bader ved en hvid strand/havet.  Menneskers hudfarve er forskellig. Hudfarven bestemmes af forskellige forhold: Dels af blodgennemstrømningen som giver rødlige og blålige nuancer, dels af farvestoffet caroten, som giver en svag gullig farve og endelig det brunlige eller sorte farvestof melanin. Under solbadning øges melaninproduktionen. Afrikanere og asiater har et højere celleindhold af melanin og dermed en mørkere hud, så deres hud bedre kan tåle sollys.  

Huden dækker hele kroppen. Tegner man et omrids af sin krop, kan man se, hvor meget den fylder (areal). Huden er menneskets største organ med et overfladeareal på 1,5-2 m2 hos en voksen person. Huden varierer i tykkelse fra under 1 mm på øjenlågene til over 3 mm på ryggen.En stor del af kroppens vægt udgøres af huden, nemlig ca. 15% af vores kropsvægt. F.eks. vil et barn, som vejer 27 kg, have en hudvægt på ca. 4 kg (0,15x27 kg). Man kan få en fornemmelse af hvor meget huden vejer, når man spænder fyldte mælkekartoner fast på arme og ben. I forhold til ovenstående eksempel skal der spændes fire fyldte mælkekartoner fast, altså en liter eller et kilo på hver arm og hvert ben.

Huden er kroppens indpakning og beskytter mod omverdenen. Den sidder fast på knogler og muskler og er med til at holde på organer. Huden har stor betydning for vores væskebalance og varmeregulering, som foregår via hudens blodkar og svedkirtler. De sørger for at kroppen holder den konstante temperatur på 37 °C og forhindrer væsketab og dehydrering. Huden er uigennemtrængelig for bakterier og virus og beskytter dermed kroppen mod sygdomme. 

Hos mennesker er huden opbygget af tre lag. Overhud (1), læderhud (2) og underhud (3).

  1. Overhuden er det yderste lag og dermed grænse mellem vores krop og omverdenen. Gamle hudceller afstødes her og erstattes af nye. Overhuden er tynd og indeholder ikke blodkar. Overhudens celler får næringsstoffer og ilt (oxygen) fra blod i læderhudens blodkar.
  2. Læderhuden er et særligt bindevæv, der bl.a. består af mange, stærke fibre der støtter og styrker huden. Her findes også svedkirtler, talgkirtler, hårsække samt blodkar og nervetråde. Det er læderhuden fra dyr, der. bliver brugt til bl.a lædertøj og lædertasker.
  3. Underhuden ligger inderst og er en slags løst fedtlag, som kan blive ca. 3 cm tyk. Det indeholder også bindevæv med blodkar og nervetråde. Laget isolerer og beskytter os mod stød. Der er dog steder på kroppen, hvor der ikke findes underhud, eksempelvis er der ikke underhud ved øjenlågene.

 

Interessante links

Mappen 'De små forsker', som er lavet i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Trygfonden og Experimentarium.

Den Store Danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Wikipedia