Gå til hovedindhold

Den hvide kat

Opfølgning

Har I diskuteret jeres overvejelser? Er I enige med et af udsagnene eller tænker I noget helt andet? Her er nogle ideer til, hvordan I finder ud af mere.

Find et mørkt rum eller mørklæg et område for at undersøge de forskellige udsagn. Et værelse uden vinduer er ideelt. I kan lægge en mørk dug over et bord eller bruge en meget stor papkasse til at skabe et mørkt område. Sørg for at intet lys kommer ind. Sæt forskellige genstande ind i mørket. Prøv med skinnende genstande, såsom mønter eller alufolie, og hvide genstande, f.eks. en hvid skjorte eller et stykke papir. Hvad ser I? Kan I de forskellige genstande, når der er fuldstændigt mørkt? Hvordan virker “katteøjet” (reflekserne) på en cykel?

Ideer

En forsker ville måske spørge om I fandt beviser, der støtter eller underbygger jeres forklaringer? Og er der spørgsmål, der mangler at blive undersøgt?

Det er nærliggende at tro, at en kats øjne lyser i mørke, og at vi kan se hvide genstande i mørke. Vi oplever sjældent fuldstændigt mørke, så det, vi kalder "mørke", er ikke helt mørkt. Det meste af natten er der lidt lys. Kattens øjne og den hvide pels reflekterer lys. Når der er lidt lys til stede, vil kattens øjne og pels reflektere det, og vi kan se øjne og pels. I fuldstændig mørke er der intet lys, der kan reflekteres, og derfor kan vi hverken se pelsen eller øjnene. Er der genstande, som vi kan se i fuldstændig mørke? Forklar hvorfor det er en god ide at bære lyst tøj, når man cykler om natten? Månen lyser ikke selv, så hvordan kan vi se den i en mørk nat?